Spørgsmål til/om svigerforældre

Hej hej.

Jeg oplever at mine svigerforældre er helt enormt på. Min svigermor ringer 2-3 gange om dagen til både mig og sit barn, både Facetime - og ofte uden egentlig at skulle noget. Og så arbejder hun i den by vi bor i, så hun kommer "lige forbi" et par gange om ugen. Mit familieforhold er mere standard tror jeg. Jeg taler i telefon med min far max et par gange om måneden, og kun når der er specifik info der skal indhentes.

Den massive tilstedeværelse lægger beslag på vildt meget af vores normale hverdags udfoldelse.

Hvad hulen gør man som ikke sårer folk?

Jeg ville nøjes med at tage telefonen når jeg har tid/løst til at snakke. 

Jeg ville fortælle at jeg ikke bryder mig om uventede gæster. Så hun må lige ringe hvis hun vil forbi. Så kan man jo bare sige at det ikke lige passer.

Jeg elsker at min svigermor er meget på. Men hun respektere mine grænser. 

Jeg tror du er nødt til at sige det højt. Det med ikke at tage telefonen eller sige det ikke lige passer får nok ikke frekvensen til at falde.

Prøv med en pædagog sandwich. Nævn at I er glade for deres engagement, men det bliver for meget selvom det er skønt at vide at barnet er elsket.

Jeg ville træde varsomt. I sidste ende er det guld værd at have et menneske tæt på, som kan lide jer og som er der for jer. Det skal man ikke tage for givet, for det kommer ikke igen hvis man sårer.

I jeres situation havde jeg ikke sagt noget direkte, men prøvet at tage telefonen når jeg kunne, og ikke hvis det ikke passede. Derudover accepteret de fysiske besøg og forsøgt at få en god stemning ud af det. 

Prioriter jeres egne planer, men vær åben og sød når hun kontakter jer på den ene eller den anden måde. Det er jo kun kærligt ment.

Det er okay at sætte grænser og sige fra ��

jeg ville også blive bims af det ��

Måske kun tage telefonen når du havde lyst til det og samtidig aftale at det er hyggeligt at få besøg men det skal aftales på forhånd. 

Jeg ville nok også bare lade være med at tage telefonen og låse døren ��

Min svigermor var også voldsomt meget på da min ældste var helt lille. Det var for meget, alt for meget, og vi måtte sige fra. Det var ikke nemt og der var sårede følelser - men vi kunne ikke rumme daglige opkald og flere ugentlige besøg og et pres om at skulle passe og helst med overnatning nærmest fra det sekund min datter kom til verden. 
Da min datter blev lidt større og skulle i vuggestue lavede vi en ordning, hvor de hentede en fast dag om ugen og spiste med. Det var win-win for alle parter. Det er guld værd at have bedsteforældre i nærheden og jo flere der elsker ens barn, jo bedre. Men vi (især jeg) har slugt nogle kameler gennem årene.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det kan blive for meget men jeg ville bare sige noget ala "torsdag og fredag er vi ikke hjemme så der kan vi ikke lige tage telefonen" eller noget I den stil. Det ér guld værd at have bedsteforældre som virkelig gerne vil ens barn. De kommer til at nyde så godt af det når de bliver ældre. Jeg tror jeg ville sluge nogle kameler og måske noget med at det ville være dejligt hvis hun ringede så i vidste om hun kom, da i skal til baby svømning eller et eller andet. Hvis du allerhelst vil sætte en meget tydelig grænse så er det selvfølgelig det du skal gøre. Hvordan ville du ønske det så ud hvis du helt selv kunne bestemme? 1 ugentligt besøg og 2 opkald i ugen? For så kan du prøve at finde en mellemvej. 

Hvis du vil undgå at såre hende, holder du mund.

Hvis du vil have et forhold, der ikke presser dig udover hvad du kan rumme, siger du fra høfligt men bestemt. Mærk efter hvad du gerne vil, hvad er det ideelle forhold for dig? Og så stil et forslag op. "Hej svigermor, det er dejligt du er så engageret i vores familie, men det fungerer ikke for os som det er nu. Jeg har brug for at der går noget tid imellem vi snakker, så vi faktisk har noget at snakke om, og jeg bryder mig ikke om så hyppige uanmeldte besøg. Jeg kunne godt tænke mig at vi prøver at nøjes med at ses en gang om ugen -har du lyst til at komme en fast dag til aftensmad?" Kan du f.eks. sige. Ingen bortforklaringer eller undskyldninger fra din side -dine følelser er helt okay. Og så accepter at svigermor formodentlig bliver såret. Men det er ikke dit ansvar.

Min svigermor ønskede så inderligt at ses hver 14. Dag eller mindst en gang om måneden. Med den afstand der er mellem os ville det som minimum være med en overnatning og derfor sås vi kun i weekender. Det var et helt vanvittigt pres på mig. Jeg arbejder hver 2. Weekend. Dvs enten skulle jeg bruge alle mine friweekender hos svigerfamilien eller alternativt "have lov" til én weekend om måneden hvor jeg kunne se min egen familie/venner/slappe af uden planer. Det havde hun ikke tænkt over. Jeg foreslog at mand og børn kunne besøge dem uden mig, for det stressede mig rigtig meget altid at skulle bytte vagter/de ændrede deres planer til mit vagtskema så der liiige kunne presses et besøg ind. Jeg følte aldrig jeg havde tid alene eller sammen med vores lille familie.

Først syntes hun idéen var underlig, fordi de ikke ville holde mig udenfor (og hun var såret da jeg sagde at for mig var det ideelt med besøg hver 2-3 mdr) men som jeg sagde: i min familie har vi aldrig set hinanden hyppigt. Vi har kørt landet rundt nogle gange om året til hver bedsteforældresæt da jeg var barn pga afstanden. Så det var særlig og specielt når vi sås. Hun har boet klods op og ned ad både hendes egen mor og svigermor da hun havde små børn og er vant til at ses flere gange ugentlig. Hendes forestilling om hvad bedsteforældre er, er en hjælp i hverdagen og hyppig samvær. Min forestilling er nogle lidt fjernere men mere specielle og lange besøg.

Vi har fundet et middelvej. Men det var ikke uden sårede følelser

Var for øvrig det samme igennem med min egen mor, der pludselig ud af det blå begyndte at komme på uanmeldt besøg (vi bor sjovt nok ikke så langt fra hinanden) Jeg har altid syntes det var hyggeligt, fordi det skete 1-2 gange årligt. Da det pludselig var 2-3 gange ugenlig da vi havde fået en baby bad jeg hende ringe i forvejen. Jeg kan ikke holde til så mange små visitter på alle tider af døgnet. Hun blev også såret.. vi kan stadig godt ses to gange på en uge. Men kun efter forudgående aftale.

Og hvis min svigermor fik lyst til at køre på tværs af landet var hun lige så velkomment til at ringe og høre om et kort visit passede ind

Jeg ville undlade at tage telefonen udover når det passer mig og baby 

Hvis hun kommer uanmeldt ville jeg sige det som det er, fx : vi har lige lagt os for at sove en lur, er det vigtigt? Ellers vil vi gå ind og sove. 
Og passer det ind så ville jeg sætte pris på besøget. 

jeg har 4 børn og det er sjældent vi for besøg. 
eller et opkald, fra bedste forældre. 
for dog daglig godmorgen og godaften sms fra min far  ville selv synes det var dejligt med mere besøg og interesse i mine børn fra bedsteforældre.

Og så ville jeg se på familie forholdet, nogle familier er vant til at ses meget og være meget i kontakt, og tænker ikke over det kan virker overvældende for folk som ikke er vant til eller ønsker den form for kommunikation flere gange dagligt