Lærere der har skiftet retning; hvad laver I nu?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

19. november 2022

Anonym

Anonym skriver:



Jeg har lyst til at arbejde et sted hvor man kan sidde roligt og udføre sit arbejde på sine egne præmisser. Jeg er en dygtig lærer, jeg kan fandme mine ting, og jeg er rigtig god til at danne relationer til mine elever. Men ALT for meget af min succes på jobbet afhænger af andre, hele tiden. Jeg trænger til et job hvor dét at jeg gør mig umage og er grundig umiddelbart medfører et godt resultat.

Jeg er dygtig til at formulere mig på skrift, jeg er struktureret, god til at have overblik og organisere. Har overvejet noget kontor inden for administration af en art, men det kræver én eller anden form for videreuddannelse. Jeg har to små børn hvoraf den ene har specielle behov, og her er jeg 100% "på" når jeg er hjemme, så evt online undervisning i et eller andet vil være benhårdt for mig at gennemføre. 

Det er en kæmpe jungle; jeg vil gerne bidrage med noget meningsfuldt til samfundet samtidig med at jeg passer på mig selv.



Jeg arbejder på kontor og med adminstration. Har fået min andel af opkald med trusler og grimme beskeder.
Men er altså også drænet når jeg kommer hjem. og døjer med nakken fordi jeg står/sidder i den samme stilling det meste af dagen. Så græsset er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

19. november 2022

KmLarsen1

Profilbillede for KmLarsen1

Jeg ville gøre et par ting for at undersøge mulighederne.

1) kontakte fagforening eller lærerforening eller hvad der nu findes for sparring.

2) Bruge LinkedIn til inspiration. Du kan fx søge dine gamle klassekammerater frem og se hvad de laver i dag. Hvis der er nogle, som har interessante stillinger, så kan du jo kontakte dem, og høre dem om hvordan de er kommet dertil, om fordele ulemper osv.

Man kan også på LinkedIn søge påse enkelte uddannelsesinstitutioner og kigge på alumner derfra. Så kan du også se hvilke type stillinger folk har og om der evt er nogle at kontakte der.

3) jeg ville undersøge mulighederne hos kommunerne. Jeg sad i en kommune, hvor der var en del lærere ansat i det som hed "skole og Dagtilbud". Du kan se hvad den forvaltning hedder i de omkringliggende kommuner og så søge jobopslag.

Du kan også på jobindex fremsøge udløbede opslag op. Det kan også give dig en ide om, i hvilke type stillinger lærere kan have i forvaltningen.

Anmeld Citér

19. november 2022

Anonym

Anonym skriver:



Jeg arbejder på kontor og med adminstration. Har fået min andel af opkald med trusler og grimme beskeder.
Men er altså også drænet når jeg kommer hjem. og døjer med nakken fordi jeg står/sidder i den samme stilling det meste af dagen. Så græsset er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side. 



Vil også sige- nu flere forslår job inden for det administrative- at nej tro ikke at det nødvendigvis er mindre drænede. Jeg har en administrativ uddannelse og arbejder med økonomi. 

Nu er det jo sådan at det hele foregår på PC, hvilket mange steder (ikke alle naturligvis, og der er jo også flere felter inden for administration) gør at man typisk har en god mulighed for at arbejde hjemmefra. Det er jo dejligt, MEN det betyder altså også at der, mange steder, er en forventning om at du lige kan springe på hjemme fra i weekender, hvis du er syg og hvis du har barn syg. Der udover er der også ofte en del overarbejde. Igen- det er jo ikke alle steder, men det er bare en udvikling der går i den gale retning og det bliver mere og mere almindeligt.

Bare så man ikke har en forestilling om at man bare kan skifte til noget administrativt og så er man kun på fra 8-16 og kan sidde i eget tempo og løse opgaver. Der er strenge deadlines, der skal overholdes. I øvrigt- kan man også sagtens inden for det administrative opleve at man er afhængig af andre og at deres indsats har en påvirkning på hvor vidt man kan udføre sine opgaver tilfredsstillende.

Jeg har faktisk selv gået og overvejet at skifte felt, af mange af de samme årsager som I nævner. 

Anmeld Citér

19. november 2022

TLO

Jeg skiftede i 2005 fra lærer til først receptionist i firma, der købte ting til bl.a. byggemarkeder og isenkræmmere. Efter 3 mdr rykkede jeg ind i indkøb og stod for kontakt til leverandører i Indien og Kina (gode engelskkundskaber). Det var ikke mig, så jeg skiftede til ejendomsmægler og tog ved siden af jobbet uddannelsen; det er ikke foreneligt m et familieliv.

Så kom der økonomisk krise. Jeg mistede mit job. Men vendte tilbage til lærergerningen.

Årsagen til mit skift var dog ikke som din. Jeg stoppede i sin tid, da jeg/vi mistede vores datter.

Anmeld Citér

19. november 2022

Nomnom

Jeg er tidligere lærer i folkeskolen og har skiftet branche.

Jeg skiftede af samme årsager du nævner.

Jeg fik rådgivning igennem en karrierecoach, da jeg var helt på bar bund.

Jeg valgte simpelthen at starte forfra. Jeg startede som voksenelev med speciale i administration. Jeg er nu sagsbehandler. I samme virksomhed og har været der 5 år. Ja, der er travlt, ja der er også rigtig travlt og jeg har dage jeg er mast efter arbejde, men det kræver for mig ikke det samme som det gjorde at være "på" som lærer.

Derudover tager jeg ikke arbejdet med hjem i samme omfang, som tidligere. Det har gjort en verden til forskel for min familie.

Men igen, så afhænger det jo også af arbejdsmiljøet. Vi har højt til loftet og en stor grad af frihed og flex. Derudover er min arbejdsplads 10 min. på cykel fra hvor jeg bor. Jeg har elimineret alt det var en stressfaktor i mit arbejdsliv tidligere, for at trives. Så der er selvfølgelig flere ting i det, end bare et karriereskifte for mit vedkommende.

Anmeld Citér

19. november 2022

321

Profilbillede for 321
Anonym skriver:



Vil også sige- nu flere forslår job inden for det administrative- at nej tro ikke at det nødvendigvis er mindre drænede. Jeg har en administrativ uddannelse og arbejder med økonomi. 

Nu er det jo sådan at det hele foregår på PC, hvilket mange steder (ikke alle naturligvis, og der er jo også flere felter inden for administration) gør at man typisk har en god mulighed for at arbejde hjemmefra. Det er jo dejligt, MEN det betyder altså også at der, mange steder, er en forventning om at du lige kan springe på hjemme fra i weekender, hvis du er syg og hvis du har barn syg. Der udover er der også ofte en del overarbejde. Igen- det er jo ikke alle steder, men det er bare en udvikling der går i den gale retning og det bliver mere og mere almindeligt.

Bare så man ikke har en forestilling om at man bare kan skifte til noget administrativt og så er man kun på fra 8-16 og kan sidde i eget tempo og løse opgaver. Der er strenge deadlines, der skal overholdes. I øvrigt- kan man også sagtens inden for det administrative opleve at man er afhængig af andre og at deres indsats har en påvirkning på hvor vidt man kan udføre sine opgaver tilfredsstillende.

Jeg har faktisk selv gået og overvejet at skifte felt, af mange af de samme årsager som I nævner. 



Ja, den med mere overarbejde kender jeg godt. Specielt hvis du har sygt barn. Kommer der til at ligge en forventning om at man arbejder hjemmefra i stedet for at tage barnets sygedag. Eller hvis man er lidt forkølet og har ondt i halsen, så arbejder man hjemmefra i stedet for at melde sig syg. Så man kan hurtigt være på arbejde hele tiden.

jeg kender ikke til et administrativt arbejde hvor man bare kan arbejde for sig selv i sit eget tempo. Man er hele tiden afhængig af svar fra andre. Mange dage får jeg slet ikke lavet noget af mit eget arbejde overhovedet. Men kun får lavet arbejdsopgaver for chefen, folk udefra, hjælpe kollegaer osv. 

 

Anmeld Citér

19. november 2022

Anonym


En af mine kollegaer på biblioteket, hvor jeg arbejdede før, havde været folkeskolelærer, men orkede det ikke mere.


Han blev så ansat på et bibliotek, hvor han arbejder bl.a. med åben skole, fondsøgninger og helt  almindeligt biblioteksarbejde med indkøb af bøger, afholdelse af arrangementer, undervisning og kundebetjening. Han er også teamleder for Børn og Unge.

Jeg var ret misundelig på hans job - så man kan godt blive noget rigtig fedt som folkeskolelærer, der ikke orker mere.

Anmeld Citér

20. november 2022

AnjaZenia

Profilbillede for AnjaZenia

Jeg arbejdede i en folkeskole og skiftede så for 4 år siden til en friskole. Og pludselig fik jeg glæden tilbage. Jeg har min egen klasse nok 22 lektioner om ugen og kan derved fordybe mig i emner uden at skulle bytte timerne. Jeg kan lægge en hel dag ind i køkkenet og lave mad. Tage på ture. Jobbet er lige så hårdt men jeg har alligevel fået mere overskud.

Anmeld Citér

20. november 2022

Anonym

Jeg er ikke uddannet lærer, men håber, det er ok at svare alligevel

Sadlede selv om efter 8 år i køkken som cater. Det var fysisk alt for hårdt ved min krop. 

I stedet var jeg heldig at få en elevplads som kontorelev i en statslig styrelse og er nu uddannet kontorfunktionær med speciale i offentlig administration. Blev færdig i ‘15 og fastansat i ‘16. Det er det ultimativt bedste, jeg har gjort for mig selv!

Ja, det er også hårdt! Men hårdt på en anden måde. Sidder i HR og har MANGE bolde i luften. Mange stramme deadlines og hastende ad hoc opgaver. Arbejder dagligt i et skod system, som staten SKAL bruge, men hey! Jeg ELSKER mit job og har virkelig gode kolleger. Dette oppebærer alt andet for mig

Jeg kører gerne 50 km hver vej for at møde ind på mit arbejde. Vi må arbejde hjemmefra ca 2 dage ugentligt - det er noget nyt og et resultat af corona

Ja, grænserne mellem syg/barn syg er flydende, men ikke mere end man selv melder ud, om man er på eller ej. Ingen forventer noget. Ej heller weekendarbejde eller overarbejde. Det skal være beordret før det effektueres

Du vil muligvis kunne få noget merit, men skal have en realkompetencevurdering og muligvis ekstra kurser inden, du kan optages på uddannelsen.

Lønnen er ok. Ikke prangende men ligger omkring 19.000-21.000 (før skat for voksenelever) alt efter om det er statslig eller kommunal. Uddannelsen tager 2 år og er inddelt i skoleperioder og “praktik” på arbejdspladsen.

Du kan jo altid undersøge dine muligheder. Ingen siger, du skal springe på toget

Pøj pøj med det hele

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.