Anonym skriver:
Torsdag d 8 sep blev far kørt til Aalborg for at få en stent sat ind imellem ansamling og mavesæk .
Operationen gik godt, og far spiste en ostemad.
Han ringede og var så glad , fordi han for første gang i lang tid kunne spise uden kvalme.
Han blev kørt tilbage ,og i ambulancen fik han stærk kvalme.
De gav ham kvalmestillende , og nåede tilbage inden han blev yderligere dårlig.
Oppe på stuen kom sygeplejersker for at " rigge" ham til og han bad om en pose fordi han fik det dårligt.
Ud af det blå kastede han voldsomt op , og sygeplejersken fortalte at der stod 1 L blod ud over det hele.
Hun trykkede øjeblikkelig på nødkald, og folk kom løbende.
Far blev stukket i arme og hænder for at finde indgange til blodtransfusion.
De løb med båren , og jeg fik kl 23 et opkald... Jeg går afvide at far kaster blod op , men de har kontrol over det . Og lover at ringe hvis det ændre sig...
På operationsstuen lavede en en kikkertundersøgelse og fandt massiv blødning i bughulen
De sugede og skyllede og fik det under kontrol og han var stabil.
Kirurg forlader operationsstuen og når kun lige 2 skridt ud da de råber hende tilbage.
Far crasher og hans mave vokser voldsomt.
Kirurgen tilkalder mere hjælp , og lukker ham hurtigt op.
Og ud står det med blod.. de kæmper i 4 timer , og redder hans liv
Han får 15 poser blod og 5 poser trombocytter . Der bliver fløjet ekstra blod ind fra Skejby . Og de finder endelig blødningen som stammer fra hans hovedpulsåre
Far kommer på intensiv , og ligger i respirator. Der er kl 03.20.
Jeg vågner næste morgen , og forsøger at ringe til far . Har jo intet opkald fået så tror alt er ok.
Han tager ikke tlf og jeg ringer til afd.
Og bliver først der klar over at min mand ligger i kritisk tilstand i respirator.
Jeg bryder sammen og får først kl 8 fat i hjælp til at tage mine børn
Kører derind og først kl 9 ser jeg min mand ligge i respirator.
Ingen har på noget tidspunkt kontaktet mig.... og jeg er rasende.
Kræver at tale med en læge , og truer med sagsanlæg og medierne .
Der kommer hurtigt en læge , og først der får jeg hele forløbet af vide. Og samtidig af vide at de næste døgn er de kritiske.
Kort fortalt så er jeg uafbrudt på intensiv I 3 døgn indtil jeg der tør forlade ham lidt.
Han bliver vækket . Og er uden kræfter i flere dage hvor han bliver liftet og får ilt og næring. Smertestillende og antibiotika.
Far er efter omstændighederne i bedring, og de regner med at han snart kan komme tilbage på afd igen.
Det der er sket er at ansamling har tæret på karvæggen og fordi den var så stor har trykket holdt blødningen inde. Og da de så sætter stent mindsker trykket og blodet fosser ud.
Han er så heldig at han når tilbage,og endnu mere heldig at han ikke når ud af bedøvelse før han crasher.
Der drejede sig om få min inden han ville have været væk. Og heldigvis var der dygtige læger og kirurger på vagt den nat.
Nu kæmper far videre og han skal nok vinde den her kamp.
Nu kan det kun gå fremad.
Jeg skal nok opdatere når jeg kan . Og tak for jer der tænker på os.
Det betyder meget her i vores livs kamp.
Der findes ingen ord for de kampe i kæmper herfra hepper vi stadig og håber at det går fremad
