"Gammel" mor?

Åh, der findes sikkert et hav at tråde om dette - men jeg spørger lige alligevel.

Jeg kom sent i gang med at få børn. Jeg var 31, da jeg fødte min første. Jeg har altid ønsket mig 3 børn og drømmer nu om denne lille baby til at gøre min flok komplet.
Men! Afhængig af, hvor hurtigt jeg bliver gravid, vil jeg være mindst 38, når jeg føder (dvs kejsersnit pga. tidligere komplikationer). Og 60, når barnet bliver 20...og 70 når barnet er 30...

Er det hårdt at være mor, når man er ældre? Jeg synes, det var hårdt nok i 30'erne og jeg tænker, at det bliver værre at mangle nattesøvnen, jo ældre man bliver. Husker, at jeg engang havde en medstuderende, der var mor til sin 1. i en alder af 40, og hun græd nogle gange af søvnmangel!!
Omvendt kender jeg også kvinder på den alder, der klarer det i stiv arm.

Jeg drømmer om netop at have lidt mere ro til den sidste og bare nyde det... Nr. 2 var en hektisk, uplanlagt lille skrigeballon.

Hvordan var det for jer, der var lidt ældre?

Min mor har fem børn. Den yngste fik hun som 38-årig. Jeg til sammenligning var hun 19 år. Hun synes ikke, det var så slemt, da hun fik den sidste. Men jeg var også næste 18 år, så jeg passede lidt mig selv, og kunne også tage mig af den lille. De andre var hhv. 15, 13 og seks år. Min mor har tit ytret, at hun følte sig gammel med den sidste, men det tror jeg mest er fordi, hun var så ung, da hun fik mig. 

Jeg selv er 34 og har to børn. Fik dem da jeg var 30 og 32. Jeg vil gerne have én mere, og jeg er ikke så bekymret for søvnmanglen. Men vi skal også være (mindst) to om at have lyst til endnu en baby i huset ��

Jeg er nogenlunde din alder, har ligeledes to mindre børn og overvejer/drømmer om at snuppe én mere. Jeg skænker ærligt ikke min alder ret mange tanker - jeg er sund og rask, nogenlunde stærk og i form, føler en kæmpe ro omkring udsigten til at “tage én mere” og nyder i det hele taget livet med mindre børn… så jeg har egentlig ingen tanker om mig selv som “gammel mor”. Det er ret normalt at kvinder her hvor jeg bor får børn sidst i 30’erne

Anonym skriver:

Åh, der findes sikkert et hav at tråde om dette - men jeg spørger lige alligevel.

Jeg kom sent i gang med at få børn. Jeg var 31, da jeg fødte min første. Jeg har altid ønsket mig 3 børn og drømmer nu om denne lille baby til at gøre min flok komplet.
Men! Afhængig af, hvor hurtigt jeg bliver gravid, vil jeg være mindst 38, når jeg føder (dvs kejsersnit pga. tidligere komplikationer). Og 60, når barnet bliver 20...og 70 når barnet er 30...

Er det hårdt at være mor, når man er ældre? Jeg synes, det var hårdt nok i 30'erne og jeg tænker, at det bliver værre at mangle nattesøvnen, jo ældre man bliver. Husker, at jeg engang havde en medstuderende, der var mor til sin 1. i en alder af 40, og hun græd nogle gange af søvnmangel!!
Omvendt kender jeg også kvinder på den alder, der klarer det i stiv arm.

Jeg drømmer om netop at have lidt mere ro til den sidste og bare nyde det... Nr. 2 var en hektisk, uplanlagt lille skrigeballon.

Hvordan var det for jer, der var lidt ældre?

Mon ikke man vender sig til den manglende søvn.

Jeg tænker også at man er mere afslappet i sin rolle som forældre når det er barn nr. 3. 
så man tager nok tingene mere med ro i forhold til nr. 1. Og på den måde er der måske også mere overskud til at slappe af og passe på sig selv.

Sjovt - jeg synes ikke 31 år er sent . 

Jeg fik mit eneste barn som 40 årig. Og min mand var 47. Havde den nemmeste graviditet uden symptomer overhovedet. Jeg er både i bedre form nu som 43 årig end, jeg var som 33 (eller 23 årig ). Selvfølgelig er det da rart at få sin søvn, men har aldrig skænket det en tanke, at det skulle være anderledes eller hårdere for mig end for en, der er 10 - 15 yngre. Folk er forskellige - også hvor meget søvn de har behov for. Og hvordan de håndterer ikke at få så meget i en periode. 

Jeg ville ikke ændre noget. Der er så mange ting, jeg har gjort inden min datter blev født som jeg ikke havde kunnet gøre med et lille barn. Så har fred omkring, at nu handler det om hende . Jeg synes ikke, det er hårdt (kun ved sygdom - den vuggestue pest er grusom). 

Som en anden skriver er det ikke unormalt at få børn slut i 30'erne (eller starten af 40'erne ).

Jeg er 38 år (om få uger) og har bestemt ikke opgivet at få flere børn. Hvis jeg da bliver rask fra min psykoselidelse. Hvis du har energien og overskuddet synes jeg bestemt, at du skal gøre det. Jeg tænker altid, at der er fordele og ulemper uanset om du får børn i 20erne, 30erne eller 40erne, og man kan jo aldrig spå om, om en graviditet er hård eller nem.

Måske er jeg lidt urealistisk/optimistisk, men jeg tænker, at overgangsalderen vel ligger omkring de 50, fordi vi godt kan klare at få børn så længe.

Jeg har fået børn ved 35 (næsten 36) og 38 (næsten 39), og må da indrømme jeg synes det har været hårdt. Men om det ville have været nemmere da jeg var yngre, er jo svært at svare på.

Så lige min egen alder har jeg ikke tænkt så meget på, til gengæld er det gået op for mig, at HVIS mine børn venter ligeså længe som vi gjorde, ja så når vi ikke at få ret meget ud af eventuelle børnebørn. Så lige ud fra det perspektiv ville jeg ønske vi havde startet lidt før. Men nu er det jo i dit tilfælde nr 3, så måske ikke så relevant for jer.

Vores søn er 5, far er 39, og jeg er 50.

Han er vores eneste - jeg har en datter i himlen - så har intet at sammenligne med.

Men det har været - og er - nemt, så jeg tror,  det hænger sammen med hvilket barn, du får.

Vi var 15 i forældregruppen for 1.gangs forældre. Jeg havde den nemmeste graviditet, korteste (naturlige) fødsel, amning der bare kørte og baby som sov 5 timers træk 3 uger gammel (4 mdr 7-9 timer); en mild og glad baby og dreng. Jeg stoppede med at snakke om det i mødregruppen med mindre jeg blev spurgt.

Jeg har fået mine børn som hhv 37 og 39. De er 5 og 7 nu. Tror måske det hårdeste her har været den korte aldersforskel børnene imellem fordi, vi ikke syntes der var tid at spilde i forhold til at få nr 2. Det meste af tiden føler jeg mig ikke som en gammel mor, men når mine elever i 9.kl har forældre på min alder eller yngre, tænker jeg da lidt over det