Andre med børn i en lejlighed?

Hvordan "overlever" I andre, der bor i en lejlighed? Hvordan håndterer i børnenes rod og energi?!

Vi har ikke plads til at vores 2 drenge i børnehavealderen kan få eget værelse og jeg er så træt af rod og pladsmangel. Altså ét var at have en baby i kravlealderen, der hev bøger på gulvet, men nu er intet jo i fred! Så har de taget min pengepung og klistret alle frimærkerne på væggen. Så er alle drikkedunkene taget ud fra skabet og ved at blive fyldt med vand. Hver evig eneste dag bygger de kæmpe huler i soveværelset, der involverer samtlige dyner og puder!

De er ude hver dag, to gange om dagen, så de får brændt krudt af og vi har ikke særlig meget skærm. De farer bare rundt i møblerne og knækker stueplanter.

Hvordan klarer I andre jer? Jeg føler ofte, at jeg ikke laver andet end at rydde op og skælde ud! Hvad er jeres overlevelsesstrategier?

(Måske er det også slemt i hus, men jeg tror altså stadig, at det er værre i en lejlighed uden have!)

Jeg kan ikke svare direkte på dit spørgsmål, men vil sige at selvom vi har et stort hus og en stor have, er det det samme her. Jeg synes ikke jeg laver andet end at ride op. Så snart jeg har ryddet én ting op, ryger der noget nyt ud på gulvet. Og huler inkluderede alle stole, sofahynder, tæpper og puder. 

Her har vi gjort det til en sjov ting at rydde op ved at have en oprydningssang. Når vi sætter den på, hjælper begge børn med til at rydde op. 

Og ellers ser jeg på det med positive øjne. Tiden hvor de kun vil sidde med en skærm skal nok komme på et tidspunkt. Så jeg prøver at nyde deres energi og kreativitet

Havde min søn i lejlighed de første 8 år af hans liv inden vi flyttede i rækkehus. Må sige at det har aldrig ramt mig som en gene.. hjemmet har tilpasset sig ham - da han kravlede og pillede ved alt røg tingene han ikke måtte pille ved højere op, planter blev droppet, eller stillet højt, for dem pillede han også i. 
han har aldrig fået lov at hoppe i møblerne NOGENSINDE. Det vil jeg simpelthen ikke have, så der er blevet sagt konsekvent nej hver gang og det fangede han hurtigt man ikke gør. 
han har tilgengæld haft tegnet på gulvet, klistret vingummier på vinduet som kunst, bygget huler i både soveværelserne og under spisebordet. Og det synes jeg bare er mega hyggeligt  

Projekterne har ændret sig med alderen, men synes det er skønt med barn i hjemmet og alt han går og pusler med (selvom oprydningen nogengange glipper). 

Har altid sagt når han er færdig med noget både som lille og nu, at nu rydder vi lige op efter det, så kan man tage noget nyt frem. Og så om aftenen tager jeg lige en lyn-rengøring og får kontrol over hjemmet inden næste dag begynder

Jeg har aldrig kendt til andet - jeg er selv vokset op i den lejlighed, som vi nu bor i. 

Da vi fik vores datter boede vi i en 3 værelset, og vi var 4 (min mand havde en stor dreng på 14 da vi fik vores fælles datter). Derfor var der ikke plads til, at hun  havde eget værelse. Jeg husker ikke at rodet var så slemt, men sneglene hun tog med hjem

Nu bor vi også i en lejlighed, men den er stor (190 kvm) dog indrettet dårligt fordi det er en gammel herskabslejlighed, hvor alle rum er forbundet. Drengene deler værelse og min datter har sit eget. De er så store nu, men de roder nu stadig (det samme gør deres far og mor). Men da de var små havde vi tit den ene stue fyldt med en hule, racerbane, tognane og musikinstrumenter til det band de lige havde lavet   

Jeg er måske selv lidt af et rodehoved og ofte var jeg med til at bygge. Ærligt så tror jeg ikke en have havde gjort en forskel, for det er stadig fantastisk med pyjamas, varm kakao og en hule i stuen, stopdans rundt i lejligheden osv. 

Men kan sagtens forstå, at det kan være hårdt - tror bare ikke det handler om lejlighed og hus, men om vaner. Jeg kan se mine venners børn har bare bedre vaner i forhold til at rydde op end mine har - så nu har jeg har set ind fordi ellers kan jeg gå konstant og lægge tæpper sammen. 

Ja, vi rydder også op sammen til en sang, men de er dårlige til det - de kan sagtens rydde op eftet en simpel leg fx klodser, men ofte er legene avancerede og involverer alt muligt i hele huset og det er drengene ikke store nok til selv at rydde helt op efter... og de kan sagtens slæbe alle dyner hen og kave en stor hule, men de er jo for fysisk små til selv at slæbe alle dyner op i sengene igen.

De bygger hule HVER dag. Jeg synes, det er træls. Ville bare gerne kunne gå ind i soveværelset og sove og ikke først skulle rydde en kæmpe hule op og støde på legetøj i sengen.

Mine drenge er bare sådan "byggelegeplads-drenge", der hele tiden vil bygge, kreere og skabe - og vi har bare ikke rammerne til det!

De må ikke hoppe i møblerne, men godt klatre.

Må bare stemme i. Vi har over 200 kvm. og vores på snart fire roder på samtlige af dem. Jeg har begrænset mængden af legetøj og alt hvad der hedder småting så som puslespil har han kun et af af gangen. Så tager det 20 min. at rydde op uanset hvor slemt det er.  Han ødelægger også tit mine “pæne” ting som planter vaser mm. Nogle gange med vilje, andre gange ved uheld. Det første for at få opmærksomhed, det fordi han er en dreng med store armbevægelser. 
jeg ligger pung nøgler mm. Væk og hvis de kan gå i skabe så fjern alt overflødigt og så lærer de vel med tiden at de skal lade være…. Nok efter 1000 gange. Så bliver du ikke skuffet 

... og ja, så er jeg desværre ekstremt pertentlig og mistrives i rod, så det er lidt en udfordring at have børn. Min grundholdning er derfor også, at de godt må være her og de må altid bygge hule, forhindringsbaner og hvad de ellers finder på - men hvor når det dog bare at gribe om sig i løbet af sådan en weekenddag!

Synes det lyder skønt at de gider bygge hule hver dag og tilsyneladende hygger sig så meget med det! Er da helt fantastisk! 

at have meget plads og en have gør bare de har endnu mere at rode på  og nogengange er det bare en inde dag, og så er der ja, flere kvm inden for at rode til. 

Jeg er selv på grænsen til ocd med hjemmet. Tingene skal stå på deres plads (og på den rigtige måde), der skal være rent (hvilket indebærer daglig rengøring for at få støv mm væk), men har altid kunne tilsidesætte det til min søn sov  hellere at han hygger sig og roder, end at han sidder og glor ind i en skærm. 
nu kommer vores datter her til maj og så tager vi den lige forfra, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at i det sekund hun sover så svinger jeg kosten  

Tror 90% af det handler om indstilling, hvis man ser på det negative og irriterende så bliver det fokus. Hvis man ser det positive og istedet sætter sig med børnene og er en del af legen, så kan man godt overkomme rodet senere når børnene er faldet til ro. 

Anonym skriver:

... og ja, så er jeg desværre ekstremt pertentlig og mistrives i rod, så det er lidt en udfordring at have børn. Min grundholdning er derfor også, at de godt må være her og de må altid bygge hule, forhindringsbaner og hvad de ellers finder på - men hvor når det dog bare at gribe om sig i løbet af sådan en weekenddag!

Så ville jeg holde det så enkelt som muligt. Børn har ikke brug for 1000 ting. Det er også med til at skabe overblik hvis det ikke er så meget legetøj overalt. Jeg har sat billeder på kasserne, så ved min søn hvad der skal være i hver kasse. Og med 5 kasser er det til at overskue. 

Jeg har pakket en masse legetøj væk der ikke blev brugt. Det har hjulpet en del. Da vi boede i en mindre lejlighed havde jeg det ligesom du har det lige nu Jeg synes det har hjulpet at vi flyttede i noget større. Men de andre svar herinde har alligevel gode pointer, for der er mere plads at rode på Men personligt synes jeg det hjalp med mere plads. Nu har jeg godt nok kun et barn, og stadig ingen have, blot flere kvadratmeter.