Hvordan kommer man til at holde af campinglivet?

-Ja som spørgsmålet lyder: hvordan kommer man til at holde af campinglivet?

Min mand har købt en campingvogn, selvfølgelig vidste jeg det godt.

Men det interesserer mig ikke en dyt. Jeg tror manden havde håbet det blev vores frirum sammen med sønnike, og de 2 hygger når de er på campingpladsen, men jeg nærmest hader det, og ofte bliver jeg hjemme, når de tager derud.

Nu er jeg dog blevet træt/ked af af at sidde alene hjemme hver weekend, når de tager afsted, men det er en pine for mig at sidde på campingpladsen. Jeg får en indre uro og jeg gider ikke alle de mennesker der er der. Jeg får stress af at sidde derude, da jeg hele tiden tænker på alle de ting jeg burde nå derhjemme, og jeg kan slet ikke finde ro derude. Jeg syntes det faktum at man skal et stykke væk for at komme i bad og på toilet, slet ikke tiltaler mig. Jeg føler mig konstant beskidt når vi er der, og det hjælper ikke at gå i bad.

Min mand mener jeg ligner mig far på det punkt med, ikke at ville nogle steder, men det er ikke korrekt. Foreslog han vi skulle i et sommerland ville jeg gerne. Men jeg føler virkelig jeg spilder mit liv ved at sidde på campingpladsen. 

Hvis jeg skal være ærlig, mener jeg den campingvogn har splittet vores familie ad og det har jeg sagt til min mand, men han vil ikke af med den, fordi han mener jeg er stædig og ikke prøver nok.

Jeg kan mærke på mig selv nu at jeg faktisk savner min familie (de er der 9 ud af 10 gange uden mig), men lysten til at tage med derud er det slet ikke.

Jeg er ikke god til bare at sidde og slappe af og sådan noget. Jeg får virkelig denne her indre uro, når jeg er derude.

Et eller andet sted, mener jeg faktisk det her, kan splitte vores familie.

What to do?

Altså jeg forstår dig godt. Jeg er heller ikke til campinglivet. Det er da fint nok en dag eller to i forbindelse med ferie, men det er bestemt ikke noget jeg gad mere end højst nødvendigt.

Jeg synes ikke det er helt fair at du bliver beskyldt for ikke at prøve nok. Hvordan forestiller han sig du skulle gøre det? Du har givet det en chance og det har bestemt ikke hjulpet.

Et kompromis kunne være at I sørger for at lave ting du også har lyst til når I er på camping. Dvs. at alle aktiviteter ikke behøver foregå på campingpladsen. Jeg ved ikke om det kan hjælpe på det.

Alternativt må I aftale at I sørge for også at lave andre ting end camping hvis økonomien er til. Dvs. mand og barn kan tage i campingvognen fra tid til anden og så laver I ting som familie, som ikke involverer camping.

Hvordan er du når du er derhjemme? Er du sådan en der hele tiden går rundt og rydder op og har gang i noget? Eller kan du godt finde ud af at slappe af derhjemme? 

grunden til at jeg spørger om det er fordi at det godt kan være lidt hårdt at være i et parforhold med en der ikke kan slappe af, de er ikke rigtig nærværende og det med at der hele tiden skal være en aktivitet er hårdt uanset om det så er gå tur med børnene eller puslespil. For mig er det nok det med at der ikke er tid til stilhed, fordybelse og det med at personen ikke er tilgængelig fordi at han/hun hele tiden har gang i noget

Hvis det er sådan du har det, synes jeg virkeligt at du skulle give camping en chance, det er alt for stressende at man er nød til at lave noget hele tiden, både for en selv og for ens familie. Man ender med at brænde ud

Jeg er helt enig i hvad mortiltreogmåskefire skriver. 

hvis du TS er sådan en der aldrig kan sidde stille og slappe af når du er hjemme, så kan jeg godt forstår din mand at få købt en campingvogn for så i kan komme lidt hjemmefra og være en familie og hygge jer sammen.

Bryder mig ikke om hvordan det indikeres at det er din skyld at manden har købt en campingvogn for at slippe væk fra ja - dig

Hvis det var tilfældet ville han vel ikke være sammen med dig eller prøve at få dig inkluderet i camping. 

Jeg er slet heller ikke til camping. Jeg forstår det simpelthen ikke. Så man køber et hus på hjul for at kører hen et sted og sidde og glo? Altså det kan man vel gøre derhjemme. Uden en masse fremmede som man nu deler toilet og bad med. Nej tak! 

Jeg synes det er drøn tarveligt at prøve at presse noget ned over hovedet på dig. Jeg ved desværre ikke hvad løsningen er. Men jeg forstår dig

Hvis jeg var dig ville jeg sætte fokus på, hvad det er du føler du går glip af der hjemme, hvad er det du kunne lave som du måske endda føler du ikke får lavet selvom du burde. 

Jeg har det selv en gang imellem når vi er i kolonien, for jeg ved jo hjemmet roder, jeg skulle ogsp have fået læst med ungerne men bøgerne er der hjemme, jeg skulle også forberede noget til arbejdet, men det er der hjemme, jeg skulle også også også.... bpr de tanker kommer myldrende ender jeg gerne sur og tvær, vil hellere sælge lortet og og og og.... 

Men det handler jo egentlig om i stedet at sætte ord på og finde strategier og systemer, så de ting er okay eller at jeg synes der er okay de ikke lige bliver lavet nu. Det har jeg forsøgt st få min kære mand til at forstå, at jo jeg elsker stilheden og roen, men det stresser mig også at vide der så venter en bunke som han et ikke ser, men to også ikke har tid til fordi hans hverdag foregår mange kilometer væk, og han derfor er meget sent hjemme.

Jeg ved ikke om jeg skyder meget forbi målet, for kan jo også være, at du er et menneske som bare ikke kan finde glæden i "vi laver ingen ting", og der er vi jo vidt forskellige alle sammen - og måske du og din mand også bare er vidt forskellige på det punkt. 

Når alt kommer til alt ville jeg heller ikke nyde en campingvogn i flere weekender om året (jeg elsker telt i 4 uger hver sommer, men det er ikke på en stor campingplads men lige ned til stranden i syditalien med tonsvis af bøger, spil, sol, vandmeloner og i vandet hele tiden) for jeg er ikke til campingpladser på den måde - min mand ville elske det og jeg ville aldrig se ham, for han ville tale med fuld og hver mand mens jeg sad med børnene eller en lydbog og strikketøj, så ville hade det - på den måde forstår jeg dig. 

Det er et godt spørgsmål, hvad du skal stille op, og det burde nok have været oppe, før han investerede i campingvognen, men det er jo let at være bagklog. 
Jeg forstår heller ikke konceptet i camping. I min svigerfamilie er det blevet  “en ting”, så flere af dem forlader deres huse med dejlige haver weekend efter weekend for at - ja, jeg ved ikke helt for hvad. Måske, hvis man bor i lejlighed og kan finde en naturskøn plet på en campingplads, kan jeg sætte mig ind i det. 

Uanset hvad, så er camping på hyppig basis vel nærmest at betegne som en livsstil. Og man kan ikke bare introducere en ny livsstil for hele familien og forvente, at alle er med. Omvendt kan man heller ikke tage en nu opfyldt drøm om en anden livsstil fra nogen. Din mand har haft nogle forestillinger og drømme, som det nu viser sig, at du ikke delte, mens du på din side måske bare troede, at han købte en “ting”. 

Jeg kan ikke se andet for mig, end at I mødes et sted på midten. Du kunne foreslå, at I skiftede fra sted til sted, så der altid var noget at se og opleve i nærheden - en spændende by, noget hav, et sted at gå en god tur - og så ville det vel næsten være som at være på weekendophold/miniferie, bare med eget “hotel” minus badeværelse? Men det er muligt, at jeg helt misforstår selve pointen med din mands campingdrømme hér - hvis de er bare at slappe af … 

I er i hvert fald nødt til at snakke om det. Du bliver let “den onde”, der smadrer hans drøm, men så må du sidestille det med, at du alene afgjorde, at I de næste fem år tager på storbyophold eller hotel med wellness og spa hver eneste ledige weekend og ferie, uden at han helt var klar over, at dét var planen. 

Hvad er det af aktiviteter på den campingplads hvor i er? Kunne man finde en campingplads, der var mere spændende?

Jeg er heller ikke til camping, men da vores rejse sydpå blev aflyst pga corona sidste sommer, endte vi på en uges camping på Jesperhus. Der er jo vildt mange aktiviteter, og vi havde en skøn uge, og kunne sagtens finde på at gøre det igen. 

Det med fællesbad og fællestoilet er heller ikke mig og bliver det aldrig. 

Jeg har været på campingpladser hvor vi har lejet en "camper" (ligner en container men med bad og toilet) og så synes jeg at det er hyggeligt. Jeg nyder at der er aktiviteter for min datter, så jeg ikke skal tænke så meget på at finde på noget, men kan tage det lidt roligt. Men det er en ferie om året, ikke hver weekend. 

Men det er ikke en ferietype jeg gider i de næste 10 år og jeg gider ikke samme sted hen hver gang. Jeg vil se noget nyt og opleve noget nyt. Jeg glæder mig til at vi rigtig kan komme på storbyferie igen og se museer osv.

Så det jeg prøver at sige er at man slapper af på forskellig måde og det lyder ikke til at camping er din måde at slappe af på.

Når det er sagt, så kunne du måske prøve at sætte ord på, hvad det er du mangler at få lavet mens I er væk. Og så må din mand hjælpe dig med at nå i bund inden i tager af sted, så du også kan slappe af. Det er jo ikke fx fedt at komme hjem til en have der sejler. 

Meheju skriver:

-Ja som spørgsmålet lyder: hvordan kommer man til at holde af campinglivet?

Min mand har købt en campingvogn, selvfølgelig vidste jeg det godt.

Men det interesserer mig ikke en dyt. Jeg tror manden havde håbet det blev vores frirum sammen med sønnike, og de 2 hygger når de er på campingpladsen, men jeg nærmest hader det, og ofte bliver jeg hjemme, når de tager derud.

Nu er jeg dog blevet træt/ked af af at sidde alene hjemme hver weekend, når de tager afsted, men det er en pine for mig at sidde på campingpladsen. Jeg får en indre uro og jeg gider ikke alle de mennesker der er der. Jeg får stress af at sidde derude, da jeg hele tiden tænker på alle de ting jeg burde nå derhjemme, og jeg kan slet ikke finde ro derude. Jeg syntes det faktum at man skal et stykke væk for at komme i bad og på toilet, slet ikke tiltaler mig. Jeg føler mig konstant beskidt når vi er der, og det hjælper ikke at gå i bad.

Min mand mener jeg ligner mig far på det punkt med, ikke at ville nogle steder, men det er ikke korrekt. Foreslog han vi skulle i et sommerland ville jeg gerne. Men jeg føler virkelig jeg spilder mit liv ved at sidde på campingpladsen. 

Hvis jeg skal være ærlig, mener jeg den campingvogn har splittet vores familie ad og det har jeg sagt til min mand, men han vil ikke af med den, fordi han mener jeg er stædig og ikke prøver nok.

Jeg kan mærke på mig selv nu at jeg faktisk savner min familie (de er der 9 ud af 10 gange uden mig), men lysten til at tage med derud er det slet ikke.

Jeg er ikke god til bare at sidde og slappe af og sådan noget. Jeg får virkelig denne her indre uro, når jeg er derude.

Et eller andet sted, mener jeg faktisk det her, kan splitte vores familie.

What to do?

Der er en grund til der er mere end en ferieform og det er   fordi vi som mennesker ikke er ens nogen elsker camping andre badeferie og nogle noget helt tredje.

Måske du og din mand kunne finde en mellemvej så det ikke var enten det ene eller det andet jeg synes hverken du skal presse dig selv til at tage på camping eller din mand skal drop sin drøm om camping   med sønnike,

Men noget der til gengæld springer mig i øjnene og som jeg synes du skal tage hånd om før  det for sent er at du ikke er så god til sidde og slappe af og du får   indre uro, for du kan risikere   din krop lige pludselig siger stop.