Er det tid til at droppe relationen?

Det er svært at sige farvel til en relation også selvom den er svær  jeg tror ikke at du skal tænke meget over at dine børn mangler en farfar, for ærligt tror jeg ikke at det er noget de vil græde mange tåre over. Da jeg var barn var mine bedste forældre ude i kulden og inde i varmen og ude i kulden igen og det kunne vare flere år, men jeg husker ikke at jeg savnede dem, for jeg kunne se at de gjorde min far ked af det og han var jo den vigtigste

hvis du vælger at beholde relationen til din far, så synes jeg at du ska vinkle den anderledes når du taler med ham, enten sige at du ikke vil være en del af deres private skænderier og at han desværre må bære byrden selv (når de skal være on and off på den måde) og hvis du ikke kan sætte den grænse så synes jeg at du skal vinkle den sådan at du siger til ham at du ikke vil finde dig i at nogen behandler ham på den måde, det må være svært for ham at tale ned til dig efterfølgende når du er den der vil passe på ham tænker jeg

Min mor har i mange år sagt at:

Man skal gøre sig fortjent til sine børn.

Din far gør ikke det han skal for at få en plads i dit liv eller dine børns liv. Han skal kæmpe sig tilbage hvis han vil noget, han skal yde noget og vise han vil have dig og dine børn i sit liv. Du skal ikke ofre dig for din far.

Jeg har selv levet mange år uden min far, jeg har sendt ham en tanke i ny og næ, men jeg mangler ham ikke - for jeg har nok aldrig rigtig haft ham.

Omgiv dig med mennesker som er gode for dig og vil dig det godt - dem som bidrager positivt til dit liv.

Håber du finder styrken til at træffe en beslutning om hvilken rolle han skal have i dit liv. Du behøver ikke fortælle ham hvis du trækker stikket - bare gør det.

Kram

Puha det lyder hårdt….

stort kram til dig i denne svære situation.

Jeg oplever også tit at min mor behandler mig som et barn efter jeg har fået børn, det er svært fordi jeg føler at jeg ikke er på det niveu længere. Jeg er selv mor og moden nok til at tage stilling og vare på mine egne beslutninger.

Du står i en rigtig svær situation, og af min erfaring har jeg bare lært at holde afstand.

Afstand afstand afstand.

Vi ringes ikke ved hver dag som vi plejede, vi mødes 1-2 gange om måneden for min søns skyld så han kan få en god relation, da jeg heller ikke vil skændtes med min mor og søster foran ham for så nytter det ikke noget med et forhold.

Jeg prøver virkelig at holde den gode tone. Og det fungere for min familie, fordi vi har haft det svært i min egen lille familie, da vreden efter konflikterne med min mor gik udover min mand.

 Hvis det går heelt galt, så har jeg aftalt med mig selv at det er bedste er ikke at ha kontakt. Det er sundest for mig og min familie.

Mærk på dig selv… Det har taget mig flere år og ind i mellem kommer diskusionerne, men har valgt ikke at blive påvirket af det for så holder jeg bare endnu mere afstand.

Oog ind i mellem har jeg haft perioder hvor jeg ikke talte med dem, og kunne mærke på min krop og psyke at det var rart ikke at bruge så neget energi på dem.

Idag har jeg et passende forhold til dem.