Sagen er den at min mand og jeg snakker om gerne at ville have vores første barn indenfor rimes fremtid.
Men da jeg har en genetisk sygdom/genfejl, så kan vi vælg at gøre brug af ægsortering, så min genfejl ikke går videre til mine børn. Så vidt jeg kan forstå så er forløbet det samme som reagensglas behandling(kender ikke lige det rigtige ord for det) hvor man så tester fosteret for min genfejl inden det bliver sat op igen.
Da jeg kunne forestille jeg det er en mental hård proces, så ville jeg høre om der er andre som har været igennem ægsortering og hvordan I synes om forløbet? Vi ved nemlig ikke helt om vi skal tage imod det eller ej.
Det skal siges at min sygdom er let at behandle. 1 pille om dagen også burde man ikke få nogle symptomer på den, så længe man kommer i behandling tidligt, hvilket mine børn jo ville blive, da de vil kunne blive undersøgt i en alder af 8-10 år.
Vi har været i gennem ægsortering og fået vores barn herigennem.
Min mand har en genfejl, som vi ikke ønskede at give videre. Vi blev skrevet på venteliste, da jeg var 21 år, der var over 2 års ventetid pga. flytning af afdelingen fra Skejby til Aalborg.
Vi var i gennem 3 ægudtagninger og 3 ægoplægninger før vi fik vores søn og jeg vil lyve, hvis jeg ikke sagde at det var sygt hårdt! Man får en meget højere dosis end andre og jeg måtte ofte gå grædende hjem fra job, da følelserne sad uden på tøjet.
Når det så er sagt, så har det været det hele værd, når jeg ser på min søn - det er jo et mirakel at sådan noget kan lade sig gøre.
Anmeld
Citér