Til jer der bor i lejlighed med børn

Mine to børn og jeg, bor i en lejlighed på 1 sal, vi har boet her lidt over 1 år.

Den mindste er 3 år, og han prøver grænser af pt, og når noget går ham imod bliver der råbt og skreget, jeg italesætter hans følelser som feks; kan godt se du er vred lige nu, mor er her når du er klar, det er som regl hurtigt overstået, storebror synes jeg er for blødog selvfølgelig bliver der leget og løbet rundt her, som jo nok kan høres.

Sagen er den, at min overbo har klaget over støj fra os, hvad gør jeg? Jeg kan jo bestemt os høre hende, og lugte hendes katte i hele opgangen, men klager da ikke

Anonym skriver:

Mine to børn og jeg, bor i en lejlighed på 1 sal, vi har boet her lidt over 1 år.

Den mindste er 3 år, og han prøver grænser af pt, og når noget går ham imod bliver der råbt og skreget, jeg italesætter hans følelser som feks; kan godt se du er vred lige nu, mor er her når du er klar, det er som regl hurtigt overstået, storebror synes jeg er for blødog selvfølgelig bliver der leget og løbet rundt her, som jo nok kan høres.

Sagen er den, at min overbo har klaget over støj fra os, hvad gør jeg? Jeg kan jo bestemt os høre hende, og lugte hendes katte i hele opgangen, men klager da ikke

Hmm. Tænker ikk du kan gøre noget. Det er jo sådan det er at bo i lejlighed. 

jeg bor selv i lejlighed med min søn jeg bor øverst og han tonser da også rundt på sin mini scooter og bumper i gulvet nogengange. Har aldrig fået klager. Jeg dæmper selvfølgelig på ham hvis det bliver for voldsomt for man skal selvfølgelig stadig vise hensyn. 

men altså. Lyder som om at din overbo bare er en bitter ensom dame som burde bo på landet uden naboer til at forstyrre hende. 

AnoMor skriver:

Hmm. Tænker ikk du kan gøre noget. Det er jo sådan det er at bo i lejlighed. 

jeg bor selv i lejlighed med min søn jeg bor øverst og han tonser da også rundt på sin mini scooter og bumper i gulvet nogengange. Har aldrig fået klager. Jeg dæmper selvfølgelig på ham hvis det bliver for voldsomt for man skal selvfølgelig stadig vise hensyn. 

men altså. Lyder som om at din overbo bare er en bitter ensom dame som burde bo på landet uden naboer til at forstyrre hende. 

Hun er faktisk kun 23 år synes ikke jeg laver anede end tysse nu, er slet ikke den sjove mor pt efter klagen.

Jeg ville da snakke med overboen fortælle at vi selvfølgelig forsøger at tage hensyn, men børn larmer altså og så i øvrigt også lige informerer om at jeg ikke har klaget over hende og også finder mig i noget fra hende

Anonym skriver:

Mine to børn og jeg, bor i en lejlighed på 1 sal, vi har boet her lidt over 1 år.

Den mindste er 3 år, og han prøver grænser af pt, og når noget går ham imod bliver der råbt og skreget, jeg italesætter hans følelser som feks; kan godt se du er vred lige nu, mor er her når du er klar, det er som regl hurtigt overstået, storebror synes jeg er for blødog selvfølgelig bliver der leget og løbet rundt her, som jo nok kan høres.

Sagen er den, at min overbo har klaget over støj fra os, hvad gør jeg? Jeg kan jo bestemt os høre hende, og lugte hendes katte i hele opgangen, men klager da ikke

Jeg havde en samtale med min underbo, der startede med at hun var vred og ville klage over os. Hun synes vi larmede for meget om morgenen. Vi kom så frem til at jeg begrænser det mest larmende legetøj til om eftermiddagen, men at børn også skal have lov til at være børn og lege i deres eget hjem.

Jeg nægter at gå og tysse på dem hele tiden, særligt den mindste på 2. Ja de larmer men det gør børn altså. Det hører med når man bor i lejlighed.

Ring til boligforeningen og tag en snak med dem. 
man kan ikke klage over børn og at de naturligt larmer mere end en voksen. Hvis man ikke kan tåle at høre sine naboer må man lade være med at bo i lejlighed. 

Hvad står der i jeres husorden sådan skulle i genre havde ?   og den er alle leje pligt til af hold med eller uden børn.  Der kan bl.a. stå  tidsrum hvor larm ikke er tilladt

Anonym skriver:

Hun er faktisk kun 23 år synes ikke jeg laver anede end tysse nu, er slet ikke den sjove mor pt efter klagen.

Nå for pokker. Hun lød som en gammel bitter kone

som soonmom siger. Så synes jeg du skal snakke med hende og fortælle hende at det er sådan det er at have børn. De larmer nu engang en gang imellem. Men uden at være angribende selvfølgelig. 

Tag almindeligt hensyn ved at begrænse mega støjende legetøj og råb osv i ydertidspunkterne. Altså tidligt om morgenen og efter voksen-spisetid. 

men der udover, så er børn, børn. Og det er deres hjem. De leger, larmer, slås og skændes. Sådan er det at bo i lejlighed. 

jeg tænker hun er ung og selvcentreret hun kommer til at tænke tilbage på sin klage med krummede tæer når hun selv får børn - eller når hendes veninder får børn.  

Anonym skriver:

Mine to børn og jeg, bor i en lejlighed på 1 sal, vi har boet her lidt over 1 år.

Den mindste er 3 år, og han prøver grænser af pt, og når noget går ham imod bliver der råbt og skreget, jeg italesætter hans følelser som feks; kan godt se du er vred lige nu, mor er her når du er klar, det er som regl hurtigt overstået, storebror synes jeg er for blødog selvfølgelig bliver der leget og løbet rundt her, som jo nok kan høres.

Sagen er den, at min overbo har klaget over støj fra os, hvad gør jeg? Jeg kan jo bestemt os høre hende, og lugte hendes katte i hele opgangen, men klager da ikke

Det kunne have været mig der havde lavet det her indlæg. 

Vores underbo klagede over os da vi boede i lejlighed. 

Jeg ville ønske jeg havde taget almindeligt hensyn, i stedet for at være en sur mor. 

Jeg skal se mine børn i øjnene den dag i dag og heldigvis ikke vores sure underbo. Hvem ville jeg helst have været sød overfor - underboen eller mine børn - mine børn!