Jeg synes ikke, at man kan kræve eller forvente, at man ikke skal bruge sin samværstid på nogle af de mere trivielle/“besværlige” opgaver, som følger med, når man har børn. Dem har bopælsforælderen jo masser af, fordi han/hun har barnet i hverdagene, og det er ikke hverken rimeligt eller ønskeligt, at “weekendforælderen” helt frasiger sig dette. Tværtimod viser man sit barn, at selv om man ikke er med i hverdagen, så er man stadig mor eller far på lige vilkår og med samme engagement og ansvar som bopælsforælderen, når man også tager del i den type opgaver/pligter/oplevelser.
Din eks har jo desuden ikke flere weekends med barnet end dig, og han har vel samme ønske om at kunne have “hygge- og kvalitetstid” med barnet som du.
Og så synes jeg også, at det er meget at lægge på rengøringsudvalget, at de skal tage individuelle hensyn til forskellige familiers situation, når de lægger planen. Det kan hurtigt blive besværligt.
Mht. til dine fysiske begrænsninger, så ved jeg jo ikke, hvad de andre forældre gør, hvis de har sådanne udfordringer. Det har jeg ikke rigtigt noget bud på, hvad du kan gøre ved. Jeg tænker dog, at din datter kan trække en del af læsset, hvis du fortæller hende, hvordan hun skal gøre, for det lyder trods alt som en overskuelig opgave.
Generelt tænker jeg, at du skal være varsom med at frasige dig aktiv deltagelse i hele din datters liv - og med at signalere, at fx skolevalget ikke er efter dit ønske, at det er anstrengende for dig at deltage i skolearrangementer osv. Du risikerer, at din datter med tiden vil stille spørgsmålstegn ved, hvor meget du egentlig er med/vil være med i hele hendes liv.
Anmeld
Citér
