At være sorgramt...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

11. januar 2023

Anonym trådstarter

 

Jeg er ked af at høre, at I også mistede jeres mødre for nyligt.

Det gør bare så ondt - og som I skriver... alle de små ting. Bare lige et billede af aftensmaden, en sjov video af barnet, der har lært at sige et nyt ord. Det man bare gjorde uden at tænke over det. Min mor var også en af mine bedste venner og udover min kæreste var hun også min "sparringspartner" i moderskabet, fordi hun var en virkelig dygtig dagplejer, så hun vidste bare alt. Kunne altid spørge hende til råds - og nu må jeg bare famle mig frem.

Nu er det også under et år siden, men jeg er stadig ikke nået et punkt, hvor jeg ligesom kan acceptere, at hun er væk. Jeg kan stadig ikke helt forstå det. Det gik så stærkt. Hun blev syg torsdag og døde lørdag morgen. Inden ambulancen hentede hende, nåede hun at sige, at hun ikke ville dø. Få dage forinden havde hun fået at vide, at hun skulle være farmor for første gang.
Hun var lige gået på pension.
Uretfærdigheden er så stor, at jeg ikke kan acceptere det endnu!!!

Hun havde en del smerter de sidste leveår og var meget bange for krig og inflation, så jeg kan da sige til mig selv, at hun slap for den del - men det er en ringe trøst, når jeg tænker på, hvor meget hun går glip. Hele livet havde hun glædet sig til børnebørn og så nåede hun kun at få 5 år med dem, hvoraf et var et elendigt coronaår!

Jeg er så bange for at glemme hende - og det er jo dumt. For jeg kan jo aldrig glemme min mor! Selv min mormor, som jeg mistede for 15 år siden, står stadig helt skarpt for mig, stemmen, udseendet osv. Men alligevel har jeg en frygt for at glemme hende.

Julen her var især hård og da jeg pillede julepynten ned, var jeg bare lettet.

Der er ingen sorggruppe her, hvor jeg bor, det ville nu ellers være rart at snakke med andre i samme båd. Nok også derfor, jeg oprettede den her tråd. Tak fordi I svarer. Sorgen og savnet er meget ensomt - og man tør jo heller ikke selv bringe det på bane i samtaler, for man er bange for at gøre andre mennesker utilpasse ... eller - oh gru! - selv at begynde at græde og bringe andre i forlegenhed.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.