Vi er så kedelige

Krøltop skriver:

Hvorfor skulle det dog betyde at man er kedelig fordi man ikke bor i kbh eller dyrker kultur..? Og hvad er kultur … er det film, statuer, malerier…?

Man kan altså også godt holde sig mentalt og fysisk ovenpå eller igang uden for kbh centrum. Tro mig, der er væsentlig bedre løberuter omkring Dyrehaven en rundt om søerne. 

Er man specielt “spændende” fordi man løfter vægte i fitness world hver dag..? Eller går i det kongelig teater hele tiden. 

og stil dig selv spørgsmålet - hvad skal TS dog bruge din saliggørelse til af at bo i centrum af Kbh. til.

 

Whoa, slap nu af ;-)

Trådstarter stillede et åbent spørgsmål. Jeg satte netop “kedelig” i citationstegn, fordi det er en enormt subjektiv vurdering. Og personligt ville jeg føle mig kedelig, hvis jeg boede langt væk fra kulturtilbud, fordi det ville gøre, at jeg ikke ville komme ligeså meget ud.

Alt det med Fitness World, det kongelige teater og en løbe-aktiv livsstil må stå for din egen regning. Stil dig selv det spørgsmål; hvad skal jeg dog bruge din Københavner-bashing til?

Jeg forstår at det ikke kun handler om at være kedelig, set udefra. Men at du faktisk savner noget aktion? Fest, farver, liv. Men ingen i din omgangskreds gider? 
hvad med at melde dig ind i nogen Forums for folk dee søger venskaber? Eller start til dans (danseglade mennesker - måske vil nogen med ud og svinge hofterne en lørdag aften) 

jeg synes helt klart det er noget du skal forsøge at arbejde i. Det er ikke urealistisk at tage ud og feste en gang imellem, bare fordi der er børn  

jeg har selv 2 børn og en kæreste jeg ikke bor sammen med endnu. Jeg siger ofte til ham om han ikke synes jeg er død kedelig det synes han ikke. Vi griner meget, taler om alt mellem himmel og jord, går ud og spiser, tager i biffen, teateret og lign (det er ikke på ugentlig basis at vi oplever noget!!). Og husker at ses med venner af og til over en øl eller kop kaffe. 

det er ikke fordi livet er sindsoprivende her - men jeg synes jeg bliver fyldt op af det der gør mig glad. Det tror jeg er vigtigt. 

Jeg elsker at rejse med børn og opleve deres begejstring. Det eneste der er liiidt træls er hvis de vil snakke under hele flyveturen så føles den meget meget lang Men at rejse med børn er nemt og helt fantastisk, det er ikke noget du skal frygte. Sådan en ferie hvor børnene kan bade er det bedste. Jeg elsker det.

Tak for jeres svar.

Jeg ved ikke, hvordan det er opstået her i tråden, at vi ikke tør at rejse med børn, eller at det er fordi vi ikke føler, vi kan finde ud af det eller overskue det. Vi har været på charter med de to store, da de var yngre, men vi har ikke rigtig lyst til at gentage det. Ikke fordi det ikke var fint, men vi er til en anden form for ferie, som vi synes vi lige så godt kan få her i Danmark. Vores økonomi (og prioritering) er bare heller ikke en større rejse i fx Østen på det her tidspunkt i vores liv. Grunden til, at jeg nævnte rejser, var bare, at der tales meget om rejser på mit arbejde - lige som der tales om fodbold. Og det er ikke lige noget for os lige nu. Så der har jeg ikke noget at bidrage med. Og måske lige voldsomt nok at tage til Thailand med det formål at have noget at bidrage med i frokostpausen ��

På en måde føler jeg, at jeg bliver lidt misforstået af nogle af jer, der er så venlige at tage jer tid til at svare. Min tråd var mere ment som en formidling af en følelse af at være lidt for bundet af hverdagen og have lidt for lidt mulighed for at gøre op med det. Vi har det grundlæggende supergodt - vi er grundlæggende tilfredse med vores liv. Men jeg gad bare godt, at der var mere fest og farver. Men i vores situation - økonomisk, familiemæssigt, almindeligt energi-niveau-mæssigt finder jeg det i perioder svært at finde festen og farverne i hverdagen. 

Og et af de steder, jeg kan mærke det, er ved at jeg ikke har så meget at bidrage med i smalltalken på mit arbejde… Så kan jeg godt føle mig ret kedelig.

Men altså, I har jo ret i, at hvis det går mig rigtig meget på, så må jeg jo gøre noget ved det - og det gør jeg også, når jeg bliver rigtig træt af det ind imellem.

Og også tak til jer, der slet ikke misforstår mig - jeg tænker også, det gælder om at finde det, der gør en glad med de vilkår man har. Og nogle gange kan det bare være lidt svært, synes jeg

Jeg er også blevet kedelig, men jeg elsker mit liv. Jeg er meget social i løbet af dagen, så jeg elsker at komme hjem og bare være lig og min familie. Jeg træner og følger med i samfundet, men har heller ikke som sådan nogen hobbyer. Tror du er så kedelig som du selv synes����‍♀️ Vi ses heller ikke ofte med venner, i hverdagene har vi ikke tid og weekenderne prioriterer vi benhårdt at være sammen som familie og få ladet op - børn som voksne. 
Det kan godt gå mig på at vi ikke ses med venner så ofte, men prøver at slå mig tilfreds med at det bliver en kop kaffe her og der, når det lige passer. Vi har venner der er meget sociale og passer en stor vennekreds, men må indrømme at jeg bliver træt, når de fortæller om deres liv og weekender. Vi er jo heldigvis bare forskellige����‍♀️

Mortilpiger skriver:

Jeg er også blevet kedelig, men jeg elsker mit liv. Jeg er meget social i løbet af dagen, så jeg elsker at komme hjem og bare være lig og min familie. Jeg træner og følger med i samfundet, men har heller ikke som sådan nogen hobbyer. Tror du er så kedelig som du selv synes����‍♀️ Vi ses heller ikke ofte med venner, i hverdagene har vi ikke tid og weekenderne prioriterer vi benhårdt at være sammen som familie og få ladet op - børn som voksne. 
Det kan godt gå mig på at vi ikke ses med venner så ofte, men prøver at slå mig tilfreds med at det bliver en kop kaffe her og der, når det lige passer. Vi har venner der er meget sociale og passer en stor vennekreds, men må indrømme at jeg bliver træt, når de fortæller om deres liv og weekender. Vi er jo heldigvis bare forskellige����‍♀️

Edit: har du ikke kollegaer der har børn? Jeg synes ofte at det er dem man har mest tilfælles med ift samtaleemner i frokostpausen. 

Jeg ved ikke om vi er kedelige, men vi laver da nogle andre ting, nu vi har børn, end før vi fik børn. Spontaniteten er i hvert fald væk, men sådan må det jo være i en periode. Før man får set sig om er de jo store og så kan man jo mange andre ting end nu. Vi prøver at nyde tiden, og ved at der kommer andre tider med andre muligheder, som vi må nyde til den tid. Kedelig, men vi keder os i hvert fald ikke

På min arbejdsplads går snakken for det meste bare om hverdags ting og omkring vores børn og familier. Eller hvad der lige rører sig af nyheder i verden omkring os. Jeg ville synes det var underligt, hvis man kun kunne snakke med, hvis man interesserede sig for en enkelt ting, som fodbold.