Hvad pokker gør jeg?

Min datter er hos hendes farmor og farfar. Min datter vil gerne blive der til og med imorgen, hvilket hun godt må. Så skrev jeg til min datter at vi bare kunne tage til en shoppetur efter jeg havde hentet hende imorgen i en anden by. Det ville hun gerne. Hun ringer så bagefter og spørger om farmor må komme med og at hun sidder lige ved siden af. Jeg føler mig tvunget til at sige ja da jeg ikke syntes jeg kan tillade mig at sige nej. Men øv!!!!! Jeg havde håbet på en hyggetur bare mine børn og jeg! Og så skal hun med!! 
Hvad gør jeg?? Kan jeg tillade mig at sige at dagen imorgen var egentlig tiltænkt mine børn og jeg?? Jeg er så træt af det

Det skal lige siges at jeg har et godt forhold til min svigermor.

Hun har ikke selv bil, så hun kan ikke komme nogle vegne til andre store byer.

Og vi skal kun i butikker som børnene vil i. Altså legetøjsbutikker.

Jeg kan godt forstå du følte dig tvunget til at sige ja, når hun sad ved siden af og hørte med.

Selv havde jeg nok kontaktet hende og forklaret at du har ændret mening (det er tilladt at ændre mening!) og du helst ser det bliver en hygge tur med dig og dine børn men at hun er velkommen en anden gang/til et andet arrangement. 

Kort, præcist og simpelt. Så kan du selv vurdere om du vil tilføje mere. Nogle mener måske man må bide i det sure æble og fortsætte aftalen, men jeg er selv en person der ikke ønsker at gøre noget jeg føler mig tvunget til, hvis jeg ikke har lyst. For det er ikke sjovt for den anden person eller mig. Så hellere være ærlig og sige nej tak, men en anden gang ��

Cerenia skriver:

Jeg kan godt forstå du følte dig tvunget til at sige ja, når hun sad ved siden af og hørte med.

Selv havde jeg nok kontaktet hende og forklaret at du har ændret mening (det er tilladt at ændre mening!) og du helst ser det bliver en hygge tur med dig og dine børn men at hun er velkommen en anden gang/til et andet arrangement. 

Kort, præcist og simpelt. Så kan du selv vurdere om du vil tilføje mere. Nogle mener måske man må bide i det sure æble og fortsætte aftalen, men jeg er selv en person der ikke ønsker at gøre noget jeg føler mig tvunget til, hvis jeg ikke har lyst. For det er ikke sjovt for den anden person eller mig. Så hellere være ærlig og sige nej tak, men en anden gang ��

Jeg kom faktisk i tanke om at min mor bor på hjemvejen og jeg havde tænkt mig at besøge hende på hjemvejen. Så det tænker jeg at sige til hende. 

Cerenia skriver:

Jeg kan godt forstå du følte dig tvunget til at sige ja, når hun sad ved siden af og hørte med.

Selv havde jeg nok kontaktet hende og forklaret at du har ændret mening (det er tilladt at ændre mening!) og du helst ser det bliver en hygge tur med dig og dine børn men at hun er velkommen en anden gang/til et andet arrangement. 

Kort, præcist og simpelt. Så kan du selv vurdere om du vil tilføje mere. Nogle mener måske man må bide i det sure æble og fortsætte aftalen, men jeg er selv en person der ikke ønsker at gøre noget jeg føler mig tvunget til, hvis jeg ikke har lyst. For det er ikke sjovt for den anden person eller mig. Så hellere være ærlig og sige nej tak, men en anden gang ��

Jeg er så led ved sådan noget  Men nu har jeg informeret hende. Og det med min mor er ikke noget jeg finder på. Jeg havde bare glemt at sige det til min datter da hun ringede til mig  
Jeg tror også at folk kan mærke på en’ hvis man ikke “gider” dem/ikke vil have dem med, og det må ikke være rart. 
Men min svigermor er også typen der ofte spørger om hun må komme med hvor min kæreste så er der. Han har ikke ferie i næste uge, så her kan han jo ikke sige noget. 
Og nogle gange så siger min svigermor også “ja altså hvis I vil have mig med”, så på den måde er hun jo nok klar over at hun på en måde “presser sig på”.

Fint nok at du laver aftalen om og lytter til egne behov. Men jeg ville nu være opmærksom på farmor,  hvis jeg var jer. Hun spørger ofte om at komme med.. og du føler hun presser. Der er ingen der kan lide at presse sig på - det er et tegn på at hun keder sig, føler sig alene eller andet. Hun ønsker selskab, og ingen kan lide at føle sig uønsket. 

Jeg er enig med kastanje, det med at man bliver valgt fra er noget af det mest triste man kan opleve, især når man kan mærke det og man får den følelse at man ikke er ønsket

Kan du ikke bare sige det som det er at det passer dårligt den dag fordi du trængte lidt til at hygge alene med din datter. Og at I kan lave noget en anden dag. (Og så rent faktisk gøre det en dag). Hvis du tager initiativ og det ikke er hende der altid skal sprøge vil hun måske ikke føle sig så alene. Vi har ikke forældre og svigerforældre for altid, så vi skal nyde dem mens vi har dem. 

Anonym skriver:

Jeg kom faktisk i tanke om at min mor bor på hjemvejen og jeg havde tænkt mig at besøge hende på hjemvejen. Så det tænker jeg at sige til hende. 

Kom du lige pludselig i tanke om at din mor bor på vejen hjem? Det må da for alvor lyde som en sang for de varme lande for svingermor. 

Hvis mit barn havde spurgt, så havde jeg sagt ja.

Jeg vil gerne vise, at andre er velkomne, og den der "det skal jo bare være os"-tilgang bliver så træls senere, når venner og veninder bliver valgt fra.