Hjælp - forelsket i kollega

Ærligt: jeg ville snakke med min mand om det.. Både fordi jeg synes, at han fortjener at få det af vide, så han måske også kan bryde hverdagen lidt, og I kan genfinde en forelskelse sammen.. Men også fordi det forbudte/hemmelige måske er med til at give ilden gnister.. Og når det er ude i det fri, så kan det være, at du finder mindre lyst til din kollega.. Og når det forøvrigt også er sagt, så har du mere motivation for at fjerne forelskelsen til ham, fordi du (forhåbentlig) så føler, at du skylder din mand det lidt mere end nu.. 

Derudover så ville jeg skifte job, hvis følelserne ikke snart forsvandt.. Evt. fortælle om følelserne til din kollega også, så han, inden du behøver skifte job, kan holde lidt afstand til dig.. Fx ikke sætte sig ved siden af dig

Jeg mener du må være ærlig over for din mand,og lade ham bestemme,om han synes dine følelser er ubetydelig,og der med forenelige med at opretholde jeres ægteskab.

Hvis min mand fik det som du beskriver,håber jeg han har så meget respekt for vores ægteskab,og mig,at han lader sig skille.

Jeg vil ikke være sammen med en,der er forelsket i en anden.

Anonym skriver:

Ja, det lyder sgu ikke rigtig til at du lytter til (gode) råd. Du leder kun efter det, du gerne vil høre, og det kommer du ikke til at høre af et godt hjerte eller af fornuft, men af tvang. Så her kommer det = spring da ud i det og dum dig af h til. Fortryd det, mist alt det gode, du havde og glem alt om, at blive taget tilbage. Hvorfor vente?

Jeg synes faktisk ikke, at jeg giver udtryk for, at jeg bare vil "bekræftes" og "have lov". I virkeligheden er jeg jo yderst bevidst omkring, at der ikke skal ske yderligere. Selvom jeg har på sin vis har lyst rent følelsesmæssigt, så vil jeg ikke bryde de grænser, og jeg vil jo heller ikke såre min mand - som er en god mand, jeg gerne vil leve med resten af mit liv. 

Det er jo netop derfor, at det er så svært. Det er jo ikke et valg, at jeg er forelsket i min kollega. Hvis jeg kunne vælge, så ville jeg helst være fri.

Hvilke gode råd? Der er jo ikke andre bud, end at tiden formentlig vil dæmpe følelserne. Og indtil da står hun midt i en stormende forelskelse og fysisk lyst, som hun ved, hun ikke skal handle på - og det er da både opslidende og svært. Hvorfor må hun ikke beskrive den kamp mellem følelser og fornuft og moral? 

Du beskriver præcis mine tanker. Igen, hvis jeg kunne vælge, så ville jeg da gerne være fri for forelskelsen. Det er jo ikke noget, som jeg aktivt har opsøgt, det er faktisk ganske forfærdeligt at være så splittet, og jeg skammer mig over mine følelser, når jeg taler med min kollega og får 1000 sommerfugle i maven. 

Anonym skriver:

Har du ikke skrevet om den her situation flere gange?

Hvis du virkelig synes, han er værd at miste din familie over, så go for it. Det lyder som om, at du allerede har besluttet dig for, at hvis han vil mere, så er du frisk på det

Nej, jeg har ikke skrevet før. 

Jeg har ikke besluttet mig for noget som helst. Faktisk synes jeg, at jeg skriver lige det modsatte - at jeg godt ved, at jeg ikke skal være sammen med ham. Det vil hverken han eller jeg. Men det fjerner jo ikke følelserne for ham.

Unicorn1 skriver:

Ærligt: jeg ville snakke med min mand om det.. Både fordi jeg synes, at han fortjener at få det af vide, så han måske også kan bryde hverdagen lidt, og I kan genfinde en forelskelse sammen.. Men også fordi det forbudte/hemmelige måske er med til at give ilden gnister.. Og når det er ude i det fri, så kan det være, at du finder mindre lyst til din kollega.. Og når det forøvrigt også er sagt, så har du mere motivation for at fjerne forelskelsen til ham, fordi du (forhåbentlig) så føler, at du skylder din mand det lidt mere end nu.. 

Derudover så ville jeg skifte job, hvis følelserne ikke snart forsvandt.. Evt. fortælle om følelserne til din kollega også, så han, inden du behøver skifte job, kan holde lidt afstand til dig.. Fx ikke sætte sig ved siden af dig

Tak for råd. Særligt det med at fortælle det til kollegaen har jeg også overvejet, omend det ville gøre det utroligt akavet at skulle arbejde sammen. 

I forhold til at fortælle det til min mand, så ville han blive helt vildt såret. Og så tænker jeg - skal min mand virkelig bære den byrde at blive helt vildt såret for at lette MIN byrde?

Jeg har det lidt på samme måde med min kollega…….  Men der skal ikke ske noget. Jeg tror bare jeg synes det er lidt hyggeligt og han bekræfter mig på en helt anden måde end min mand måske det er okay?! 

Anonym skriver:

Jeg mener du må være ærlig over for din mand,og lade ham bestemme,om han synes dine følelser er ubetydelig,og der med forenelige med at opretholde jeres ægteskab.

Hvis min mand fik det som du beskriver,håber jeg han har så meget respekt for vores ægteskab,og mig,at han lader sig skille.

Jeg vil ikke være sammen med en,der er forelsket i en anden.

Ej, det er jeg helt uenig i! Alle, kan sgu da blive  forelsket  i mere end én person, også mens man er lykkelig gift. Og det behøver man bestemt ikke fortælle sin ægtefælde 

Unicorn1 skriver:

Ærligt: jeg ville snakke med min mand om det.. Både fordi jeg synes, at han fortjener at få det af vide, så han måske også kan bryde hverdagen lidt, og I kan genfinde en forelskelse sammen.. Men også fordi det forbudte/hemmelige måske er med til at give ilden gnister.. Og når det er ude i det fri, så kan det være, at du finder mindre lyst til din kollega.. Og når det forøvrigt også er sagt, så har du mere motivation for at fjerne forelskelsen til ham, fordi du (forhåbentlig) så føler, at du skylder din mand det lidt mere end nu.. 

Derudover så ville jeg skifte job, hvis følelserne ikke snart forsvandt.. Evt. fortælle om følelserne til din kollega også, så han, inden du behøver skifte job, kan holde lidt afstand til dig.. Fx ikke sætte sig ved siden af dig

AMEN. Man kan gøre mange ting, men dette er det rigtige. LYT!

Jeg synes faktisk ikke, at jeg giver udtryk for, at jeg bare vil "bekræftes" og "have lov". I virkeligheden er jeg jo yderst bevidst omkring, at der ikke skal ske yderligere. Selvom jeg har på sin vis har lyst rent følelsesmæssigt, så vil jeg ikke bryde de grænser, og jeg vil jo heller ikke såre min mand - som er en god mand, jeg gerne vil leve med resten af mit liv. 

Det er jo netop derfor, at det er så svært. Det er jo ikke et valg, at jeg er forelsket i min kollega. Hvis jeg kunne vælge, så ville jeg helst være fri.

Du er selvbevidst, ja. Så hvis du alligevel (Gud forbyde det) handler forkert, så er den helt på din kappe og det er snot dumt. For du VED bedre. Så det er fint, du lige søger noget moralsk støtte herinde, men så hør for pokker efter. 

Gransk dig selv, dit forhold til din mand, og så ellers arbejd´ med dig selv. Det er vejen frem. Jeg ved udmærket godt, det ikke er selvforskyldt at blive forelsket, så følg din fornuft og de råd, du får, for det er det eneste rigtige, og så er der ikke mere at sige til det.