Smider i gaver ud?

Ja overskriften mangler vist lige en forklaring:D Den lille er første barnebarn på begge sider, så det resultere jo i hel del forkælelse bl.a. i form af gaver. Min mor (og far) har altid en stor stak tøj med når hun kommer fra udsalg eller lignende. Det er selvfølgelig dejligt, men det er ligeså rart at der er bon eller byttemærke med - hvis det nu ikke lige falder i vores smag, er for småt eller lign. Det har dog ikke været aktuelt det da bare har været perfekt. Samtigdig har de været rigtig gode til til jul og fødselsdag at købe det hun ønsker sig, vi bor i lejlighed og har ikke så meget plads. Indtil nu er alt jo fint:P Men med mine svigerforældre er alt modsat. Hun har også altid noget med - ved godt det er i bedste mening - men det er så afskyeligt grimt tøjet, det er altid i den forkerte størrelse og kan ALDRIG byttes. Det kan julegaver mm heller ikke (har jeg altid synes var sjovt, hvis man får en trøje der f.eks. er for lille så det bare ærgligt:P) Så meget af det - stort set det hele - har vi smidt til genbrug, for hvad skal vi gøre med det? Jeg har ikke villet sige noget, da hun så bliver ked af det. Men hvad når den lille hun bliver større og vil beholde det? :'( Er jeg utaknemlig eller (?) Nu har det naget mig et års tid så ville lige hører jeres mening

Guuud det lyder jo som mine svigerforældre(eller svigerfar og ex)... der er julegaverne gerne købt i løbet af året og kan heller IKKE byttes når vi står med et barn i december som sørme ikke bruger samme størelse som I sommers... (Det var værst da svigerfar var sammen med hans ex) 2 år i træk gav de Mikkel den samme gave en bævernylon flyverdragt fra Bilka (pyt med hvor den var fra) men Mikkel har fødselsdag i feb. og så vidste "gimpen" (kunne ikke fordrage hende>() bare at jeg ikke brugte den slags flyverdragt, så hun købte den kun for at provokere mig Grrrr....>(
Det er blevet bedre, da Min mands søster er begyndt at købe fra dem, hun forstod mig nemlig godt, og forslog dem at hun kunne hjælpe dem....

Det er så dumt at give nogen noget der ikke kan byttes... fatter det ikke...

Så jeg forstår dig godt. og ja smid det da bare ud, I kan jo ikke bruge det og de kan jo ikke regne med man kan gemme alt når man ikke får valget om man vil beholde det eller ej.

Og det er altså ikke for jeg skal lyde utaknemmelig...

KNUS Pia.

Hvor skønt at din mor (og far) har ramt helt rigtig med jeres smag, så er det bare skønt at få gaver ol.

Men jeg kender kun alt for godt til problemet!

Her er det bare ikke min svigermor der er problemet, hun er næsten helt perfekt på det område. Vi får nogle penge af hende og så kan vi selv købe det Oliver "ønsker sig". Og det er jeg super glad for, gider nemlig heller ikke at han får noget der ikke står på ønskelisten. Og der er min svigerinde/r problemet. De kommer altid med gaver som ikke står på ønskelisten >( Jeg tror kun vi har gemt én ting fra juleaften ud af 5 gaver fra hende. Og det irritere mig virkelig, og jeg har gået og tænkt over hvordan jeg skal få fortalt at han kun skal have det der står på listen eller penge nu her til juli når Oliver har fødselsdag. For gider ikke skulle smile falsk og sige nej tak for den fine gave :$

Vi bor nemlig også i lejlighed og har heller ikke alt for mget plads, og så er det nemlig træls ikke at kunne komme af med det igen.
Jeg ville også smide det til genbrug eller måske sælge det på nettet, hvis det er muligt. Så får i da lidt ud af det ;)

Sidder faktisk og bliver lidt små irriteret for jeg ved med mig selv at jeg gør ALT for at give deres børn det der står på deres ønskelister. Og jeg sikre mig og ALTID at det er noget der kan byttes. Det kunne være man skulle begynde at gøre lige som dem, bare være total ligeglade med hvad ungerne ønskede sig.

Nå det blev da til et længere indlæg end planlagt :P og det eneste jeg ville var at sige jeg kender kun alt for godt til dilemmaet og nej du er ikke utaknemmelig. Og når hun bliver større så tror jeg godt hvad hun vil og ikke vil have.
Føler med dig.

-Nadia

Ej hvor er det dejligt det ikke kun er mig:D

Ja jeg blir også altid irreteret, specielt når jeg kan se de har en pose med ind af døren og jeg bare ved det er noget lort:S

F.eks fik hun i julegave (da var hun 10 mdr) en tremmeseng til hendes dukker... øhh kunne man ikke købe sådan en når hun blir 3 så hun forstår hvad det er. Den ligger så på loftet nu:@ og jeg tænker hvad var der galt med det der stod på ønkseseddlen hun rent faktisk ville få glæde af nu.

De gør nødagtig det samme... Køber gavende i løbet af året og så er der jo ikke så meget at gøre>(

Så jeg fortsætter og så håber jeg at jeg er med til at genbrugsbutikkerne overlever:P

Her er det ikke så meget gaver til Jesse, men til mig, som er "problemet". Min far og stedmor kan bare ikke købe gaver. Og det skrammel de køber kan aldig byttes.

Hver jul og fødselsdag når der skal åbnes gaver fra dem, sidder både kæresten og jeg og holder vejret for hvad de nu har fundet på.

For 2 år siden gav de mig en elkedel, postkasserøde nylonstrømper og tyrkise armbåd i plastik i gave. Jeg havde ønsket mig Matador på DVD og div. gavekort.

Jeg ønsker mig KUN gavekort af dem nu, for jeg gider ikke smile og sige tak. Jeg tror de har lugtet lunten.

HEHE ja det er sgu også utroligt, man skulle da tro det var lige til, men nej... Ej hvor det rart jeg ikke er den eneste "utaknemmelige"

Kan se at jeg heller ikke er alene i verden om at være "utaknemmelig" ;)
Qnus Anja..

Jammen så sig det dog, at i gerne vil have det byttet og spørg efter en bon, hvis en sådan ikke er med så lad være med at tage imod gaven, og bliv ved med at sige det for hver genstand i ønsker byttet, før eller siden bliver det vel fattet.

Jeg har slet ikke de problemer, min mors tingen tangel kan altid byttes, og kan det ikke leveres til bage til forretningen får jeg pengene for det af hende i stedet, og hun giver det til nogle andre, eller gemmer det til en dag hvor hun støder ind i en som kan bruge det, ofte bliver det brugt som skiftetøj når ungerne er der.
Svigerfar køber slet ikke noget, så det er så nemt, F ikke en gang en lille slikkepind på deres fødselsdag. Hans kærste giver gerne et eller andet, og når det er tøj, er det altid for stort (hvilket jeg bedst kan lide) eneste problem er at hun strikker, og elsker det, men jeg er ikke så vild igen med hendes smag, i stedet sætter jeg hiinde simbelthen til at strikke, altså jeg finder opskrifter på beklædning jeg kan lide og spørger om hun ikke gider at strikke den, for så slipper jeg for at få noget jeg ikke kan li.
Min søster taler jeg altid sammen med inden gavereset står for døren, sådan at den store af gaverne helt sikkert er noget brugbart, nu er det bare sådan at min svoger har en gigantisk familie, så ofte får deres unger den samme ting af 2-3 forskellige, og nu vi har talt sammen er det altså ikke altid det jeg køber kan byttes, men skidt pyt, så tager jeg bare gaven tilbage giver hende pengene og gemmer den til næste gang en af mine unger skal have, der er kun 2 måneder mellem vores drenge, så kommer min ældste datter (som ikke kan overtage fra søsters pige) så søsters pige, og så har jeg den yngste på 3 måneder, dvs hun kan overtage det legetøj som søsters datter ikke kunne bruge alligevel.

Jeg får en del tøj fra rundt omkring, det er langt fra det hele jeg vil bruge, og som mine unger gider bruge (værst er det med den store tøs) det tøj kommer i en sæk og bliver sendt til østbørn, lige så gælder det tøj mine unger ikke kan bruge mere, brugbart legetøj ryger samme vej. Der er ingen der tjæner penge på det (alt foregår med frivillige hænder, ingen får løn for noget som helst) det koster ikke mig så meget som en eneste lille krone (ikke en gang køre med det for at aflevere det skal jeg, det bliver afhentet) samtidig bringer det stor glæde... alle gode gange 3. At jeg levere til dem er faktisk også årsagen til at jeg bliver dynget til med tøj fra nær og fjern, jeg nyder godt af det, mine børn nydder godt af det, og fatteige børn og familier nyder godt af det, endnu 3 gode.

Kan godt følge dig og ville nok gøre det samme og har gjort det. min mor køber tit noget til drengene, men der er heldigvis bon med, selvom jeg aldrig har byttet noget. Drengens farmor køber ALDRIG noget til dem og det synes jeg faktisk er rigtig trist, men sådan er det. de får jo bare et andet forhold til børnene end mine forældre(ikke pga det de køber, men mere fordi de aldrig kontakter drengene)...men når barnet bliver så stort at det har en mening selv, så er det jo heller ikke dig der skal bestemme, vel..:)
Mine drenge har tøj jeg ikke selv ville vælge til dem, men de har valgt det og det er deres smag og det skal jeg jo respektere...lige så vel, som jeg ikke ville bryde mig om andre påduttede mig hvad tøj jeg skal gå i.
Så når din datter får en alder hvor hun har en mening, så tænk på hvor skønt det er, selvom du måske nogen gange synes at farver og stil ikke passer sammen...men skønt med sådan nogle selvstændige unger, ikke.:)

Her er det også svigermor, der giver underlige gaver.....

Det er som regel lego - men sådan nogen samlesæt, der anbefales til børn fra 5-7 års alderen. Jeg tror William har fået 3 æsker nu - sidste gang sagde jeg højt, at det kunne komme op på hylden og samle støv sammen med de andre æsker. "om vi da ikke havde samlet bilerne???" Øøøøhhhh....nej, for så kan han da først komme til at få noget pillet af dem og sluge det 8( 8( 8( 8(

I barselsgave fik vi lyseblå bodies i str 80........ Jeg tror ikke jeg husker at finde dem frem når han engang kan passe dem.... Endnu har han ikke fået en gave fra sin farmor, som han kan bruge til andet end pynt uden for rækkevidde.....