Eks's nye kæreste har taget primære ansvarsrolle

Hvorfor spørger du ikke din eks om du må hilse på hans kæreste næste gang du skal hente din søn?

Anonym skriver:

Hvorfor spørger du ikke din eks om du må hilse på hans kæreste næste gang du skal hente din søn?

Det er også noget af det jeg bøvler med, jeg har desværre været, og er fortsat i behandling da jeg bla. er retraumatiseret af forholdet og kontakten og alt det min søn fortæller, så det er en meget hård og svær proces for mig, at skulle række hånden ud, ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg simpelthen har brugt så mange af på at arbejde mig væk fra min eks, så vi kun havde den mest absolutte kontakt, så vores søn fortsat er i trivsel.

Så det "pludselig" at skulle "opsøge" kontakt, selvom det er til hende, vender sig i kroppen på mig, på en måde som er rigtig strid.

Til alle e andre svar der er givet, tusind tusind tak for dem, hver og en. Og vil understrege at jeg kan love jer for jeg sluger kameler, holder kæft, og faktisk er hamrende loyal overfor min eks mht vores søn når han fortæller mm. Og er lykkedes, ellers ville vores søn aldrig fortælle om alle de ting han gør, så jeg ved han er 200% tryg i de her relationer, og så lykkelig for at han faktisk er i stand til at tage denne nye kæreste til sig som han har gjort, på trods af skilsmisse, og to forældre der ikke ses. Det viser mig lidt at vi, jeg, trods alt er lykkes på mange af de punkter, hvor sønnike meget nemt kunne være kommet i klemme mm.

Så det er udelukkende min frustration, og rækken hånd ud til jer, med gode råd, egne erfaringer mm. Og det er skønt. Har ikke mange at snakke om det med, uden at være følelsmæssigt involveret. Så sønnike bliver hverken trukket ind i noget, eller hørt os tale grimt om hinanden.

Nogle gange bliver kamelerne bare voldsomme for mig, og så skal de ud et sted �� 

Ps. Vi har samme grunde heller ingen afleveringer/hentning er hos hinanden, kun i skolen, og ellers de få gange i ferier/helligdage, men det foregår udenfor hjemmet, og udelukkende for vores søn skyld, og det fungerer. 

Anonym skriver:

Det er også noget af det jeg bøvler med, jeg har desværre været, og er fortsat i behandling da jeg bla. er retraumatiseret af forholdet og kontakten og alt det min søn fortæller, så det er en meget hård og svær proces for mig, at skulle række hånden ud, ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg simpelthen har brugt så mange af på at arbejde mig væk fra min eks, så vi kun havde den mest absolutte kontakt, så vores søn fortsat er i trivsel.

Så det "pludselig" at skulle "opsøge" kontakt, selvom det er til hende, vender sig i kroppen på mig, på en måde som er rigtig strid.

Til alle e andre svar der er givet, tusind tusind tak for dem, hver og en. Og vil understrege at jeg kan love jer for jeg sluger kameler, holder kæft, og faktisk er hamrende loyal overfor min eks mht vores søn når han fortæller mm. Og er lykkedes, ellers ville vores søn aldrig fortælle om alle de ting han gør, så jeg ved han er 200% tryg i de her relationer, og så lykkelig for at han faktisk er i stand til at tage denne nye kæreste til sig som han har gjort, på trods af skilsmisse, og to forældre der ikke ses. Det viser mig lidt at vi, jeg, trods alt er lykkes på mange af de punkter, hvor sønnike meget nemt kunne være kommet i klemme mm.

Så det er udelukkende min frustration, og rækken hånd ud til jer, med gode råd, egne erfaringer mm. Og det er skønt. Har ikke mange at snakke om det med, uden at være følelsmæssigt involveret. Så sønnike bliver hverken trukket ind i noget, eller hørt os tale grimt om hinanden.

Nogle gange bliver kamelerne bare voldsomme for mig, og så skal de ud et sted �� 

Men kan det ikke være årsagen til, at du endnu ikke er blevet præsenteret for hende? Din eks må vel vide, uanset om han kender årsagen, at du ikke ønsker at være i direkte kontakt med ham? 

Mor og meget mere skriver:

Men kan det ikke være årsagen til, at du endnu ikke er blevet præsenteret for hende? Din eks må vel vide, uanset om han kender årsagen, at du ikke ønsker at være i direkte kontakt med ham? 

Desværre, hvis det bare var så simpelt. Det er svært at forklare min eks' personlighed, men der er ikke andre tanker end om ham selv, hvad der lettest for ham selv, hans behov, og evner desværre ikke empati, kun som spil for egen vinding. En af grundene til jeg også får ondt af denne nye unge kæreste, der gør alt det rigtige, tager en kæmpe tørn med sønnike, mm. Til ren forvirring for vores søn, der stiller flere og flere spørgsmål, såsom, hvorfor kører hun mig hjem mor? Hvorfor passer far mig aldrig når jeg er syg? Hvorfor holdt far aldrig fødselsdag for mig, forsvinder det hvis kæresten/navn ikke er der mere? Osv.

Så ja, det er rodet. Og prøver at finde ud af hvordan jeg bedst kan være der for min søn, og er blevet en mester i at lytte, fordømmer ikke, og lader alle hans følelser være der.

Måske det ender med jeg selv tager fat i kæresten og må gå den vej, for at møde hende, og glemme min eks i den relation, eftersom det aldrig kommer til at ske.... 

Anonym skriver:

Desværre, hvis det bare var så simpelt. Det er svært at forklare min eks' personlighed, men der er ikke andre tanker end om ham selv, hvad der lettest for ham selv, hans behov, og evner desværre ikke empati, kun som spil for egen vinding. En af grundene til jeg også får ondt af denne nye unge kæreste, der gør alt det rigtige, tager en kæmpe tørn med sønnike, mm. Til ren forvirring for vores søn, der stiller flere og flere spørgsmål, såsom, hvorfor kører hun mig hjem mor? Hvorfor passer far mig aldrig når jeg er syg? Hvorfor holdt far aldrig fødselsdag for mig, forsvinder det hvis kæresten/navn ikke er der mere? Osv.

Så ja, det er rodet. Og prøver at finde ud af hvordan jeg bedst kan være der for min søn, og er blevet en mester i at lytte, fordømmer ikke, og lader alle hans følelser være der.

Måske det ender med jeg selv tager fat i kæresten og må gå den vej, for at møde hende, og glemme min eks i den relation, eftersom det aldrig kommer til at ske.... 

Men spørgsmålet er vel, om det egentlig er en relation, du vil kunne tackle at have? En ting er, at du ikke afslører din modvilje mod din eks over for din søn - men vil du kunne skjule det over for en voksen kvinde? Du har ondt af hende - du virker sikker på, at han ikke har forandret sig og er en bedre udgave af sig selv i deres forhold - du er lige så sikker på, at han ikke ejer empati - og så videre. Kan du møde hende åbent uden at lade alt det skinne igennem? 
Din eks har jo formentlig også sagt nogle mindre venlige ting om dig til hende, så der vil nok også være modvilje og skepsis fra hendes side. Så I vil mødes med negative historier om og opfattelser af hinanden, uanset hvor godt, hun behandler din søn - jeg tror umiddelbart, det vil være ubehageligt og elefant i rummet-agtigt. 
Normalt synes jeg, man skal kunne opføre sig voksent og for barnets skyld etablere en form for relation, men jeres situation er jo ikke normal.