Føler mig ikke hjemme i min lejebolig

Hvorfor skal den store have værelset? 

Jeg havde delt værelse med den lille. Og ladet den store sove i stuen. Han går jo heller ikke tidligt i seng, tænker jeg. Han er 20 år så tror godt han ville kunne forstå at i har brug for det værelse. 

Nu ved jeg ikke hvorfor den store ombestemte sig? Men jeg synes også godt du kan holde fast i at aftalen var at han skal finde noget selv. Du behøver ikke smide ham ud til marts, men så give ham 3-4 mdr til at finde noget andet. I et andet scenario kunne han fint blive boende, men som tingene er nu, er det jo ikke holdbart. Synes ikke du er en dårlig mor for at holde fast aftalen. Han er trods alt 20 år.

Og så er jeg enig i, at du og den lille må gøre krav på værelset og så må han tage sofaen. Det giver meget bedre mening i jeres situation. Det er trods alt også din lejlighed. Måske kan det også motivere ham til at ville finde noget selv

Tror at når han er flyttet, så vil det også ændre din følelse af at føle dig hjemme i lejligheden. For så kan du mere være dig selv og slappe af. 

Han ombestemmer sig og får værelset..??? Ej 

I bytter rundt og du putter lillesøster i værelset. Så kan du hygge film osv. med søn og gå i seng før ham. 
Du skal se … hans lyst til at flytte stiger nok også hvis alternativet er stuen. 

Og så læg en plan med ham om at han skal flytte inden for et år. Hvorfor sprang han fra..? Når han er “så gammel” kan han godt stå på egne ben.. med mindre han fejler noget. Støt ham i projektet. Det er ikke kun hans beslutning. Hans valg påvirker i den grad jer allesammen. 

Kender du nogen hvor han evt kan få et værelse han kan leje.?

Jeg er helt enig med dem, der siger at han må sove i stuen. Du her jo netop valgt lejlighed efter at han ikke skulle have et værelse. Hvis han efter et halvt år ude havde besluttet sig for at flytte hjem igen, havde du så også givet ham værelset?

Nu ved vi selvfølgelig ikke hvad der ligger til grund for hans beslutning, men som du skriver det, får jeg indtryk af at han lige fandt ud af at det faktisk var dyrt at stå på egne ben og så vil han hellere nyde gratis goder hjemme så længe som muligt?

Personligt synes jeg at man senest bør flytte hjemmefra som 20-21 årig, så jeg ville hjælpe med at lægge en plan og finde en lejlighed, lægge et budget osv hvis det er praktiske ting der står i vejen. Og så kræve at han bidrager til husholdningen svarende til hvad et værelse koster at leje, der hvor i bor, hvis du ikke allerede gør det (og så kan du evt gemme pengene og give ham dem tilbage når han flytter)

Så den voksne søn havde sagt ja til en lejlighed, og du har valgt lejlighed efter det, men så hopper han fra og så skal I af med værelset til ham?  Seriøst, han er 20 år og jeg synes det er helt ok at sige til ham at han skal flytte ud. Og han kan da ikke bare ombestemme sig, og så skal I lide under det! 

Jeg havde lavet værelset til din datter og selv sovet sammen med hende, og sagt til sønnen at han må finde noget andet, men kan sove på sofaen indtil han gør. Når man er 20 år er man altså gammel nok til at lære at ens valg har konsekvenser og at alle ikke bare retter ind efter ham. 

Helt enig med de andre om at den store må finde sit eget. Det er et smukt udgangspunkt at ens hjem altid er åbent for børnene, men omstændighederne er jo ikke til at han kan bo der - og slet ikke have eneret på værelset. Du kan hjælpe ham efter bedste evne men han må finde sig et værelse eller en lille lejlighed. 

Han skiftede mening pga hans elevplads gik i vasken pga konkurs, det giver kun mening pt, at inden han søger ny bolig, skal han vide hvor så henne i landet, han skal gøre sin uddannelse færdig, det venter vi på.

Jeg har sagt til ham, at vi skal have en snak om hvad vi gør her, men jeg ser kun en løsning, som også i fleste nævner, og det er han aflevere værelset til lillesøster, har tilbudt ham at sætte bogreoler op fra gulv til loft, så de er væltesikre, og måske vil føles mere som et separat rum end med et gardin, de tager bare ikke meget lyd, og der kommer heller ikke en dør i åbningen ind til stuen, men jeg går jo alligevel i seng før han gør.

Tak for jeres svar, håber jeg snart får en følelse af hjem.

Anonym skriver:

Han skiftede mening pga hans elevplads gik i vasken pga konkurs, det giver kun mening pt, at inden han søger ny bolig, skal han vide hvor så henne i landet, han skal gøre sin uddannelse færdig, det venter vi på.

Jeg har sagt til ham, at vi skal have en snak om hvad vi gør her, men jeg ser kun en løsning, som også i fleste nævner, og det er han aflevere værelset til lillesøster, har tilbudt ham at sætte bogreoler op fra gulv til loft, så de er væltesikre, og måske vil føles mere som et separat rum end med et gardin, de tager bare ikke meget lyd, og der kommer heller ikke en dør i åbningen ind til stuen, men jeg går jo alligevel i seng før han gør.

Tak for jeres svar, håber jeg snart får en følelse af hjem.

Jeg kan helt igennem godt forstå, at din søn ikke skal ud at finde værelse eller lejlighed et tilfældigt sted for så måske at skulle flytte derfra igen og til en helt anden by efter nogle måneder. Det er dyrt at flytte, og hans økonomiske situation er vel også usikker, efter at han har mistet elevpladsen. For mig er det den største selvfølgelighed, at vores børn, uanset alder, kan bo hjemme hos os, når livet spænder ben for de oprindelige planer. 
Udfordringen er selvfølgelig jeres boligsituation, og jeg synes, det er en god - eller den mindst dårlige - løsning at give værelset til lillesøster, selv om det er svært at begrænse den 20-åriges muligheder for et frirum. Hvad siger han selv til det? Kan du få ham til at se udfordringerne og dette bud på en løsning, uden at han vil opleve det som om, han er uvelkommen? 

Altså min første tanke er om den store ikke betaler for at bo hjemme? Da jeg blev 18, skulle jeg betaler 1000 kr. for at bo hjemme, og det synes jeg nu faktisk er fair. Jeg tænkte at så kunne jeg lige så godt flytte hjemmefra, men jeg blev klogere og fandt ud af at 1000 kr. faktisk er en meget billig husleje. I forhold til indskud til en lejlighed kan han vel arbejde og har eventuelt en børneopsparing? Hvis han ikke betaler for at bo hjemme kunne det måske også lette en smule på din økonomi? Jeg ville gøre klar at han er mere end velkommen til at bo hjemme, men han også er voksen nu og må bidrage en smule til husholdningen.

Han skiftede mening pga hans elevplads gik i vasken pga konkurs, det giver kun mening pt, at inden han søger ny bolig, skal han vide hvor så henne i landet, han skal gøre sin uddannelse færdig, det venter vi på.

Jeg har sagt til ham, at vi skal have en snak om hvad vi gør her, men jeg ser kun en løsning, som også i fleste nævner, og det er han aflevere værelset til lillesøster, har tilbudt ham at sætte bogreoler op fra gulv til loft, så de er væltesikre, og måske vil føles mere som et separat rum end med et gardin, de tager bare ikke meget lyd, og der kommer heller ikke en dør i åbningen ind til stuen, men jeg går jo alligevel i seng før han gør.

Tak for jeres svar, håber jeg snart får en følelse af hjem.

Se det er jo en hel anden situatuon end at han "bare" fortrød Livet tager nogle gange nogle drejninger og så må man arbejde videre derfra

Jeg håber han finder en plads hurtigt, og det er da klart smartest at han ikke er bundet af en bolig pt, da det giver mere frihed til at søge elevplads. Jeg tænker nu stadig i skal finde en måde at kunne være i det på alle sammen. Så har du forelagt det for ham med evt at flytte i stuen? Eller kan du høre ham ad hvordan han ser løsninger på problemet? 

Kan i i en periode eventuelt alle have fælles soveværelse hvor der er ro til at sove, og hvis man vil være vågen, så er det i stuen? Så kan sidste mand vågen ove i stuen. Det kræver selvfølgelig at alle kan leve med at "dit og mit" ikke findes i en periode, til han har ny elevplads