Det startede med at jeg blev ringet op af gæsteplejen torsdag lidt før middag, om at Emma pludselig havde fået 40 i feber.
Så jeg hentede hende og hun faldt i søvn lige efter jeg havde sat hende i bilen. Fik en tid hos lægen kl 13.30. Han så hende i halsen som var rød, og podede hende. Tog infektionsprøve i hælen, kiggede hende i ørerne og lyttede på lungerne. Øv altså... Emma kan slet ikke have det efter alt sygehus-noget hun har været igennem. Ikke så rart bare at holde hende fast i et jerngreb. Men det var jo nødvendigt for hendes eget bedste. Så hellere holde fast så det kan overstås hurtigt (er jo efterhånden vant til det , men hvor er det hårdt
, så bagefter gik vi lige op til bedstemor og bedstefar og fik et par smarties, så vi kunne blive glade igen.)
Hun havde halsbetændelse og det var en virus, så hun kunne desværre ikke få noget for det. Hun var meget skidt og kunne ikke sove, så jeg tog hendes madras ind på gulvet i stuen og så lå vi sammen, så kunne hun bedre slappe af. Men hun vågnede godt nok mange gange og græd og kunne ikke sove igen, lille stakkel. I går havde hun ikke feber, men hun var i hvert fald stadig ikke frisk, og hun vågnede et par timer efter hun var puttet og var vågen til kl. 1.00.
Hun har ikke rigtigt villet spise eller drikke, men heldigvis vil hun gerne drikke kamillete, så det har hun fået en del af i disse dage, mit lille pus. Faktisk tror jeg osse hun er ved at få tænder, for hun savler simpelthen ekstremt. Har givet hende en stofble om halsen, når hun er vågen, for alm. savlesmækker skal skiftes hvert kvarter... 
Jeg gad hende et bad i aften inden hun skulle sove, og noget kamillete, og indtil videre sover hun godt.
Hun har i øvrigt fået en masse små røde prikker på hele kroppen undt. i hovedet. Og så er de mest på underben og underarme... Min nieces datter fik feber dagen efter Emma og de har næsten lige været sammen, så det er sikkert det samme. Hun har ingen prikker, men en plamage på maven??? Hvis ikke det er væk mandag, må jeg hellere ringe til lægen... Men det er godt nok begrænset, hvad jeg har sovet de sidste par dage...
Desuden har hun måske astmatisk bronkitis, så hun får ventoline astmaspray, som gør hende helt vildt hyper....
P.S. Stopper med at ryge, når jeg går i seng i aften/nat.... Både for Emmas skyld, min egen skyld og tusindvis af andre grunde. Begyndte jo desværre igen, da jeg røg ned i et hul, men har jo hele tiden bestemt at jeg ville stoppe igen omk. denne tid. Og denne gang hopper manden med på rygestoppet for Emmas skyld (og selvfølgelig osse hans egen). Så please kryds fingre for at vi ikke begynder igen nogensinde denne gang!!