svigermor

Jeg har en svigermor, som har et anspændt forhold til sin søn / min kæreste - men ikke hvis du spørge hende selv. Hun har valgt at leve alene efter min kærestes far smuttede ‘for good' nu 39 år siden. Min kæreste har altid været irriteret over at hun ikke har valgt en ny mand, for at 'skåne' sin søn for eventuel nye mænd.
Men dette har ifølge min kæreste gjort hans opvækst anderledes - nok til at han konstant er irriteret på hende.

Vi fik for 2 år siden en søn, hvilket jeg tænkte kunne være en glimmerende måde, at starte på en frisk med svigermor - nu farmor. Desværre er det blot blevet mere anspændt.
Det skal siges, at svigermor grundet mange år alene har fået opbygget en særdeles stærk igocentreret side samt de gode veninder hun havde omkring sig er desværre gået, så hun er meget ensom og har konstant brug for opmærksomhed. Uden at overdrive, så skriver hun minimum hver dag til min søn : "hvad nyt, hvad sker der”, besvarer han ikke, så ringer hun, stadig intet svar, så skrives der til mig. HELE TIDEN.. Max 1-2 dages fred på en uge. Og som vi siger gang på gang, intet nyt siden i går.

Hun bruger konstant beskeden om at ses pga. sit barnebarn, og synes sagtens vi kan mødes hver eller hver anden uge. Det kan vi ikke helt overskue, men gør det alligevel.
Men her kommer det tricky så.. hverken min kæreste eller jeg gider sådan rigtigt at se hende hele tiden (skriver/snakker alligevel med hende konstant). Men jeg mander mig op og er nok lidt bedre til at håndtere det og også fordi jeg vil have min søn og farmor har god relation. Men når vi så ses, så vil hun bare sidde i sofaen, hygge og drikke te -og tale om ting som interesserer hende. Vi skal fodre hende med ting vi oplever (fordi hun ikke gør) og så gider hun faktisk slet ikke at lege og hygge med vores søn - Max 20 min ude af 3 timers besøg.

Da hun ingen familie har ud over min kæreste, så kommer hun naturligvis med når min side af familien samles.. og her kan hun rigtig hygge og sludre, alt imens min mor nusser rundt med vores søn som kalder konstant på sin mormor (aldrig kaldet på farmor) kan ses at farmor hører det, og måske bliver lidt trist, men på intet tidspunkt rejser hun sig op aktivt og sætter tid af med sit barnebarn.
Jeg har aktivt nu spurgt om hun ikke har lyst til at passe vores 2,5 årig søn snart - så de to kan have lidt alene tid sådan at mor og far ikke altid behøver at være der (har hun aldrig gjort/ spurgt om) svaret blev nej “ jeg er for svag, desværre”
Hvad er det for et svar…? Hun har aldrig givet udtryk for hende ve og vel og at hun er svag… Det lyder for mig som en seriøst dårlig undskyldning.

Hvad gør man ved alt det her - tager lidt afstand, presser på at hun altså skal være sammen med sit barnebarn..? Det tager så meget af min energi.. og jeg ved hvis det ikke var for mig, så var hun slet ikke i vores liv så meget som hun er nu.

kh,  Den fortvivlede

Først, så synes jeg, at det er mærkeligt at din kæreste er sur over, at hun aldrig har fundet en ny mand. Det er da et personligt valg hun har taget, som han ikke skal blande sig i. 

Kan hun hente jeres barn en dag om ugen/en gang imellem, nu hvor hun ikke kan/vil passe? Så får de måske et lidt tættere bånd og I får måske bare lige 30 min ekstra den dag. Det er jo en fair sag, at hun ikke har lyst til at passe, selvom jeg godt kan forstå at I er skuffede. Men jeg tror, at I langsomt skal øge hvad de laver sammen fremfor at gå fra 20 min småleg direkte til pasning. Ellers kan hun måske passe et par timer en formiddag i stedet for en aften. 

Ift at snakke/være sociale, så kender jeg det også fra noget af min familie og det er svært. Er der nogle seniorklubber/fællesskaber i hendes område som hun kan gå i? Har hun en hobby eller kan hun få en? Ellers må I jo være kontante og sige at I ikke har tid til at tale nu, men at I ringer en anden dag og dermed få det ned på et mere overkommeligt niveau 

Jeg synes hun lyder som en ensom ældre kvinde, der måske går og keder sig, og jeg kan egentlig godt forstå, at hun gerne vil på besøg hos jer og  have nogen at sludre lidt med, når hun ikke har så mange andre. Hvis hendes liv også er lidt ensformigt, så er det nok også derfor, hun ikke har så meget forskelligt at tale om.

Folk er forskellige. Min far er fx heller ikke typen, der leger med børnebørnene. Men han sætter kæmpestor pris på at være sammen med dem alligevel. Bare at se på dem, høre om hvad de har gang i osv. Måske har din svigermor det også sådan?

Eller måske ved hun ikke rigtig, hvordan hun skal lege med jeres søn. Hvis hun har fået et barn for ca 40 år siden, så er det jo også begrænset hvor meget erfaring hun har. Måske kan du forsøge at inddrage hende i nogle aktiviteter når hun er på besøg, som er gode at lave med jeres dreng. Så kan hun måske få lidt inspiration til hvad hun kan lave med ham.

Og måske synes hun det er røvkedeligt at lege - hun er ikke alene om det. Det synes jeg faktisk også er helt fair. Ligesom jeg synes det er helt fair at hun ikke har lyst til at passe jeres dreng.

Jeg synes egentlig, at var det min svigermor, så ville jeg forsøge at rumme hende som den hun er - lade hende ringe og sludre, komme forbi osv. Bliver det lige rigeligt, kan man jo skrive til hende: ‘Jeg kan ikke lige snakke i aften, jeg ringer i morgen’. Men at snakke med sin mor 2-3 gange om ugen, synes jeg egentlig ikke er helt urimeligt.

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt for jer alle, at I mest bare ser hende som et irritationsmoment. Mine børns bedstemødre er begge døde, og jeg ville megagerne have min svigermor til at komme og kigge på sine børnebørn en gang i ugen - også selvom jeg også syntes hun har ret irriterende ind imellem.

I modsætning til de andre svar, så synes jeg virkelig at du har strakt dig langt for at få lukket svigermor ind. 
Jeg ville acceptere at svigermor ikke søger den nære tæthed med jeres søn. Måske får de mere glæde af hinanden når han bliver ældre. Og det er jo bare dejligt, at han har en god mormor til gengæld. 
Men aldrig om jeg ville investere så meget tid i kaffeslabberads som ikke sagde mig noget. 
Nu er du allerede i ilden, men her lader jeg det være op til min mand, hvor meget vi skal ses med hans familie som han ikke er særligt tæt med. De er ikke rigtigt min kop the, og jeg har ikke påtaget mig rollen at forsøge at skabe idyl der. Så vi ses med dem, når min mand arrangerer. 
De er så ikke ensomme, så den byrde har vi ikke.

kan I måske en gang imellem arrangere nogle ture med farmor i stedet, hvor den lille bliver aktiveret samtidigt? Fx til zoo el. lign. Så får farmor også nogle oplevelser. 

Jeg har en svigermor, som har et anspændt forhold til sin søn / min kæreste - men ikke hvis du spørge hende selv. Hun har valgt at leve alene efter min kærestes far smuttede ‘for good' nu 39 år siden. Min kæreste har altid været irriteret over at hun ikke har valgt en ny mand, for at 'skåne' sin søn for eventuel nye mænd.
Men dette har ifølge min kæreste gjort hans opvækst anderledes - nok til at han konstant er irriteret på hende.

Vi fik for 2 år siden en søn, hvilket jeg tænkte kunne være en glimmerende måde, at starte på en frisk med svigermor - nu farmor. Desværre er det blot blevet mere anspændt.
Det skal siges, at svigermor grundet mange år alene har fået opbygget en særdeles stærk igocentreret side samt de gode veninder hun havde omkring sig er desværre gået, så hun er meget ensom og har konstant brug for opmærksomhed. Uden at overdrive, så skriver hun minimum hver dag til min søn : "hvad nyt, hvad sker der”, besvarer han ikke, så ringer hun, stadig intet svar, så skrives der til mig. HELE TIDEN.. Max 1-2 dages fred på en uge. Og som vi siger gang på gang, intet nyt siden i går.

Hun bruger konstant beskeden om at ses pga. sit barnebarn, og synes sagtens vi kan mødes hver eller hver anden uge. Det kan vi ikke helt overskue, men gør det alligevel.
Men her kommer det tricky så.. hverken min kæreste eller jeg gider sådan rigtigt at se hende hele tiden (skriver/snakker alligevel med hende konstant). Men jeg mander mig op og er nok lidt bedre til at håndtere det og også fordi jeg vil have min søn og farmor har god relation. Men når vi så ses, så vil hun bare sidde i sofaen, hygge og drikke te -og tale om ting som interesserer hende. Vi skal fodre hende med ting vi oplever (fordi hun ikke gør) og så gider hun faktisk slet ikke at lege og hygge med vores søn - Max 20 min ude af 3 timers besøg.

Da hun ingen familie har ud over min kæreste, så kommer hun naturligvis med når min side af familien samles.. og her kan hun rigtig hygge og sludre, alt imens min mor nusser rundt med vores søn som kalder konstant på sin mormor (aldrig kaldet på farmor) kan ses at farmor hører det, og måske bliver lidt trist, men på intet tidspunkt rejser hun sig op aktivt og sætter tid af med sit barnebarn.
Jeg har aktivt nu spurgt om hun ikke har lyst til at passe vores 2,5 årig søn snart - så de to kan have lidt alene tid sådan at mor og far ikke altid behøver at være der (har hun aldrig gjort/ spurgt om) svaret blev nej “ jeg er for svag, desværre”
Hvad er det for et svar…? Hun har aldrig givet udtryk for hende ve og vel og at hun er svag… Det lyder for mig som en seriøst dårlig undskyldning.

Hvad gør man ved alt det her - tager lidt afstand, presser på at hun altså skal være sammen med sit barnebarn..? Det tager så meget af min energi.. og jeg ved hvis det ikke var for mig, så var hun slet ikke i vores liv så meget som hun er nu.

 

kh,  Den fortvivlede

1). din mand kan da ikke tillade sig at klandre sin mor for ikke at finde en ny mand . Det er da slet ikke hans område overhoved. Hvorfor i al verden er han irriteret over det. Han virker ærlig talt som en dårlig og uempatisk søn.

2) jeg ville bakke lidt - det er ikke dig eller dit ansvar. Din mand man må arbejde på at få et bedre forhold (hvis han ønsker det). Jeg ville selv, hvis min mor var ensom hjælpe med at få hende aktiveret - Hun lyder til at hige efter voksenkontakt.

3) hvad med dating… finde en at gå i teatret med osv? 

4) at hun siger hun ikke kan overskue at passe kan da sagtens passe…? Dårlig undskyldning..???  Der er mange ældre mennesker, der hanker op i sig selv når de er sammen med deres børn. Jeg har rejst med mine forældre i 70’erne og kan se, at de bliver trætte og tager lure osv. Hun kan skrante meget mere end hun viser. 

jorg1983 skriver:

Jeg har en svigermor, som har et anspændt forhold til sin søn / min kæreste - men ikke hvis du spørge hende selv. Hun har valgt at leve alene efter min kærestes far smuttede ‘for good' nu 39 år siden. Min kæreste har altid været irriteret over at hun ikke har valgt en ny mand, for at 'skåne' sin søn for eventuel nye mænd.
Men dette har ifølge min kæreste gjort hans opvækst anderledes - nok til at han konstant er irriteret på hende.

Vi fik for 2 år siden en søn, hvilket jeg tænkte kunne være en glimmerende måde, at starte på en frisk med svigermor - nu farmor. Desværre er det blot blevet mere anspændt.
Det skal siges, at svigermor grundet mange år alene har fået opbygget en særdeles stærk igocentreret side samt de gode veninder hun havde omkring sig er desværre gået, så hun er meget ensom og har konstant brug for opmærksomhed. Uden at overdrive, så skriver hun minimum hver dag til min søn : "hvad nyt, hvad sker der”, besvarer han ikke, så ringer hun, stadig intet svar, så skrives der til mig. HELE TIDEN.. Max 1-2 dages fred på en uge. Og som vi siger gang på gang, intet nyt siden i går.

Hun bruger konstant beskeden om at ses pga. sit barnebarn, og synes sagtens vi kan mødes hver eller hver anden uge. Det kan vi ikke helt overskue, men gør det alligevel.
Men her kommer det tricky så.. hverken min kæreste eller jeg gider sådan rigtigt at se hende hele tiden (skriver/snakker alligevel med hende konstant). Men jeg mander mig op og er nok lidt bedre til at håndtere det og også fordi jeg vil have min søn og farmor har god relation. Men når vi så ses, så vil hun bare sidde i sofaen, hygge og drikke te -og tale om ting som interesserer hende. Vi skal fodre hende med ting vi oplever (fordi hun ikke gør) og så gider hun faktisk slet ikke at lege og hygge med vores søn - Max 20 min ude af 3 timers besøg.

Da hun ingen familie har ud over min kæreste, så kommer hun naturligvis med når min side af familien samles.. og her kan hun rigtig hygge og sludre, alt imens min mor nusser rundt med vores søn som kalder konstant på sin mormor (aldrig kaldet på farmor) kan ses at farmor hører det, og måske bliver lidt trist, men på intet tidspunkt rejser hun sig op aktivt og sætter tid af med sit barnebarn.
Jeg har aktivt nu spurgt om hun ikke har lyst til at passe vores 2,5 årig søn snart - så de to kan have lidt alene tid sådan at mor og far ikke altid behøver at være der (har hun aldrig gjort/ spurgt om) svaret blev nej “ jeg er for svag, desværre”
Hvad er det for et svar…? Hun har aldrig givet udtryk for hende ve og vel og at hun er svag… Det lyder for mig som en seriøst dårlig undskyldning.

Hvad gør man ved alt det her - tager lidt afstand, presser på at hun altså skal være sammen med sit barnebarn..? Det tager så meget af min energi.. og jeg ved hvis det ikke var for mig, så var hun slet ikke i vores liv så meget som hun er nu.

 

kh,  Den fortvivlede

Hvorfor er din mand irriteret over at hun ikke fandt en mand? Skulle hun bare finde en tilfældig og være i forhold med ham?

Det er sku da ikke hans beslutning hvad hans mor skal med sit kærlighedsliv.. Sku da en mærkelig mening. 

Der er da mange der snakker med deres forældre (også om bare små ting) flere gange om ugen.

Ikke alle sidder på gulvet og leger. Hvad med at tage hende med på en gå tur, til legeplads? Lave noget kreativt? 

Hun har jo sikkert bare brug for selskabet. 

Dårlig undskyldning? Det behøver det da bestemt ikke at være.

Pb18 skriver:

Først, så synes jeg, at det er mærkeligt at din kæreste er sur over, at hun aldrig har fundet en ny mand. Det er da et personligt valg hun har taget, som han ikke skal blande sig i. 

Kan hun hente jeres barn en dag om ugen/en gang imellem, nu hvor hun ikke kan/vil passe? Så får de måske et lidt tættere bånd og I får måske bare lige 30 min ekstra den dag. Det er jo en fair sag, at hun ikke har lyst til at passe, selvom jeg godt kan forstå at I er skuffede. Men jeg tror, at I langsomt skal øge hvad de laver sammen fremfor at gå fra 20 min småleg direkte til pasning. Ellers kan hun måske passe et par timer en formiddag i stedet for en aften. 

Ift at snakke/være sociale, så kender jeg det også fra noget af min familie og det er svært. Er der nogle seniorklubber/fællesskaber i hendes område som hun kan gå i? Har hun en hobby eller kan hun få en? Ellers må I jo være kontante og sige at I ikke har tid til at tale nu, men at I ringer en anden dag og dermed få det ned på et mere overkommeligt niveau 

Tusind tak for dit uddybende svar - det bliver der sat pris på. 

Det skal nævnes, at der naturligvis ligger lidt mere bag min kærestes irritation på sin mor, end 'blot' hvorfor hun ikke har fundet sig en kæreste. Tror mere det skal forståes sådan, at hun selv har udtalt sig, at hun aldrig ville finde en ny mand for at 'skåne' sin søn - hvilket han er dybt uenige i. Så igennem tiden og hendes alder, så hægter hun sig mere og mere fast på sin søn - da hun ingen andre har. (netop med utalligere besked og opkald dagligt) = irritation. 

Det er et godt foreslag med afhentning, det har vi faktisk prøvet to gange, hvor hun derefter sagde, at det skulle ikke ske igen, for det var for stressende. Vi prøvede så at hente imens vi selv var sammen med hende, og så var hun nærmest passiv ovre i hjørnet.. hmm. 

Måske som du skriver skal jeg opfordre til en ny interesse/ hobby/ klub, som kan give hende noget at kaste sig over. og møde andre mennesker.. det er ikke en dum ide

Dutelidut skriver:

Jeg synes hun lyder som en ensom ældre kvinde, der måske går og keder sig, og jeg kan egentlig godt forstå, at hun gerne vil på besøg hos jer og  have nogen at sludre lidt med, når hun ikke har så mange andre. Hvis hendes liv også er lidt ensformigt, så er det nok også derfor, hun ikke har så meget forskelligt at tale om.

Folk er forskellige. Min far er fx heller ikke typen, der leger med børnebørnene. Men han sætter kæmpestor pris på at være sammen med dem alligevel. Bare at se på dem, høre om hvad de har gang i osv. Måske har din svigermor det også sådan?

Eller måske ved hun ikke rigtig, hvordan hun skal lege med jeres søn. Hvis hun har fået et barn for ca 40 år siden, så er det jo også begrænset hvor meget erfaring hun har. Måske kan du forsøge at inddrage hende i nogle aktiviteter når hun er på besøg, som er gode at lave med jeres dreng. Så kan hun måske få lidt inspiration til hvad hun kan lave med ham.

Og måske synes hun det er røvkedeligt at lege - hun er ikke alene om det. Det synes jeg faktisk også er helt fair. Ligesom jeg synes det er helt fair at hun ikke har lyst til at passe jeres dreng.

Jeg synes egentlig, at var det min svigermor, så ville jeg forsøge at rumme hende som den hun er - lade hende ringe og sludre, komme forbi osv. Bliver det lige rigeligt, kan man jo skrive til hende: ‘Jeg kan ikke lige snakke i aften, jeg ringer i morgen’. Men at snakke med sin mor 2-3 gange om ugen, synes jeg egentlig ikke er helt urimeligt.

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt for jer alle, at I mest bare ser hende som et irritationsmoment. Mine børns bedstemødre er begge døde, og jeg ville megagerne have min svigermor til at komme og kigge på sine børnebørn en gang i ugen - også selvom jeg også syntes hun har ret irriterende ind imellem.

tak for dit svar  

ja, svigermor keder sig nok en del - det har du helt ret i. Også derfor at jeg på sin vis har en kæmpe forståelse og rummer hende. Men der er lang vej for min kæreste, synes jeg. 

Når du beskriver, at 'de' sætter stor pris på i princippet 'bare' være i rummet og se og høre, så kan du bestemt have ret. Min hjerne har bare svært ved at forstå, at når man konstant opfordre til at ses pga. sit barenbarn og man så planter sig i sofaen med benene oppe, så er man en anden slags gæst. Men jo, hun synes udentvivl at 'lege' er røvkedeligt. 

Men ifht. til at naturligvis værdsætte hende, og at du gerne ville have haft en farmor til dine børn, så sætter det selvfølgelig nogle tanker igang. Tak for det. De bedsteforældre er jo vigtige.... selvom de også er fu%&?#€ irriterende nogen gange

Sjæleven skriver:

I modsætning til de andre svar, så synes jeg virkelig at du har strakt dig langt for at få lukket svigermor ind. 
Jeg ville acceptere at svigermor ikke søger den nære tæthed med jeres søn. Måske får de mere glæde af hinanden når han bliver ældre. Og det er jo bare dejligt, at han har en god mormor til gengæld. 
Men aldrig om jeg ville investere så meget tid i kaffeslabberads som ikke sagde mig noget. 
Nu er du allerede i ilden, men her lader jeg det være op til min mand, hvor meget vi skal ses med hans familie som han ikke er særligt tæt med. De er ikke rigtigt min kop the, og jeg har ikke påtaget mig rollen at forsøge at skabe idyl der. Så vi ses med dem, når min mand arrangerer. 
De er så ikke ensomme, så den byrde har vi ikke.

kan I måske en gang imellem arrangere nogle ture med farmor i stedet, hvor den lille bliver aktiveret samtidigt? Fx til zoo el. lign. Så får farmor også nogle oplevelser. 

TAK <3 

det er måske også for svært at prøve at opdrage på en 75 årig dame, som har levet hele sit liv alene. Så hellere bare acceptere end at forstå alting.. og måske ja, når han bliver ældre møder de hinanden. 

Måske lidt mere konsekvens med alle de opkald, lade min kæreste tage den battle og så er det deres sag. hmm og der ved jeg bare, svarer han ikke hende, så har jeg allerede 3 ulæste beskeder men så må jeg jo fortælle min kæreste at det er ham den hænger på.

Nu er sommeren på vej, så mere ud i det fri og ikke det der indespærret følelse med farmor på besøg i en akavet / låst Setting. Aktiviteter i det fri skal til

Krøltop skriver:

1). din mand kan da ikke tillade sig at klandre sin mor for ikke at finde en ny mand . Det er da slet ikke hans område overhoved. Hvorfor i al verden er han irriteret over det. Han virker ærlig talt som en dårlig og uempatisk søn.

2) jeg ville bakke lidt - det er ikke dig eller dit ansvar. Din mand man må arbejde på at få et bedre forhold (hvis han ønsker det). Jeg ville selv, hvis min mor var ensom hjælpe med at få hende aktiveret - Hun lyder til at hige efter voksenkontakt.

3) hvad med dating… finde en at gå i teatret med osv? 

4) at hun siger hun ikke kan overskue at passe kan da sagtens passe…? Dårlig undskyldning..???  Der er mange ældre mennesker, der hanker op i sig selv når de er sammen med deres børn. Jeg har rejst med mine forældre i 70’erne og kan se, at de bliver trætte og tager lure osv. Hun kan skrante meget mere end hun viser. 

tak for dit svar

Ja, det kan naturligvis lyde forkert at min kæreste er sur over hun ikke har fundet en kæreste. Der ligger en større forklaring bag. Hun har taget en beslutning (sagt ordret) at skåne sin søn for mænd ind og ud af sit liv. Men at 'konsekvensen' så igennem mange år er blevet til: nu er jeg alene, så nu skal du sørge/ underholde/ hjælp/ snakke/ dele alt med mig - for jeg er alene, så nu skal du gøre det for mig... det er den irritation min kæreste har. 

men igen, det må lidt være hans kamp-og ikke min. helt rigtigt hvad du siger. Jeg prøver virkelig at hanke op i min kæreste så han kan 'hjælpe/støtte' sin mor bedst muligt - men det virker ærligt talt som om han har givet op, at hun har drænet ham fuldstændig. 

Hun vil gerne gå i teater - måske 1-2 årligt med hendes 2-3 sidste veninder. Dating ved jeg med sikkerhed er udelukket. 

Hun er en dame på 75, så jeg alderen presser naturligvis på. Men da hun som sådan elsker at tale om sig selv, og altid beskriver hun er i topform, så må jeg stole på det. Men hvem ved, det kan måske godt være at der er noget mere end hvad hun fortæller. hmm