Børnefødselsdage

Vi har altid venner med. Vores datter har fødselsdag om sommeren, så vi sætter et stort telt op og inviterer en masse mennesker. Det er blevet en form for “sommerfest-tradition” blandt familie og venner. Jeg elsker det! 

Jeg kunne godt invitere venner med. Eller rettere det gør vi faktisk allerede. Vi har venner som er som familie. Som har været der de sidste 30 år. Desuden har de også børn, så vores børn leger sammen. Jeg synes ikke det er spor mærkeligt.

Dejligt at høre lidt forskellige svar. Vi er mange i nærmest familie, så vi kommer ikke til at have venner med, ellers bliver vi sindssygt mange

Jeg tænker, vi kommer, der går ikke noget af os, af den grund. Men jeg har nok stadig det sådan, det er lidt mærkeligt, forud vi aldrig før har inviteret hinanden til familie sammenkomster af alm karakter

MR1991 skriver:

Dejligt at høre lidt forskellige svar. Vi er mange i nærmest familie, så vi kommer ikke til at have venner med, ellers bliver vi sindssygt mange

Jeg tænker, vi kommer, der går ikke noget af os, af den grund. Men jeg har nok stadig det sådan, det er lidt mærkeligt, forud vi aldrig før har inviteret hinanden til familie sammenkomster af alm karakter

Jeg er ikke helt sikker på om jeg forstår din tilgang til det. Det lyder næsten som om du oplever at I gør dem en tjeneste ved at komme “på trods”. Men …. invitationen er da en kompliment fra nogen som vælger jeres selskab til? Som gerne vil jer? Som du bør værdsætte og være taknemmelig for? Eller måske misforstår jeg hvad du mener …

Jeg kan slet ik se, hvorfor det sku være et "problem" at de vælger at invitere jer med til fødselsdag, eller hvem som helst andre i deres vennekreds?

Hvorfor sku de tænke på, om i syntes de blir for mange mennesker, og det er vel ik en fest over flere dage, men nærmer et spørgsmål, om en fest på nogen timer?

I vores familie/vennekreds, invitere vi da gerne på kryds og tværs, uden at der er nogen der føler sig forbigået, hvis de ik lige blir inviteret med hver gang.

Vi har lige været til konfirmation, ved en af mine venindes søn i weekenden. Jeg har kendt hendes familie i 20 år, og vores børn er vokset op sammen.

Vores ældste ska konfirmeres lige om lidt, og der kommer de self også med, for hun har self også kendt min familie i 20 år.

Vi har så valgt ik at invitere andre vennepar den dag, men det er fordi vores ældste har valgt det på den måde.

Det jeg vil frem til, er at jeg/vi har flere venner, som vi ser mindste lige så tit, som vi ser vores familie.

Jeg går meget ind for, at alle ska ha mulighed for at vælge, det der passer ind i deres liv, i stedet for at rette sig efter, hva andre tænker/tror/føler ��

MR1991 skriver:

Dejligt at høre lidt forskellige svar. Vi er mange i nærmest familie, så vi kommer ikke til at have venner med, ellers bliver vi sindssygt mange

Jeg tænker, vi kommer, der går ikke noget af os, af den grund. Men jeg har nok stadig det sådan, det er lidt mærkeligt, forud vi aldrig før har inviteret hinanden til familie sammenkomster af alm karakter

“Jeg tænker, vi kommer, der går ikke noget af os, af den grund” - hvad mener du?? I er inviteret - hun er din veninde - men fordi I ikke selv ville invitere venner til børnefødselsdag, er det nærmest en tjeneste, du gør hende, og du kunne overveje at melde fra?
Jeg ville godt nok blive ked af det, hvis en veninde så sådan på en invitation fra mig og min familie. Kan du ikke lide at være sammen med dem, eller har du ikke lyst til at være med til at fejre barnet? Hvorfor er det ikke bare dejligt at være inviteret, selv om I gør tingene anderledes?