Hvad pokker gør jeg?

Ved du med sikkerhed at det er din svigermor der har bedt din datter spørge om hun kan komme med eller kan det tænkes at det er din datters egen idé? Hvis det er din datters idé ville jeg nok tage hende med. 

Jeg tror ikke altid at det er nemt at være farmor. Så jeg ville passe på med undskyldningen at I skal forbi dine forældre, da det kan øge forskellen mellem mormor og farmor.

Men jeg forstår dit dilemma. Min svigerfar er også ensom men han vil ikke hjælpes. Han har aldrig været en nærværende far, så i en hektisk dagligdag er det ikke lige ham vi får set mest. 

Savanna skriver:

Hvis mit barn havde spurgt, så havde jeg sagt ja.

Jeg vil gerne vise, at andre er velkomne, og den der "det skal jo bare være os"-tilgang bliver så træls senere, når venner og veninder bliver valgt fra.

Er enig

Farmorrollen kan være svær at navigere. Jeg ville ikke sige, at I tager forbi mormor i stedet. Det kan risikere at forstærke følelsen af fravalg. 

Jeg ville tage hende med. Det lyder som en dejlig dag, som dine børn måske vil nyde endnu mere, hvis farmor er med.

Minime2018 skriver:

Kom du lige pludselig i tanke om at din mor bor på vejen hjem? Det må da for alvor lyde som en sang for de varme lande for svingermor. 

Ja. Jeg havde tænkt tanken inden min datter ringede men blev lidt presset og tænkte ikke over at jeg havde tænkt på at besøge min mor på vejen. Desuden glemmer jeg ofte ting hurtigt…

Anonym skriver:

Ved du med sikkerhed at det er din svigermor der har bedt din datter spørge om hun kan komme med eller kan det tænkes at det er din datters egen idé? Hvis det er din datters idé ville jeg nok tage hende med. 

Jeg tror ikke altid at det er nemt at være farmor. Så jeg ville passe på med undskyldningen at I skal forbi dine forældre, da det kan øge forskellen mellem mormor og farmor.

Men jeg forstår dit dilemma. Min svigerfar er også ensom men han vil ikke hjælpes. Han har aldrig været en nærværende far, så i en hektisk dagligdag er det ikke lige ham vi får set mest. 

Ja, det ved jeg med sikkerhed, da hun før har inviteret sig selv med til andre ting vi skal til… Det kunne min datter aldrig finde på at spørge om. Min datter sagde også til mig at farmor spørger om hun må komme med.

Anonym skriver:

Ja. Jeg havde tænkt tanken inden min datter ringede men blev lidt presset og tænkte ikke over at jeg havde tænkt på at besøge min mor på vejen. Desuden glemmer jeg ofte ting hurtigt…

Bare lige for at det ikke skal lyde som en løgn…. Jeg har noget med min korttidshukommelse….bare lige inden du dømmer mig alt for hurtigt og for hårdt

Kastanje skriver:

Fint nok at du laver aftalen om og lytter til egne behov. Men jeg ville nu være opmærksom på farmor,  hvis jeg var jer. Hun spørger ofte om at komme med.. og du føler hun presser. Der er ingen der kan lide at presse sig på - det er et tegn på at hun keder sig, føler sig alene eller andet. Hun ønsker selskab, og ingen kan lide at føle sig uønsket. 

Ja, hun keder sig, men hun bliver altså ofte inviteret med. Jeg syntes ikke der er noget galt i, at jeg vil have en hyggedag selv med mind børn. Vi glemmer altså hende ikke!!

Anonym skriver:

Ja, hun keder sig, men hun bliver altså ofte inviteret med. Jeg syntes ikke der er noget galt i, at jeg vil have en hyggedag selv med mind børn. Vi glemmer altså hende ikke!!

Du kender bedst selv relationen. Og ansvaret ligger bestemt heller ikke kun hos jer. Kan hun ikke spille i en kortklub eller gå i en strikkeklub. Mange pensionister har også venner de går i teatret med osv. 

I forhold til din egen håndtering så synes jeg imidlertid der er synd at få afbud i stedet for et nej fra start af. 

Cerenia skriver:

Jeg kan godt forstå du følte dig tvunget til at sige ja, når hun sad ved siden af og hørte med.

Selv havde jeg nok kontaktet hende og forklaret at du har ændret mening (det er tilladt at ændre mening!) og du helst ser det bliver en hygge tur med dig og dine børn men at hun er velkommen en anden gang/til et andet arrangement. 

Kort, præcist og simpelt. Så kan du selv vurdere om du vil tilføje mere. Nogle mener måske man må bide i det sure æble og fortsætte aftalen, men jeg er selv en person der ikke ønsker at gøre noget jeg føler mig tvunget til, hvis jeg ikke har lyst. For det er ikke sjovt for den anden person eller mig. Så hellere være ærlig og sige nej tak, men en anden gang ��

Men er det ikke de fleste mennesker, der engang imellem er nødt til at gøre noget de er tvungne til eller ikke har lyst til? Sådan er livet vel . 

Kastanje skriver:

Fint nok at du laver aftalen om og lytter til egne behov. Men jeg ville nu være opmærksom på farmor,  hvis jeg var jer. Hun spørger ofte om at komme med.. og du føler hun presser. Der er ingen der kan lide at presse sig på - det er et tegn på at hun keder sig, føler sig alene eller andet. Hun ønsker selskab, og ingen kan lide at føle sig uønsket. 

Det er også uheldigt og lidt synd. Men det er heller ikke sundt i længden at overskride sine egne grænser. Farmor har jo også selv et ansvar for at lave aftaler med flere hvis hun føler sig så ensom. Det er ikke for at være hård, men det kan give gevaldig mavepine at gøre noget man ikke har lyst til gang på gang.