Okay, jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ved godt, de her personer bare gør deres job.
Men jeg synes, det er SÅ ubehageligt, når man køber noget i en fysisk butik, og sælgeren hele tiden forsøger at pådutte en mere og mere. Eksempel fra Change-undertøjsbutik den anden dag:
Jeg står i prøverummet og prøver BH'er, som jeg selv har fundet, efter jeg sagde nej tak til hjælp.
Salgsassistent: Hvordan går det? Passer det?
Mig: Ja, det passer fint, tak.
Salgsassistent: Dejligt. Skal jeg ikke finde dig nogle flere BH'er at prøve? Og matchende trusser?
Mig: Nej tak, jeg har det, jeg har brug for.
Salgsassistent: Hvad størrelse trusser bruger du? Jeg finder dig lige nogle, der matcher. Vi har tilbud på undertøjssæt.
Mig: Nej tak, jeg skal ikke købe trusser i dag. Jeg har styr på det.
Salgsassistent: Men vi har tilbud på trusser.
Mig: Ja, men jeg vil ikke købe trusser i dag. Bare BH'er.
Senere ved kassen:
Samme salgsassistent: Skal du slet ikke have trusser? Jeg kunne lave et bedre tilbud, hvis du også køber trusser.
Mig: Ellers tak, ikke i dag.
Salgsassistent: Jamen bruger du ikke vores trusser?
Mig: Kun BH'erne i dag, tak. Hvor meget bliver det?
Salgsassistent: Skal du ikke have en vaskepose med så?
ARGH. Jeg foretrækker fysiske butikker, fordi mine bryster er mærkeligt formet, og det er rart at prøve på, men næste gang bliver det sgu online.
Bare lige et surt opstød herfra, beklager 