Fordeling af opgaver i hjemmet

Jeg har en mand som er rigtig godt til at deltage i daglige gøremål, altså købe ind, lave mad, almindelige oprydning. Men jeg står for næsten alt andet og skal der laves noget er det altid mig der tager initiativ og planlægger. Ja vi snakker mental load

Selv ret almindelige ting er ligesom ikke rigtig en del af hans repertoire. Fx fandt jeg fornyligt ud af at han ikke vidste hvor man fylder afspændingsmiddel i vores opvaskemaskine Han kunne aldrig drømme om at rengøre køleskabet, køkkenvasken eller afrime fryseren. Badeværelset gør han heller ikke rent. Jeg har en gang prøvet ikke at gøre rent i over en måned og der havde han stadig ikke rørt det eller endda nævnt at det trægte

Jeg har faktisk lidt en fornemmelse af at han gør sig ekstra dårlig til tingene fordi så ved han at jeg ordner jeg dem. Fx hvis han skal ligge vores datters tøj på plads, så bliver det bare flygtigt klasket sammen og bliver så lagt hulter til bulter i en kommode. Altså det bliver ikke engang sorteret i bukser, bodyer osv men bare lagt ned i en stor rodet bunke hvilket selvfølgelig er super irriterende for mig som om oftest er den der giver vores datter tøj på. Og så står jeg iøvrigt også for indkøb af alt til børnene både tøj, legetøj og udstyr, samt selvfølgelig deres værelser og tøj osv

Nu skal han snart på barsel og jeg har sagt at jeg gerne vil have at han overtager rengøring og tøjvask evt i weekenden. Det har han vist accepteret, men han vil gøre det på hans egen måde. Det betyder blandt andet at jeg bliver nødt til at stryge meget af mit tøj fordi han ikke gider gøre sig en smule umage med at hænge det pænt op efter vask.  Altså kjoler og skjorter. Og så er det stort set ingen hjælp for mig at han vasker. Jeg kan mærke at det faktisk rammer mig lidt at han ikke gider gøre sig lidt umage med det nu hvor jeg har vasket hans og børnenes tøj i flere år. Altså det er to måneder vi snakker om

Men nu til det egentlige problem som er at jeg tidligere har været stressramt og jeg er stadig er ret sårbar overfor stress påvirkning. Jeg er derfor en smule nervøs for at skulle starte på job, især fordi det primært (ja faktisk kun) er mig der kan tage den lille om natten. Jeg har derfor brug for at vi deles mere om de huslige opgaver og at han faktisk tager den primære del mens han er på barsel (som jeg selv har gjort)

Hvordan får jeg ham til at tage mere ansvar derhjemme så jeg ikke går ned med stress igen? Som han siger: han vil gerne, jeg skal bare sige hvad han skal lave

Jeg har overvejet at lave et Excel ark med alle de opgaver der er på fx et år og skrive ned hvor ofte en opgave skal løses og hvem der står får det. Hvor vi naturligvis begge har indflydelse på hvor ofte og hvad der skal laves. Det virker åndsvagt og jeg finder det faktisk selv irriterende at skulle forholde mig til sådan et skema, men jeg er også super træt af at han intet gør af sig selv og jeg skal sætte ham igang. Dog tror jeg det ville blive sådan at jeg kaster en masse energi i at lave et skema og så er det stadig mig der skal holde ham op på at følge det

Hvad gør i? Har i nogle råd til hvordan man kan dele noget ansvar ud? Og hvordan bliver man enige om et niveau som begge kan leve med?

Altså det med tøjet; når han går på barsel, så er det vel ham der primært giver barnet tøj på. Så er det vel hans “problem”, at det ligge hulter til bulter ligeså vel som med hans eget tøj. Men selvfølgelig kan han vel gøre dig den tjeneste at hænge dit tøj op, så det ikke krøller.

Det lyder som om, I har forskellige standarder, og du har vel ikke nødvendigvis “ret” (jeg kan også godt lide ting meget rene). Gør han ikke også mange ting, som du ikke lægger mærke til eller kan finde ud af? Sørger for bil- eller have-vedligehold, økonomien eller noget andet?

Altså det med tøjet; når han går på barsel, så er det vel ham der primært giver barnet tøj på. Så er det vel hans “problem”, at det ligge hulter til bulter ligeså vel som med hans eget tøj. Men selvfølgelig kan han vel gøre dig den tjeneste at hænge dit tøj op, så det ikke krøller.

Det lyder som om, I har forskellige standarder, og du har vel ikke nødvendigvis “ret” (jeg kan også godt lide ting meget rene). Gør han ikke også mange ting, som du ikke lægger mærke til eller kan finde ud af? Sørger for bil- eller have-vedligehold, økonomien eller noget andet?

Ja lige i de måneder han er på barsel bliver det hans problem med tøjet, men lur mig om ikke det ret hurtigt bliver mit problem igen

Jeg ved selvfølgelig godt at der ikke er noget der er rigtigt og forkert her. Og jeg synes også at jeg er ret rummelig i forhold til hans manglende rengøring. Men der er jo ting der skal laves, også ud over rengøring, som alt sammen er noget jeg står for..fx køb af tøj og ting til baby, det gør han heller Ikke. Jeg synes faktisk der er rigtig mange ting hvor han overlader ansvaret til mig eller er 'lige glad'

Det er i hvert fald meget i det små han har noget han tager ansvar for. Jo han står da for bilen, men det er da over et år siden den er blevet rengjort. Den får heller ikke skiftet dæk eller lign. Have har vi ikke, men altan står jeg for. Inkl vedlighold af møbler og indpakning om vintern.  Vi har ikke fælles økonomi, men det er mig der primært står for vores fælles konto da det er mig der har oprettet den og den står i 'min bank'. Så skulle det lige være madlavning som han er ret flittig til, men i den tid er jeg jo så på børnene. Og ofte finder jeg på maden og køber ind

Jeg er ærlig talt bare hammer bange for at gå ned med stress igen og vil rigtig gerne prøve at foregribe begivenhederne da jeg ved at manglende søvn er en trigger. Og så vil jeg langt hellere blive enige om en ringere standard rengøring/vedligeholdelse og være fælles om det end at stå for det alene 

Anonym skriver:

Ja lige i de måneder han er på barsel bliver det hans problem med tøjet, men lur mig om ikke det ret hurtigt bliver mit problem igen

Jeg ved selvfølgelig godt at der ikke er noget der er rigtigt og forkert her. Og jeg synes også at jeg er ret rummelig i forhold til hans manglende rengøring. Men der er jo ting der skal laves, også ud over rengøring, som alt sammen er noget jeg står for..fx køb af tøj og ting til baby, det gør han heller Ikke. Jeg synes faktisk der er rigtig mange ting hvor han overlader ansvaret til mig eller er 'lige glad'

Det er i hvert fald meget i det små han har noget han tager ansvar for. Jo han står da for bilen, men det er da over et år siden den er blevet rengjort. Den får heller ikke skiftet dæk eller lign. Have har vi ikke, men altan står jeg for. Inkl vedlighold af møbler og indpakning om vintern.  Vi har ikke fælles økonomi, men det er mig der primært står for vores fælles konto da det er mig der har oprettet den og den står i 'min bank'. Så skulle det lige være madlavning som han er ret flittig til, men i den tid er jeg jo så på børnene. Og ofte finder jeg på maden og køber ind

Jeg er ærlig talt bare hammer bange for at gå ned med stress igen og vil rigtig gerne prøve at foregribe begivenhederne da jeg ved at manglende søvn er en trigger. Og så vil jeg langt hellere blive enige om en ringere standard rengøring/vedligeholdelse og være fælles om det end at stå for det alene 

Jeg kan sagtens forstå dig, og I skal da bestemt også have en god snak om det her, og han vil forhåbentlig komme dig i møde!

Men jeg synes også du skal tage med ind i overvejelserne, hvorfor du bliver stresset.. om stressen måske kommer, fordi du har sat en for høj barre for dig selv. Betyder det meget, at der er skinnende rent? At dit barn har nyt tøj og legetøj lige på dagen? At man misser en aftale eller to i svinget? Jeg siger ikke, det hele skal sejle, men en del af at undgå stressen er også at kunne tilgive sig selv og sin familie for ikke altid at nå eller holde styr på alting.

Jeg kan sagtens forstå dig, og I skal da bestemt også have en god snak om det her, og han vil forhåbentlig komme dig i møde!

Men jeg synes også du skal tage med ind i overvejelserne, hvorfor du bliver stresset.. om stressen måske kommer, fordi du har sat en for høj barre for dig selv. Betyder det meget, at der er skinnende rent? At dit barn har nyt tøj og legetøj lige på dagen? At man misser en aftale eller to i svinget? Jeg siger ikke, det hele skal sejle, men en del af at undgå stressen er også at kunne tilgive sig selv og sin familie for ikke altid at nå eller holde styr på alting.

Han vil helt sikkert gerne gøre sit bedste. Men som han siger 'han vil gerne hjælpe'. Jeg synes der ligger en del ansvarsfraskrivelse i det ordvalg

Og du har selvfølgelig ret i at jeg skal forsøge at arbejde med årsagerne til min stress. Jeg synes også jeg er blevet virkelig god til faktisk at sætte barren meget lavt og der er bestemt ikke pinligt rent herhjemme men tingene bliver vitterligt ikke gjort hvis ikke jeg selv gør det eller beder ham om det. Jeg tror faktisk godt han kunne gå et halvt år uden at gøre rent på badeværelset

Et andet eksempel er at jeg har forsøgt at give ham ansvar for at købe nogle kabelbokse for at undgå at vores datter roder ved ledningerne. Det er flere måneder siden og jeg har husket ham på det flere gange. Intet sker. Og jeg synes faktisk det er vigtigt fordi det handler om sikkerhed

Jeg tror der er behov for at sætte tingene lidt i system sådan at det bliver synliggjort for ham at han har et ansvar der. Ellers går det i glemmebogen og opgaven ryger tilbage til mig

Anonym skriver:

Han vil helt sikkert gerne gøre sit bedste. Men som han siger 'han vil gerne hjælpe'. Jeg synes der ligger en del ansvarsfraskrivelse i det ordvalg

Og du har selvfølgelig ret i at jeg skal forsøge at arbejde med årsagerne til min stress. Jeg synes også jeg er blevet virkelig god til faktisk at sætte barren meget lavt og der er bestemt ikke pinligt rent herhjemme men tingene bliver vitterligt ikke gjort hvis ikke jeg selv gør det eller beder ham om det. Jeg tror faktisk godt han kunne gå et halvt år uden at gøre rent på badeværelset

Et andet eksempel er at jeg har forsøgt at give ham ansvar for at købe nogle kabelbokse for at undgå at vores datter roder ved ledningerne. Det er flere måneder siden og jeg har husket ham på det flere gange. Intet sker. Og jeg synes faktisk det er vigtigt fordi det handler om sikkerhed

Jeg tror der er behov for at sætte tingene lidt i system sådan at det bliver synliggjort for ham at han har et ansvar der. Ellers går det i glemmebogen og opgaven ryger tilbage til mig

Jeg kan som sagt sagtens følge dig, og I skal helt sikkert have en god lang snak. Husk også at nævn de gode ting for ham i snakken (at han over mad og dagligdagsting). Hvis han ikke er er ordens- eller opgavemenneske generelt, så er der jo sikkert også tillært adfærd, så håbet er ikke ude  Uden at fjerndiagnostisere ham så har han måske også lidt koncentrations- eller opmærksomhedsbesvær, hvis han tit glemmer overskuelige ting?

Og kan i øvrigt sagtens forstå irritation over retorikken, men sæt det til side for nu, så du ikke “overvælder” ham og dig selv med problematikker, der skal “fikses” ved ham.

Jeg synes at I skal snakke om hvad I egentlig har af husligt arbejde. Det findes apps, så man kan synliggøre, hvem der laver hvad og hvor meget tid det tager (choreful, familyplan mm). Jeg ville forlænge, at han hængte dit tøj op, så du ikke skulle stryge det, så må han gøre med sit som han vil. Ellers må han lægge det pænt, så du selv kan hænge det op. Læs evt. om weaponized incompetence. Selvfølgelig skal du ikke bestemme standarden 100% på alt hvad der skal laves, men det skal han heller ikke. Og så er det altså ikke sværere at sætte ting på bøjle. 

Ellers, så få en god gammeldags fysisk kalender og så bliv enige om at på den dag vasker i håndklæder, der vasker i sengetøj osv. Bare de store ting, så er det nemt at se at hov det er mandag, jeg smider lige en vask over.

Men hvis du lavede det meste før i fik børn, så ændrer det sig desværre sjældent automatisk, når der kommer børn. 

Herhjemme står jeg for indkøb til børnene. Jeg elsker at kigge på reshopper og finde gode tilbud generelt. Og jeg har mental load 100%. Men min mand handler, laver mad, står for bad af den store, ordner hendes hår, giver den lille natble og nattøj på, mens jeg får den store i seng mm. Jeg er dog på barsel, så jeg laver mad, hvis han kommer sent hjem og pt handler jeg også en del. Vi har rengøringshjælp og hjælpes til at rydde op og gøre klar til det. 

Jeg er enig med de andre i at I skal have en grundig snak. Og ja det siger det hele at han gerne vil "hjælpe til". Kan du ikke sørge for at han får de tjanser hvor hans standarder generer dig mindst. Ved vasketøjet kunne han f.eks. stå for sengetøj og håndklæder fordi jeg tænker det er mindre vigtig at det håndteres pænt. Ligeledes med rengøring. Du tager det hvor det betyder mest for dig og lader ham om det andet.

Og så er det kun fair at han kommer på banen om natten når du skal på arbejde.

Hvis du ikke ammer, så må han da tage den lille om natten - imens han er på barsel. Det er vel kun fair nok.

Panther skriver:

Jeg kan som sagt sagtens følge dig, og I skal helt sikkert have en god lang snak. Husk også at nævn de gode ting for ham i snakken (at han over mad og dagligdagsting). Hvis han ikke er er ordens- eller opgavemenneske generelt, så er der jo sikkert også tillært adfærd, så håbet er ikke ude  Uden at fjerndiagnostisere ham så har han måske også lidt koncentrations- eller opmærksomhedsbesvær, hvis han tit glemmer overskuelige ting?

Og kan i øvrigt sagtens forstå irritation over retorikken, men sæt det til side for nu, så du ikke “overvælder” ham og dig selv med problematikker, der skal “fikses” ved ham.

Tak, ja jeg også på at der stadig er håb

Jeg tror egentlig ikke han glemmer tingene, han får det bare ikke gjort. Jeg ved ikke om der kan være tale om en opmærksomheds forstyrrelse. Når vi snakker om det kan jeg høre på ham at han er totalt ligeglad med de ting. Han finder ingen glæde ved at ting bliver gjort og kan gå og sukke flere dage over at skulle bore et hul i væggen

Vi snakker faktisk om at købe hus, men ærligt så gør det mig lidt nervøs at der bliver væsentligt flere praktiske ting at ordne