Parforholdet, når to bliver til tre

Efter vi har fået Josephine er vi kommet meget mere tæt, det noget helt andet nu. Vi er blevet voksne sammen.. og husker da vi var på fødestuen og jeg lå med veer.. at min kæreste sagde.. skat jeg elsker dig meget mere nu.. ´det var så rart at høre især når man ligger med de største smerter...

vi havde hver især børn inden vi valgte at få en sammen, og jeg indrømmer blankt at selv om alt der har med baby at gøre har fået os tættere sammen....ja så er vores forhold kølet gevaldigt siden hans fødsel.

der er ingen tvivl om at jeg ønsker at være sammem med min mand, men i kraft af at jeg er på barsel, har alt det huslige været "mit ansvar" og der har været dage hvor jeg har funderet over hvorfor vi stadig er sammen.

jeg har tidligere altid været alene mor, så dette var meget nyt for mig, og det har taget mig noget tid at acceptere at vores ægteskab næsten ændrede status til et venskab..og først nu (4 mdr efter) er begyndt at ligne det som var engang.

så ja, et mindre kultur chok for en tidligere enlig mor, at opdage at tiden med en baby ikke nødvendigvis bliver mere lykkelig bare fordi man har en hus, mand og bil....

Lone

Puh - er det er rart at høre at jeg ikke er den eneste der har det lidt ligesom dig. Vores lille gut er bestemt et ønskebarn, og min mand er super god tilat hjælpe til herhjemme.

Men det tærer altså på kræfterne, og han er endda nem den lille - tør slet ikke tænke på hvis vi havde fået et kollik barn (7-9-13..)

Men ja - lige pt er følelserne altså kølet lidt - uden vi nogen måde er uvenner. Men den der ih hvor jeg elsker dig - den er sat lidt på standby desværre

Uuuha inden vi blev forældre har det egentlig ikke gået helt vildt godt, men de sidste tre år før vi blev forældre gik det ret godt.

Så kom Emma, og vi troede vi skulle have det så godt, men hold da op vi skændtes de første 4 mdr. især og var tæt på at gå fra hinanden flere gange.

Men nu (og det sidste halve års tid) elsker vi bare hinanden mere og mere føler jeg. Vi har jo fået det dejligste lille menneske sammen.

Nybagt mor skriver:

Puh - er det er rart at høre at jeg ikke er den eneste der har det lidt ligesom dig. Vores lille gut er bestemt et ønskebarn, og min mand er super god tilat hjælpe til herhjemme.

Men det tærer altså på kræfterne, og han er endda nem den lille - tør slet ikke tænke på hvis vi havde fået et kollik barn (7-9-13..)

Men ja - lige pt er følelserne altså kølet lidt - uden vi nogen måde er uvenner. Men den der ih hvor jeg elsker dig - den er sat lidt på standby desværre

jamen du kan tro jeg kender det

jeg har dage hvor jeg skal minde mig selv om at vi jo også er mand og kone.....som faktisk forventes at have et "privatliv" i stedet for blot at passe børnene.

og uanset hvor højt jeg elsker min mand....så kan han bare ikke fungere på afbrudt søvn....og det er lidr er prolem med en baby