Dum tanke?

Jeg er 28 år, jeg har den sødeste baby på 7 måneder og så er jeg i gang med min bachelor. Jeg tager mig selv i nogle gange at føle, at jeg er 'bagud', hvis man kan sige det sådan. Altså, jeg er ikke engang færdig med min uddannelse.. Samtidig bliver jeg sur på mig selv over at tænke på den måde .. 

Havde bare brug for at få det ud .. Har du et godt råd til hvordan jeg slipper denne dumme tanke? 

Knus

Anonym skriver:

Jeg er 28 år, jeg har den sødeste baby på 7 måneder og så er jeg i gang med min bachelor. Jeg tager mig selv i nogle gange at føle, at jeg er 'bagud', hvis man kan sige det sådan. Altså, jeg er ikke engang færdig med min uddannelse.. Samtidig bliver jeg sur på mig selv over at tænke på den måde .. 

Havde bare brug for at få det ud .. Har du et godt råd til hvordan jeg slipper denne dumme tanke? 

Knus

Jeg var selv 33 år før jeg blev færdiguddannet. Og på de sidste 6 år har jeg fået 3 børn

Hvad skal du nå?

Anonym skriver:

Jeg er 28 år, jeg har den sødeste baby på 7 måneder og så er jeg i gang med min bachelor. Jeg tager mig selv i nogle gange at føle, at jeg er 'bagud', hvis man kan sige det sådan. Altså, jeg er ikke engang færdig med min uddannelse.. Samtidig bliver jeg sur på mig selv over at tænke på den måde .. 

Havde bare brug for at få det ud .. Har du et godt råd til hvordan jeg slipper denne dumme tanke? 

Knus

Måske overveje hvorfor du tænker sådan? Er det oprigtigt talt det, du selv føler? Eller er det fordi "man" skal være færdig med uddannelse på et bestemt tidspunkt? Er dine venner færdige før dig? Hvorfra stammer tanken?

Da jeg var 28 var jeg i gang med mit speciale (som jeg ikke kunne tage mig sammen til), arbejdede som ufaglært handicapmedhjælper, min kæreste var gået fra mig og jeg havde ingen børn. Så jeg følte bestemt også, jeg var bagud. Det var bare ikke sådan, jeg havde planlagt livet skulle være. 

Men du er i gang med en uddannelse - sejt! Du har en baby - tillykke. Du skal nok nå det :-)

Tænker det er meget normalt at få de tanker 

Jeg kender folk midt i 30 erne der endnu har til gode at være på arbejdsmarkedet. 

Så du har da et par år at løbe på endnu.

Kender godt tanken. 

Jeg er 32 og har været uddannet nogle år - jeg har dog valgt at skifte branche pga at jeg så kan gå på nedsat tid/hente børn tidligere og sådan - dvs jeg er slet ikke kommet igang med min karriere eller har fået brugt min uddannelse. Det kan jeg godt få lidt pres over. 
Men jeg tænker at om nogle år er mine børn større og jeg kan følge andre karriere veje - men det stresser mig da lidt

Jeg er 28 og har et år tilbage af min uddannelse. Når jeg går på barsel, mangler jeg ca. 6 mdr. Jeg er uendeligt glad for de erfaringer jeg har gjort mig i årene fra gymnasiet og til jeg startede på uddannelse. Hvis ikke det var for dem, havde jeg nok manglet en del kompetencer hvad angår mennesker, kommunikation og generelt forståelse for samarbejde osv. osv. 

Min uddannelse er en erhvervsuddannelse der tager ca. 4,5-5 år, så det har også taget tid. Det eneste der venter “på den anden side”, er arbejde. Og det har vi dælendulemig mange år af endnu! 

Du må selvfølgelig godt føle dig bagud, men i bund og grund er der ingen grund til det. Nyd hellere vejen og livet, for det er nu engang som det er. Du kan ikke gå tilbage i tiden og starte på din uddannelse før du gjorde, ændre tidligere valg osv. Det skal nok gå, det bliver skide godt! 

Jeg bliver 30 næste år og bliver nødt til at starte ny uddannelse næste år fordi mit nuværende job og min nuværende karriere ikke passer til et liv med små børn. (2 under 2 til efteråret)

Jeg blev først færdiguddannet, da jeg var 31, og derefter studerede jeg så lige to semestre mere. I alt gik jeg på uni i 12 år og tænker nu, at det jo bare er min historie. 

Jeg er 28 år, jeg har den sødeste baby på 7 måneder og så er jeg i gang med min bachelor. Jeg tager mig selv i nogle gange at føle, at jeg er 'bagud', hvis man kan sige det sådan. Altså, jeg er ikke engang færdig med min uddannelse.. Samtidig bliver jeg sur på mig selv over at tænke på den måde .. 

Havde bare brug for at få det ud .. Har du et godt råd til hvordan jeg slipper denne dumme tanke? 

Knus

Måske gå på opdagelse i hvor kommer den tanke fra? Nogen har placeret den hos dig, sikkert fra du var lille. Det er ikke din tanke. Er det samfundets tanke? Dine forældre? Søskende? 

Man er altid lige præcis der hvor man skal være. Også slår du ovenikøbet dig selv i hovedet for at få den tanke. Vær lidt god mod dig selv - selvkærlighed kunne være et emne du praktiserer. Ikke at dømme dig selv. Mindfulness og meditation hvor du blot observerer dine tanker uden at dømme men blot iagttager dem og accepterer dem og ikke nødvendigvis tror på alt hvad du tænker. Det kunne være en start ☺️

intet er for sent eller for tidligt. Jeg er 33 år, single og ønsker mig brændende børn. Jeg troede jeg skulle have haft det som 25 årig �� der er sikkert mange som ville tænke jeg er for sent på den. Men jeg er lige hvor jeg skal være, for ellers havde jeg været et andet sted. Der er kun 1 tidslinje og det er min egen. Jeg sammenligner ikke mit liv med andres - jeg sammenligner mit liv med min fortid (er jeg bedre end i går? Går jeg fremad i forhold til mine mål?) og er bedøvende ligeglad hvad andre tænker. 

Anonym skriver:

Jeg er 28 år, jeg har den sødeste baby på 7 måneder og så er jeg i gang med min bachelor. Jeg tager mig selv i nogle gange at føle, at jeg er 'bagud', hvis man kan sige det sådan. Altså, jeg er ikke engang færdig med min uddannelse.. Samtidig bliver jeg sur på mig selv over at tænke på den måde .. 

Havde bare brug for at få det ud .. Har du et godt råd til hvordan jeg slipper denne dumme tanke? 

Knus

Har ikke et råd til dig som sådan. Men altså. Jeg er 38 år og har et barn på 8 år, enlig og ingen uddannelse eller job. Jeg er dog gået i gang med uddannelse nu. 
jeg kan også tænke nogengange at jeg er meget bagud. Men husker så bare og sige til mig selv at det ikke hjælper noget at slå sig selv oven i hovedet med det. kan ikke ændre på det alligevel