Vi er så kedelige

Er der andre, der virkelig føler sig røvkedelige som småbørnsfamilie? Min mand og jeg har tre børn sammen, en i skole, en i børnehave og en lille, der passes hjemme lidt endnu.

Min mand går hjemme med den yngste.

Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg synes også jeg er god til det. Men jeg har ikke rigtig nogle interesser - når jeg kommer hjem står den på børn og praktik indtil vi falder om i sofaen med en serie - gerne noget i den lette kategori, magter ikke for meget alvor.

Jeg/vi har nogle venner - men de bor ikke lige i nærheden, så vi ses ikke så tit. Vi har ikke energi til gæster i hverdagen fx.

Jeg går ikke rigtig op i noget, der kan sætte gang i en small talk på arbejdet. Fx fodbold tales der meget om. Det interesserer mig ikke. Rejser - vi rejser ikke, og kommer nok heller ikke til det før børnene er større. Vi har rejst da vi var yngre, men har ikke så meget lyst i disse år med mindre børn. Vi kan godt lide fx camping i Danmark. 
Håndarbejde - nej, det er jeg heller ikke sådan meget optaget af.
Jeg læser en del bøger og kan generelt godt lide kultur. Men er jo ikke i teateret hver og hveranden aften. Vi har ikke familie tæt på, der kan tage børnene, så vi kommer ikke så meget ud sammen, min mand og jeg.

Jeg elsker faktisk fest og farver - at gå i byen og danse og sådan. Men alle mine veninder har småbørn, og det føles nærmest umuligt at komme afsted. Det føles også som om jeg er den eneste, der har lyst. Når jeg foreslår det, falder det ofte til jorden.

Jeg kan egentlig godt leve med mit liv. Men jeg bliver nogle gange frustreret, når jeg fx sidder på arbejdet og ikke kan bidrage med noget i samtalerne. Jeg er pludselig blevet en lidt stille en, det var jeg ikke, da jeg var yngre. Jeg gider da ikke være sådan en kedelig kone, for sådan synes jeg egentlig slet ikke jeg er.

Jeg er ikke som sådan ude efter gode råd med denne tråd. Vist mere ude i at høre, om andre også synes de er blevet lidt kedelige af det her familieliv….?

Det er vi også blevet her hjemme men jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Jeg savner i modsætning til dig ikke at gå i byen. Jeg tænker nogle gange over at vi faktisk er lidt kedelige men vi har virkelig bare ikke energien lige nu. Måske får vi det når de bliver ældre - måske ikke. Men jeg har også tænkt over hvorfor jeg synes det er lidt ærgerligt at vi er kedelige… og det er faktisk mest fordi jeg synes det er pinligt eller tænker over hvad andre mon tænker om os. Det er ikke rigtig fordi jeg savner så meget i vores hverdag. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere energi og at træne lidt mere men ellers er jeg ret godt tilfreds. Så derfor er jeg kommet frem til at det er ok for os at være kedelige (min kæreste er heldigvis enig). Men hvis du savner noget synes jeg da det er værd at forsøge at få det ind i dit liv. Hvis dine veninder ikke vil i byen kunne du så ikke foreslå at tage med kollegaerne ud at få en øl en fredag eftermiddag? Så finder i måske ud af at i har mere tilfælles at snakke om. 

ja, det synes jeg virkelig, jeg er. Men jeg tror også, det er meget normalt. Jeg tror, der er en god blanding af folk, som er kedelige og folk, som stadig har gang i diverse

Personligt har jeg ikke lyst til at blive “kedelig”. Så vi bor i København, hvor kultur og liv er lige ved døren, og vi sørger for at holde os i gang både fysisk og mentalt.

Jeg genkender det ikke rigtig som “kedelig”, men tempoet er da nok anderledes. Og så alligevel ikke - jeg tror egentlig at jeg er ret aktiv alt i alt - vi er sociale sammen og hver for sig, går meget op i politik og samfund, bor centralt og “forbruger” mange kulturtilbud med og uden børn. Ses meget med venner og familie … Ungerne følger med… vi rejser meget, arbejder så lidt vi nu kan slippe afsted med uden at det “slukker karrieren” for at have tid til det som er sjovere. Sport får jeg ikke altid nået så meget af, som jeg gerne ville, mest fordi der er så mange andre ting der trækker i mig. Men vi sejler gerne, er meget udendørs, og så strikker jeg, hvis jeg sætter mig ned til en film… 

Hvis du keder dig, hvad kunne du så godt tænke dig mere af? Hvad vil din partner?  Hvordan kan du og I få det?

Det er lidt trist, hvis livet er kedelig, uden at man gør noget for at ændre det.. du får trods alt kun et forsøg…

Er der andre, der virkelig føler sig røvkedelige som småbørnsfamilie? Min mand og jeg har tre børn sammen, en i skole, en i børnehave og en lille, der passes hjemme lidt endnu.

Min mand går hjemme med den yngste.

Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg synes også jeg er god til det. Men jeg har ikke rigtig nogle interesser - når jeg kommer hjem står den på børn og praktik indtil vi falder om i sofaen med en serie - gerne noget i den lette kategori, magter ikke for meget alvor.

Jeg/vi har nogle venner - men de bor ikke lige i nærheden, så vi ses ikke så tit. Vi har ikke energi til gæster i hverdagen fx.

Jeg går ikke rigtig op i noget, der kan sætte gang i en small talk på arbejdet. Fx fodbold tales der meget om. Det interesserer mig ikke. Rejser - vi rejser ikke, og kommer nok heller ikke til det før børnene er større. Vi har rejst da vi var yngre, men har ikke så meget lyst i disse år med mindre børn. Vi kan godt lide fx camping i Danmark. 
Håndarbejde - nej, det er jeg heller ikke sådan meget optaget af.
Jeg læser en del bøger og kan generelt godt lide kultur. Men er jo ikke i teateret hver og hveranden aften. Vi har ikke familie tæt på, der kan tage børnene, så vi kommer ikke så meget ud sammen, min mand og jeg.

Jeg elsker faktisk fest og farver - at gå i byen og danse og sådan. Men alle mine veninder har småbørn, og det føles nærmest umuligt at komme afsted. Det føles også som om jeg er den eneste, der har lyst. Når jeg foreslår det, falder det ofte til jorden.

Jeg kan egentlig godt leve med mit liv. Men jeg bliver nogle gange frustreret, når jeg fx sidder på arbejdet og ikke kan bidrage med noget i samtalerne. Jeg er pludselig blevet en lidt stille en, det var jeg ikke, da jeg var yngre. Jeg gider da ikke være sådan en kedelig kone, for sådan synes jeg egentlig slet ikke jeg er.

Jeg er ikke som sådan ude efter gode råd med denne tråd. Vist mere ude i at høre, om andre også synes de er blevet lidt kedelige af det her familieliv….?

Personligt har jeg ikke lyst til at blive “kedelig”. Så vi bor i København, hvor kultur og liv er lige ved døren, og vi sørger for at holde os i gang både fysisk og mentalt.

Hvorfor skulle det dog betyde at man er kedelig fordi man ikke bor i kbh eller dyrker kultur..? Og hvad er kultur … er det film, statuer, malerier…?

Man kan altså også godt holde sig mentalt og fysisk ovenpå eller igang uden for kbh centrum. Tro mig, der er væsentlig bedre løberuter omkring Dyrehaven en rundt om søerne. 

Er man specielt “spændende” fordi man løfter vægte i fitness world hver dag..? Eller går i det kongelig teater hele tiden. 

og stil dig selv spørgsmålet - hvad skal TS dog bruge din saliggørelse til af at bo i centrum af Kbh. til.

Fodbold er da om noget det mest røvsyge...

Jeg er uden tvivl “dødkedelig” set ud fra normale konventioner, men jeg elsker mit rolige “kedelige” liv, keder mig bestemt ikke med mit hjemmeliv, der mest handler om familien og så lidt havearbejde - et puslespil kan det også blive til en gang imellem. 

Problemet er nok ikke at du er kedelig, men at du er begyndt at tænke sådan - der er da intet i vejen med det jeg læser, og fx camping er da fedt - hvorfor skulle udlandsrejser være mere interessant - det er nok de færreste der oplever en masse kulturelt med 3 små børn, det er nok mest kedelige pool all inklusive ferier.

Jeg tænker det er ret normalt at I ikke har den vilde energi med småbørn, tænker det nok skal komme tilbage med tiden, samtidig med tiden til at gøre nogen af de ting du måske savner. Hvis du føler det helt ind i hjertet må du gøre noget ved det, eller også accepter at der bare er forskellige faser i livet.

Her går det også op i børn og praktik, men jeg elsker det

Vi har masser at snakke om på mit job, da vi primært snakker , børn, mænd osv. Og vi er ikke alle nødvendigvis det samme sted, vi er kun et par stykker med helt små børn, men vi har alle børn , så masser tilfælles, tænker du ikke at det mere handler om det ?

Anonym skriver:

Er der andre, der virkelig føler sig røvkedelige som småbørnsfamilie? Min mand og jeg har tre børn sammen, en i skole, en i børnehave og en lille, der passes hjemme lidt endnu.

Min mand går hjemme med den yngste.

Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg synes også jeg er god til det. Men jeg har ikke rigtig nogle interesser - når jeg kommer hjem står den på børn og praktik indtil vi falder om i sofaen med en serie - gerne noget i den lette kategori, magter ikke for meget alvor.

Jeg/vi har nogle venner - men de bor ikke lige i nærheden, så vi ses ikke så tit. Vi har ikke energi til gæster i hverdagen fx.

Jeg går ikke rigtig op i noget, der kan sætte gang i en small talk på arbejdet. Fx fodbold tales der meget om. Det interesserer mig ikke. Rejser - vi rejser ikke, og kommer nok heller ikke til det før børnene er større. Vi har rejst da vi var yngre, men har ikke så meget lyst i disse år med mindre børn. Vi kan godt lide fx camping i Danmark. 
Håndarbejde - nej, det er jeg heller ikke sådan meget optaget af.
Jeg læser en del bøger og kan generelt godt lide kultur. Men er jo ikke i teateret hver og hveranden aften. Vi har ikke familie tæt på, der kan tage børnene, så vi kommer ikke så meget ud sammen, min mand og jeg.

Jeg elsker faktisk fest og farver - at gå i byen og danse og sådan. Men alle mine veninder har småbørn, og det føles nærmest umuligt at komme afsted. Det føles også som om jeg er den eneste, der har lyst. Når jeg foreslår det, falder det ofte til jorden.

Jeg kan egentlig godt leve med mit liv. Men jeg bliver nogle gange frustreret, når jeg fx sidder på arbejdet og ikke kan bidrage med noget i samtalerne. Jeg er pludselig blevet en lidt stille en, det var jeg ikke, da jeg var yngre. Jeg gider da ikke være sådan en kedelig kone, for sådan synes jeg egentlig slet ikke jeg er.

Jeg er ikke som sådan ude efter gode råd med denne tråd. Vist mere ude i at høre, om andre også synes de er blevet lidt kedelige af det her familieliv….?

Tænker at det er hvad man selv gør det til.

hvorfor skal man være kedelig når man har småbørn? 

vi har altid rejst meget og taget på mange ture. Også med små børn. Vi har boet mange forskellige steder også bl.a. på campingpladser i udlandet og set en masse. Har aldrig dyrket de der all inklusive feriesteder. 
campingpladser sydpå kan også noget. (Nu du selv nævner campingpladser)