Ja, som overskriften siger - ville du overveje det?
Vi nåede at tale om det, fordi vi ventede så længe på at få vores første søn. Jeg ville være mor. Og jeg var ikke et øjeblik i tvivl, hvis ikke han kunne gro i min mave, så måtte vi ud at hente ham i Asien eller Indien eller... Jeg skulle først og fremmest være mor, og jeg ville ikke "snydes" for det, her i livet, at have min egen familie og opfostrer børn sammen med min elskede.
Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig lidt betænkelig ved det - helt sikkert. Det er et stort spørgsmål og selvfølgelig skal man kunne tænke på og tale om de overvejelser, der kommer.
Men! Jeg glemmer aldrig en bekendt, jeg havde på et tidspunkt. Vi gik til sport sammen og hun fortalte vidt og bredt om deres kamp for at få børn. På et eller andet tidspunkt nævnte jeg, at der jo er mulighed for adoption. Hun rystede bare på hovedet. "Nej, min mand vil ikke... han siger, at han gider fanme ikk' ha' noget, nogen andre har smidt væk!"
ÆÆÆH? WHAT?!
Anmeld