At være penneven med en dødsdømt

Min veninde fortalte mig for nylig, at hun er pennevenner med en mand, der sidder på dødsgangen i USA.

Jeg synes egentlig, det er et meget interessant koncept, så længe man ikke gør det med romantik i tankerne.

Hvad synes I om sådan noget?

i et kort sekund kan det da godt virke meget medmenneskeligt. Men det er også kun et kort sekund. Hvorfor i alverden skulle man blive ven med en der har gået en forbrydelse der er så slem at man får dødsstraf. Ville du eller din veninde også have lyst til at blive pennevenner med ham der bortførte og voldtog den 13 årige pige her for nyligt? Det blir et nej tak herfra! 

Jeg har det generelt stramt med dødsstraf, så jeg synes egentlig det er fint hvis veninden kan hjælpe en indsat med at bevare en eller anden form for relation til verdenen udenfor. Det tror jeg ikke er til skade for nogen, så længe veninden bevarer overblikket, dvs. ikke danner en romantisk eller nær relation og i øvrigt husker, at det med stor sandsynlighed er en person som har begået en meget voldsom handling.

Jeg ved godt at ordet "ven" indgår i penneven, men der er jo faktisk ikke en regel om at det skal være en venne-relation. Det kunne lige så vel være en penne-relation eller penne-kontakt.

Folk skal gøre som de vil, men jeg tænker at der må ligge en dybdeliggende usund årsag til man ønsker at blive venner med en person der har begået mord/voldtægt/overgreb mod børn og andre slemme domme som kan føre til dødstraf. Altså hvorfor er behovet der? Er det fascination? 

Anonym skriver:

i et kort sekund kan det da godt virke meget medmenneskeligt. Men det er også kun et kort sekund. Hvorfor i alverden skulle man blive ven med en der har gået en forbrydelse der er så slem at man får dødsstraf. Ville du eller din veninde også have lyst til at blive pennevenner med ham der bortførte og voldtog den 13 årige pige her for nyligt? Det blir et nej tak herfra! 

I USA kan man blive dømt til døden uden at have slået nogen ihjel. Desuden viser deres statistikker, at omkring hver ottende fange er uskyldig dømt. Så det er altså ikke alle, der er stjerne kriminelle.

Folk skal gøre som de vil, men jeg tænker at der må ligge en dybdeliggende usund årsag til man ønsker at blive venner med en person der har begået mord/voldtægt/overgreb mod børn og andre slemme domme som kan føre til dødstraf. Altså hvorfor er behovet der? Er det fascination? 

Det tænkte jeg også, da hun først fortalte mig det, men hun begrunder sit valg med, at det amerikanske retssystem er meget anderledes end det danske;

I USA kan du fx blive dømt til døden ud fra indicier, uden at have slået nogen ihjel eller ved at have handlet i selvforsvar. Ikke alle dømte er skyldige.

Påstår din venindes penneven, at han er uskyldigt dømt? For det ville selvfølgelig være helt forfærdeligt, hvis det virkelig er tilfældet. 

Når det er sagt, har jeg det virkelig stramt med personligfarlig kriminalitet. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg personligt ville have lyst til at lære et menneske at kende, som har begået for eksempel mord, vold eller voldtægt. Jeg er godt klar over, at der kan være tusinde grunde til at det er gået sådan. Jeg kan også godt sætte mig ind I, at det er en interessant og anderledes skæbne, der gemmer sig bag din venindes penneven, men det ville også blive et "nej tak" fra mig.

Kontrast skriver:

Påstår din venindes penneven, at han er uskyldigt dømt? For det ville selvfølgelig være helt forfærdeligt, hvis det virkelig er tilfældet. 

Når det er sagt, har jeg det virkelig stramt med personligfarlig kriminalitet. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg personligt ville have lyst til at lære et menneske at kende, som har begået for eksempel mord, vold eller voldtægt. Jeg er godt klar over, at der kan være tusinde grunde til at det er gået sådan. Jeg kan også godt sætte mig ind I, at det er en interessant og anderledes skæbne, der gemmer sig bag din venindes penneven, men det ville også blive et "nej tak" fra mig.

Han er dømt som medskyldig i et mord på trods af, at han ikke var til stede, da mordet fandt sted. Anklageren mente, at han skulle kunne have forudset, at hans ven ville skyde offeret, og derfor fik han også dødsstraf.

Anonym skriver:

Han er dømt som medskyldig i et mord på trods af, at han ikke var til stede, da mordet fandt sted. Anklageren mente, at han skulle kunne have forudset, at hans ven ville skyde offeret, og derfor fik han også dødsstraf.

Så tanken er, at han burde kunne have afværget forbrydelsen?

Så tanken er, at han burde kunne have afværget forbrydelsen?

Så vidt jeg kan forstå, er han dømt under en lov, der går ud på, at man er ligeså skyldig som moderen selv, hvis man har kendskab til, at de vil begå et mord. Hvilket han ikke havde, men det hørte retten af forskellige årsager aldrig.