Fordomme? inspireret af andre tråde.

Vi har allesammen fordomme. Det vigtigste er at være bevidst omkring det og villig til at ændre det, når vi bliver konfronteret med en anden virkelighed end den forventede.

Jeg har selv masser af fordomme. Men jeg skifter dem jævnligt ud med andre fordomme

Bliver mødt af fordomme konstant. 

Jeg er brun - så jeg har ingen uddannelse og min bror er kriminel. 

Min ex mand er endnu brunere - så grunden til vi er skilt er fordi han er voldelig og så er han helt sikkert også muslim. Jeg skal også passe på han ikke kidnapper dem til hans hjemland. 

Min kæreste er 29 år ældre end mig, så jeg har daddy issues, min kæreste er rig og jeg er en goldddigger

Osv osv. 

Jeg skammer mig over min største og alvorligste, potentielt mest sårende fordom, og jeg har været i syv sind, om jeg kunne være bekendt at skrive den herinde.

Husk lige på, at jeg godt selv ved, det er en slem, grim, ussel fordom, og at den siger mere om min nedrige personlighed end om ofrene for min generalisering.

Puha - jeg håber, I er klar:

Sjællændere, særligt københavnere, har ikke trailer og kører aldrig eller næsten aldrig på genbrugspladser

lineog4 skriver:

Det er da ikke en fordom, at jyder har en trailer og kører på genbrugspladser hver weekend - det er fakta

Mor og meget mere skriver:

Jeg skammer mig over min største og alvorligste, potentielt mest sårende fordom, og jeg har været i syv sind, om jeg kunne være bekendt at skrive den herinde.

Husk lige på, at jeg godt selv ved, det er en slem, grim, ussel fordom, og at den siger mere om min nedrige personlighed end om ofrene for min generalisering.

Puha - jeg håber, I er klar:

 

Sjællændere, særligt københavnere, har ikke trailer og kører aldrig eller næsten aldrig på genbrugspladser

Jeg er københavner og et helt igennem bymenneske. Men jeg har trailer og kører jævnligt på genbrugsstation da jeg har have ��. 

Tystys14 skriver:

Jeg er utroligt fordomsfuld desværre (men tror jeg også skyldes ens opvækst, hvordan man ser på verden). Jeg øver mig hver dag i, at ligge mine fordomme på hylden og indrømmer gerne hvis jeg tager fejl når det åbenlyst. Nogle gange bliver jeg faktisk helt glad for at tage fejl, for så er verden måske et bedre sted end jeg har tidens til at gøre den til.

F.eks. er jeg stadigvæk overbevist om, at de som har ladet sig vaccinere for en sygdom (der i øvrigt ikke er værre end alm. forkølelse for de fleste), er super røde i deres politik eller virkelig let påvirkelige individer. Det en meget svær fordom at lægge på hylden (og generaliserende i know).  

Jeg mener f.eks. også, at forældre der lader deres børn se gysere og andre film (som er egnet til 15+) og barnet f.eks. er 6-7 år... Er det helt hen i vejret og på grænsen til uansvarligt. En fordom som flere sikkert ikke er enig i.  

Nogle fordomme er svære at ændre.

Jeg er vaccineret- men mørkeblå.

Men til gengæld enormt glad for at rejse - og så var det bare lettere .

Min 10 årige ser gysere sammen med mig - og vi elsker det. 

Og er nok også lidt uansvarlig.

Mor og meget mere skriver:

Jeg skammer mig over min største og alvorligste, potentielt mest sårende fordom, og jeg har været i syv sind, om jeg kunne være bekendt at skrive den herinde.

Husk lige på, at jeg godt selv ved, det er en slem, grim, ussel fordom, og at den siger mere om min nedrige personlighed end om ofrene for min generalisering.

Puha - jeg håber, I er klar:

 

Sjællændere, særligt københavnere, har ikke trailer og kører aldrig eller næsten aldrig på genbrugspladser

Jeg har en antagelse om, at dem der har mange fordomme, er menensker som har sværere ved eller slet ikke er interesserede eller nysgerrige på andre mennesker

StineW79 skriver:

Inspireret af nogen kommentar på et par andre tråde, så blir jeg da mega interesseret på at høre, hva nogen af jeres fordomme er?

Hvilken fordomme oplever i, som helt hen i vejret og hvordan påvirker andres fordomme jer? 

Noget der feks ramte mig i en anden tråd, var et udsagn om, at når man er dårlig til at stave, så ka må åbenbart heller ik forstå hva andre mener, når de skriver. At man så er mindre intelligent osv.

- Min datter på 10 år, går i 4 klasse og læser dårligere end en 0 klasser. Til gengæld så ka hun læse mennesker og andres følelser som en åben bog. Hun husker sangtekster som en elefant, er så sød og omsorgsfuld og sjov.  Hun arbejder hårdt på at blive bedre, til at læse og stave hver dag, får extra undervisning i skolen og brokker sig sjældent over det extra arbejde, det betyder for hende. 

Udover det kender jeg flere, der er ordblinde, som er langt klogere end mig, og jeg tænker endelig jeg staver ok, selvom jeg både laver tastefejl, forkortelser og stavefejl. 

- At familier kun ka se ud på en bestemt måde, med mor, far og børn, for at være normalt, er jeg bestemt heller ik enig i. 

Min kærstes forældre er skilt, og det er nok næsten det bedste de ku gøre, for at få det til at fungere for dem. De ka både li hinanden og deres nye partner, og det er altid hyggelig at være samlet alle sammen. Sammen var de ik gode forældre. Hver for sig, med nye partner  er de fantastiske

Og jeg ku helt sikkert komme på flere, hvis jeg lige fik tid, til at tænke efter. Men ku lige mærke, at jeg blev lidt ramt, på lige præcis disse udsagn. Vh Stine 

Jeg kan se, det er mine kommentarer, du hentyder til.

Jeg er ked af, de har ramt dig.

Min udtalelse om, at en, der stavede og skrev dårligt, ikke fremstod klog var for at give igen på baggrund af personens kommentar til mig før.

Men jo, staver du dårligt, så fremstår man ikke klog. Selvfølgelig betyder det ikke, at man ikke er klog, for man kan sagtens stave som en brækket arm og være klog.

Mht. det med kernefamilie så er det min mening - og mange eksperters - at en kernefamilie er den bedste sammensætning. Og ja, selvfølgelig kan en kernefamilie også være et mareridt med stridende forældre, der ville have bedre af at blive skilt.

Jeg tror fordomme opstår fordi vi som mennesker gerne inddeler ting i kasser for at gøre verdenen nemmere at navigere i. Jeg oplever ofte at mange synes kun, groft sagt, at der er rigtigt og forkert. Man mangler at kigge på nuancerne i livet. At kernefamilien med mor, far og børn statistisk set er bedre at vokse op i gør ikke at en anden familie er dårlig eller dysfunktionel og heller ikke at “kernefamilien” altid er bedre.