Fordomme har vi alle, nogle erkender jeg først når jeg falder i med begge ben. For mig at se er det vigtigste, at man lader sig overraske og ikke stirrer sig blind på grund af fordomme, altså domme om andre, som vi bruger til at kategorisere på forhånd.
I tråden nævnes dysleksi - jeg har ingen fordomme omhandlende personer med dysleksi. Jeg har noget generelt viden, og får jeg en elev i skolen med diagnosticereret dysleksi, så vurderer jeg på baggrund af den generelle viden og tit bliver jeg også overrasket netop fordi det er et unikt menneske. På samme måde har jeg generel viden om flersprogethed, kognitive udfordringer, opmærksomhedsforstyrrelser mm. Min erfaring er dog, at lader jeg min generelle viden overskygge, så jeg på forhånd tror jeg kan kategorisere, så fejler jeg oftere i relationen og mit arbejde.
Jeg kategoriserer for at forstå den komplekse verden, og de kategorier er fordomme på godt og ondt. Når jeg møder nye mennesker, så sættes de ind i nogle kategorier baseret på tøj, udseende, ordvalg, opførsel osv. Heldigvis oplever jeg oftest, at de er langt mere komplekse og fantastiske end jeg lige troede. Så fordommene/kategoriseringerne er egentlig kun relevante i de første møder.
I en skriftlig debat som den her, er det alene sproget og de holdninger som kommer til udtryk med sproget, som jeg kan kategorisere med, og da jeg glemmer mange brugernavne og en del er anonyme, så er det fra indlæg til indlæg. Og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke fik gang i nogle fordomme 
Jeg har dog ingen fordomme vedr. Stavefejl og slåfejl (skriver selv på telefon som lever sit eget liv ofte), og har heller ikke svært ved at læse det (da jeg boede på Island lånte jeg op til flere bøger på norsk uden at opdage det var norsk). Jeg kan forstyrres af sjove ord, sjove vendinger, anderledes sætningskonstruktioner og utilsigtede morsomheder når der ryger forkerte ord ind i en sætning. Og lige der har jeg vist en fordomme, når sproget bliver for snørklet, for "jeg skal lege intellektuel" og lave sætninger med tusind indskudte sætninger, bruge ord som det er tydeligt, at jeg ikke helt forstår dybden af og hvor jeg kunne have valgt et fint og rammende hverdags ord. Har selv været der, min datter i 3.g er der, og kan huske første års studerende på filosofi på RUC var der (var ansat nogle år, og det var så hyggeligt nye studerende som lød som et omvandrende leksikon totalt Erasmus Montanus).
Hmm men mon ikke vi rammes hårdest af andres fordomme, når det er noget som vi selv bumler med? Du nævner stavning måske fordi du ser din datter have udfordringer, og du ved hun ikke passer ind i kategorien "dum" eller uvidende.
Jeg har taget for mange kilo på de sidste par år og rammes helt sikkert af fordomme om tykke mennesker, fordi det rammer ned i min egen sorg over at være det.
Jeg kunne sagtens finde flere fordomme som rammer mig, når jeg møder dem og andre som overhovedet ikke påvirker mig.
