Veninder eller ej?

Jeg har faktisk aldrig været typen der er usikker på mig selv, og min evne til at aflæse andre mennesker og indgå i sunde relationer. Alligevel er jeg kommet i en situation hvor jeg virkelig føler mig usikker og såret. Jeg er en voksen kvinde i start 30’erne og synes faktisk det føles åndsvagt at man i min alder kan have sådan et problem, but here it goes.. 
jeg er en del af en gruppe som dels træner sammen, fester sammen og laver en masse ting sammen. Vi klikker rigtig godt og har kendt hinanden de sidste omkring 3 år. Nogle at kvinderne i gruppen er jeg naturligt kommet tættere på end andre, og særligt den ene har jeg delt meget personlige ting med. Det har jeg gjort fordi jeg følte hun var blevet min veninde. For nogle uger siden var vi så i byen, og vi sidder og snakker med en anden fra gruppen hvor “min veninde” så siger til hende den anden at hende og jeg ikke er veninder, for jeg sover jo ikke hjemme hos hende, vi har bare drukket kaffe sammen et par gange, men at vi ikke er veninder. Det gjorde ondt. Jeg konfronterede hende med det, og hendes svar var noget i stil med at det da ikke kommer den anden ved hvad vores relation er, og at jeg skal stole på hende og vores relation og ikke være så usikker. I øjeblikket tager jeg det for gode varer, men kan mærke at jeg i dagene efter er usikker. Så jeg skriver en besked til hende hvor jeg fortæller at jeg anser hende som værende min veninde, og at hvis hun har det på samme måde så er hun nødt til at have min ryg altid, og ikke udtale sig på den måde som hun gjorde tidligere. Hun svarer tilbage at jeg ikke skal tvivle på hende og at hun aldrig har tvivlet på mig. 
Samme dag- måske en time senere taler hun så i telefon med en anden fra gruppen og fortæller igen til hende, at hun og jeg jo altså ikke er veninder… 
Helt ærligt. Det gør mig så ked af det at hun siger sådan til andre og noget andet til mig. Især fordi jeg oprigtig satte pris på det jeg troede var hendes venskab, og jeg har været SÅ loyal. Virkelig. Jeg gider ikke engang konfrontere hende, men helt ærligt- jeg havde haft mere respekt for at hun sagde direkte til mit ansigt at hun ikke ønskede en dybere relation end den der er i den store gruppe. Det andet synes jeg bare er at gøre grin med mig. 
Hvad tænker i? Jeg er virkelig såret, men jeg føler jeg er nødt til at trække mig for at passe på mig selv…. ��

Anonym skriver:

Jeg har faktisk aldrig været typen der er usikker på mig selv, og min evne til at aflæse andre mennesker og indgå i sunde relationer. Alligevel er jeg kommet i en situation hvor jeg virkelig føler mig usikker og såret. Jeg er en voksen kvinde i start 30’erne og synes faktisk det føles åndsvagt at man i min alder kan have sådan et problem, but here it goes.. 
jeg er en del af en gruppe som dels træner sammen, fester sammen og laver en masse ting sammen. Vi klikker rigtig godt og har kendt hinanden de sidste omkring 3 år. Nogle at kvinderne i gruppen er jeg naturligt kommet tættere på end andre, og særligt den ene har jeg delt meget personlige ting med. Det har jeg gjort fordi jeg følte hun var blevet min veninde. For nogle uger siden var vi så i byen, og vi sidder og snakker med en anden fra gruppen hvor “min veninde” så siger til hende den anden at hende og jeg ikke er veninder, for jeg sover jo ikke hjemme hos hende, vi har bare drukket kaffe sammen et par gange, men at vi ikke er veninder. Det gjorde ondt. Jeg konfronterede hende med det, og hendes svar var noget i stil med at det da ikke kommer den anden ved hvad vores relation er, og at jeg skal stole på hende og vores relation og ikke være så usikker. I øjeblikket tager jeg det for gode varer, men kan mærke at jeg i dagene efter er usikker. Så jeg skriver en besked til hende hvor jeg fortæller at jeg anser hende som værende min veninde, og at hvis hun har det på samme måde så er hun nødt til at have min ryg altid, og ikke udtale sig på den måde som hun gjorde tidligere. Hun svarer tilbage at jeg ikke skal tvivle på hende og at hun aldrig har tvivlet på mig. 
Samme dag- måske en time senere taler hun så i telefon med en anden fra gruppen og fortæller igen til hende, at hun og jeg jo altså ikke er veninder… 
Helt ærligt. Det gør mig så ked af det at hun siger sådan til andre og noget andet til mig. Især fordi jeg oprigtig satte pris på det jeg troede var hendes venskab, og jeg har været SÅ loyal. Virkelig. Jeg gider ikke engang konfrontere hende, men helt ærligt- jeg havde haft mere respekt for at hun sagde direkte til mit ansigt at hun ikke ønskede en dybere relation end den der er i den store gruppe. Det andet synes jeg bare er at gøre grin med mig. 
Hvad tænker i? Jeg er virkelig såret, men jeg føler jeg er nødt til at trække mig for at passe på mig selv…. ��

Synes det lyder som nogle underlige samtaler? Så hun taler i telefon foran dig og siger så "jeg er ikke veninder med xx" til den hun taler med altså hvorfor? 

Hvor gamle er i? Har i børn? 

Hanspige skriver:

Synes det lyder som nogle underlige samtaler? Så hun taler i telefon foran dig og siger så "jeg er ikke veninder med xx" til den hun taler med altså hvorfor? 

Hvor gamle er i? Har i børn? 

Hun talte ikke i telefon foran mig. Det var den anden veninde der refererede samtalen til mig. 
vi er i start 30’erne og har børn - og også derfor jeg synes hele situationen er vildt mærkelig. Føler nærmest jeg går i 8 klasse igen

Anonym skriver:

Hun talte ikke i telefon foran mig. Det var den anden veninde der refererede samtalen til mig. 
vi er i start 30’erne og har børn - og også derfor jeg synes hele situationen er vildt mærkelig. Føler nærmest jeg går i 8 klasse igen

Ja det lyder mærkeligt. Man plejer jo heller ikke at sove hos hinanden i den alder

Jeg havde nok bare igoneret det, men havde ikke invistereret så meget i det venskab mere. 

Jeg ville da sige til hende, at hvis hun har så travlt med af definerer jer som ”ikke veninder”, så kan hun da være fri for mit venskab. At du ikke sover hos hende… altså efter en bytur eller hvad. Du er en voksen kvinde med børn. Det lyder som Caroline 11 år. Jeg sover da aldrig hos veninder..??

Jeg ville smide hende til højre og koncentrere mig om de andre i “kliken”  og var jeg i bitch mode vill jeg fortælle de andre om hvor underligt det er, at hun siger som hun siger og lidt håbe på at de andre også fryser hende ude af gruppen. 

Enig med de andre, hun lyder hverken sød eller særligt moden. Det er næsten som om, at hun skammer sig over at blive betragtet som din veninde og det skal du ikke finde dig i. Jeg ville lægge afstand til hende og fokusere på andre.

I lyder begge lidt umoden...

Altså plejer man at ringe til hinanden og afkræve løfter om fx at have hinandens ryg ?

Og kriteriet som at sove sammen for at være veninder...

Hvad blev der af bare at kunne lide hinanden - og ikke det der sæt kryds ved ja eller nej om vi er veninder...

I er i starten af 30 erne - så måske I skulle prøve at slappe lidt af , og bare nyde hinandens selskab.  

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det for i mine ører lyder det som om at hun skammer sig over at blive betragtet som din veninde eller i det hele taget bare at have dig i hendes liv jeg vil hvis jeg var dig klar overveje om Jeg er virkelig ønskede sådan et  menneske i mit liv der behandlet mig så dårligt for det vil jeg faktisk sige hun gør og husk det er okay at sige fra

Seriøst det lyder som folkeskoledrama. Forstår ikke helt hvorfor hun benægter at I er veninder. Tænkte først om du er sikker på du kan stole på hende der har viderefortalt samtalerne, men når din "veninde" ikke benægter det, så er det jo nok sandt. Synes det er frækt af hende og prøve at skyde den over på dig og "din" usikkerhed. Jeg ville nok skrue ned for venskabet. Den slags drama ville jeg ikke orke i mit liv. Det er selvfølgelig lidt udfordrende når I er del af en vennekreds, men så må man være voksen og være høflig når I ses. Og så giv dig selv lov til at være ked af at I har "slået op", det er altid hårdt

Lige en helt anden tanke. Hun er vel ikke bi- eller homoseksuel så ordet veninde for dem betyder noget andet? Det var bare det med sove jeg studsede over