Over årene har min mand langsomt taget på og er nu nået til et punkt, hvor han er tæt på at være svært overvægtig. Han er motiveret til at gøre noget ved det og jeg vil gerne støtte ham i projektet, men vi kan ikke finde ud af at komme i gang.
Han skal have gjort noget ved kosten tænker jeg men ud over, at vi spiser for meget slik her i huset, så synes vi egentlig ikke at vi spiser så usundt, men det gør vi jo nok uden at vide det. Vi spiser dog alle det samme og det er kun min mand der er overvægtig, mens alle andre har et BMI under 25 så måske spiser han også for meget. Han får varm mad både til frokost på arbejdet og med familien til aften.
Han har kontorjob men går omkring 5 km hver dag til og fra bus så han får rørt sig lidt. Han ville gerne gøre mere men mener ikke at han har ret meget tid til det, da han arbejder en del.
Jeg ved der er mange herinde der har kæmpet med vægten efter graviditet så jeg håber at nogen kan pege os i en god retning så han kan komme i gang mens han er motiveret til det.
Hvad har virket hos jer?
Her virkede det at skrive kostdagbog i de første 14 dage.
Jeg skrev ALT ned (også selvom det bare var et enkelt stykke chokolade eller en kiks)
Det var virkelig en øjenåbner, Jeg småspiste virkelig meget, uden egentlig at tænke over det.
Jeg har tabt 68 kg (over 2 omgange) med Sense
www.sensekost.dk eller på facebook.
Det er helt almindelig mad, som deles op i håndfulde, så det er overskueligt og rigtigt fordelt i forhold til grønt/stivelse/ protein og fedt
Det hjalp at få min kost sat i system, så jeg kun spiser 3 gange om dagen.
derudover er vi stoppet med at sætte gryderne på bordet, så vi istedet øser op ved komfuret.
er jeg stadig sulten efter første portion, tager jeg et glas vand og venter 10 min, så jeg kan mærke om det egentlig var en rigtig sult, eller om det bare var tørst.
derudover er jeg begyndt at dyrke den daglige motion langt mere (gå en omvej til bussen, tage trapperne i stedet for elevator osv.)