Jeg led forfærdeligt af kvalme frem til 7. uge hvor jeg fik nogle piller hos lægen der skulle tage kvalmen. Det gjorde de såmænd også - samtidigt med at de sendte mig på hospitalet med kramper... Jeg er - viste det sig - en af de få som får bivirkninger af pillerne. Men da jeg kom hjem fra hospitalet var kvalmen næsten borte og den sidste rest kunne tages med appelsinjuice med lidt ingefærsaft som min kæreste serverede på sengekanten om morgenen.
Generelt var jeg TOTALT udmattet de første 3 måneder. Fra at være en der nød at være vågen til langt ud på natten og aldrig gik til køjs før midnat, kunne jeg da kigge på min kæreste kl 20 med "nå - skal vi lægge os?"-blikket...
Rent hormonelt var det eneste symptom at jeg har fået en del uren hud i ansigtet og på brystet og på ryggen. Det er rigtigt irriterende! Humørsvingninger er der endnu ingen af (7-9-13) - men manden har haft nogle ture og jeg driller ham med at han de første 3 måneder var mere gravid end jeg var. Jeg havde rollen som den rationelle og beherskede mens han strøg gennem hele følelsesspektret flere gange om ugen, sov 14 timer i døgnet og generelt var lidt mere sart...
Men da 1. trimester sluttede kom energien og humøret tilbage hos os begge og jeg fik pludselig overskuddet til at begynde at frisere mig igen... Min største sejr var da jeg efter 4 måneder i flade sko havde kræfter til at tage høje hæle på på arbejde igen... Da begyndte der sgu at være noget ved at være gravid! Maven begyndte at kunne ses og jeg klæder mig på i stramme bluser med bælte over maven for rigtigt at fremhæve den... Det er nu det begynder at blive rigtig fedt at være gravid!
Kh
Rosa 15+1
Anmeld