“Hvornår skal I have børn?”

Hos mig har det været omvendt. Der altid blevet sagt, hvorfor skal du have flere. Du har to er det ikke nok? Du har tre og du har begge køn er det ikke nok. El kommentar som, jeg har to børn og forstår virkelig ikke hvorfor mam vælger at få flere. Jeg er mor til 5 nu og er blevet gravid med nr 6 efter et forsøg på over to år. Og det har jeg simpelthen ikke lyst til at dele med nogen, da de alle har været såden, nyd nu bare dem du har. Nyd at de er så store osv. Jeg skulle nok heller ikke have flere efter nr 5 men efter min søn han døde havde et kæmpe behov for at få en mere og det var bare så unødvendigt i mit netværk. Jeg har en mor der spørger mig hver eneste måned om jeg har fået min mens. Eller hvis jeg har ondt i maven spørger hun, har du ondt fordi du har fået mens. Så svare jeg ja det er derfor. Hendes svar er puha det var godt. Så er 6 uger henne og ingen at dele med udover min mand. Alle mener at det var skæbnen at min søn døde og derfor skal jeg tage det som et tegn. Alle glemmer bare at min søn ikke døde af sig selv men blev dræbt. 

Du skal bare sige hvad du selv føler, når de spørger. Det eneste svar jeg ville give, ville være. Når den kommer så kommer den. 

Jeg havde nok sagt til både mor og andre - det gælder egentlig alle der overvældes af spørgsmål. 

Men, jeg havde bedt dem forklare hvorfor de tillader sig at blande sig.

Du kan sige: "Jeg vælger at tolke din nedladende og dårlige opførsel som at du er bekymret for mig, om jeg kan klare det, eller som at du vil komme til at savne mig, fordi du ikke gider have en mor med 6 børn på besøg. Eller hvad er årsagen så vi kan få lukket den her een gang for alle. og har du ikke nogen fornuftig forklaring så beder jeg dig passe din egen butik - Capiche!"

AnoAno skriver:

Hos mig har det været omvendt. Der altid blevet sagt, hvorfor skal du have flere. Du har to er det ikke nok? Du har tre og du har begge køn er det ikke nok. El kommentar som, jeg har to børn og forstår virkelig ikke hvorfor mam vælger at få flere. Jeg er mor til 5 nu og er blevet gravid med nr 6 efter et forsøg på over to år. Og det har jeg simpelthen ikke lyst til at dele med nogen, da de alle har været såden, nyd nu bare dem du har. Nyd at de er så store osv. Jeg skulle nok heller ikke have flere efter nr 5 men efter min søn han døde havde et kæmpe behov for at få en mere og det var bare så unødvendigt i mit netværk. Jeg har en mor der spørger mig hver eneste måned om jeg har fået min mens. Eller hvis jeg har ondt i maven spørger hun, har du ondt fordi du har fået mens. Så svare jeg ja det er derfor. Hendes svar er puha det var godt. Så er 6 uger henne og ingen at dele med udover min mand. Alle mener at det var skæbnen at min søn døde og derfor skal jeg tage det som et tegn. Alle glemmer bare at min søn ikke døde af sig selv men blev dræbt. 

Du skal bare sige hvad du selv føler, når de spørger. Det eneste svar jeg ville give, ville være. Når den kommer så kommer den. 

Først og fremmest, tillykke med graviditeten Det er så dejligt for jer, at det endelig er lykkedes

Dernæst, det gør mig ondt at høre om din søn, jeg forstår at det ikke kan være nemt Hvad bilder de sig egentlig ind?! Det er da fuldstændig ligegyldigt, hvorfor han døde, det er aldrig rimeligt at et barn dør og så påstå at det var skæbnen?! Som barn, havde jeg et familiemedlem som døde få dage efter fødslen og jeg husker stadig at have overhørt en voksen sige, at det var for det bedste. Det er kun inden for de sidste par år, at jeg har tænkt over hvor forkert sagt det var, og jeg håber ikke at forældrene hørte det. 

Tak for alle jeres bud på svar man kan give