Eks's nye kæreste har taget primære ansvarsrolle

Hej 

Er ny her, og har brug for lidt input. 

Sønnike er 7 år, faren og jeg har været fra hinanden i knap 5 år. Dårlig kommunikation, men har klaret os igennem nogle primære ting gennem familieretshuset. For ca 1,5 år siden fandt jeg så ud af at han havde fået ny kæreste. Men fik aldrig besked fra ham selv. Det var vores søn og gennem SOME.

Vi har en 10-4 ordning, 10 hos ut.

Der er aldrig rakt ud om at jeg skulle møde hende, vide hvor seriøst det var, men hun blev meget hurtig populær hos knægten, med skærm og gaver mm. (hun er slut tyve, min eks 40).

De flyttede sammen, gav eget værelse til barnet, udelukkende hendes valg og beslutninger, inkl hans værelse og legetøj, hendes regler, mm. Meget sød pige som virkelig har taget den helt store rolle i knægtens liv. Jeg er fortsat ikke blevet præsenteret for hende... Hun smører madpakker, vasker tøj pakker skiftetasken, kører til legeaftaler, mm. Og nu sørme også arrangerer hun fødselsdag(2uger før den reelle dag) for sønnike, og har valgt at invitere hendes egne forældre, inkl min eks's forældre og søster... Min søn siger han er ligeglad og det må hun godt, for han får jo en masse gaver. Kan mærke jeg synes det er voldsomt. Hun overkompenserer, oplever jeg. 

Hans far, min eks., har aldrig arrangeret og holdt fødselsdage, men deltaget i den jeg afholdte. 

Nu vil vores søn ikke længere at vi blander os sammen, men altså holder fars og min familie adskilt. 

Er jeg helt gal på den, eller skal jeg snart til at reagerer, og evt hvordan? 

Min søn er vild med hende, og helt forståeligt, nu der jo endelig en "voksen" der tager over hvor faren ikke gør. Men hun opdrager på ham, retter ham, og ja er pludselig blevet primær på den side... På trods af jeg aldrig har mødt hende, og fortsat selvfølgelig har kontakten med faren, og ikke hende. 

Langt, men ja, blev lige for meget i mit hovedet... 

Jeg synes du skal være glad for at der lader til at være kommet en person ind i din søns liv som er oprigtigt interesseret i at få en god relation med ham. Jeg tænker ikke det handler om at overkompensere men at hun tænker på ham som en naturlig del af hendes familie og derfor gerne vil fejre hans fødselsdag med hendes familie også. Jeg synes at så længe det udelukkende gavner din søn skal du blande dig uden om. Jeg bliver næsten helt misundelig. Det var bestemt ikke sådan min stedmor tog imod mig og det kan altså virkelig mærkes. Men jeg forstår godt at det må føles mærkeligt for dig

No offence, men jeg tænker din søn er heldig, han har fået en stedmor, som har taget ham til sig og angagere sig i hans liv og at hun har inviteret til fødselsdag med sine egne forældre og din ex's tyder da også på at hendes forældre har accepteret ham og gerne vil fejre ham.

Jeg kan helt ærligt ikke se du kan ønske noget mere for din søn og kan slet ikke se noget mærkeligt i det, tværtimod undre det mig at du tager din søn med ind i din jalousi (for det lyder som om det er der den ligger )

Citat: Min søn siger han er ligeglad og det må hun godt, for han får jo en masse gaver.

Hvorfor har du overhovedet spurgt ham? - Hvis man er utilfreds bør man da altid tage den med ex partner

Anonym skriver:

Jeg synes du skal være glad for at der lader til at være kommet en person ind i din søns liv som er oprigtigt interesseret i at få en god relation med ham. Jeg tænker ikke det handler om at overkompensere men at hun tænker på ham som en naturlig del af hendes familie og derfor gerne vil fejre hans fødselsdag med hendes familie også. Jeg synes at så længe det udelukkende gavner din søn skal du blande dig uden om. Jeg bliver næsten helt misundelig. Det var bestemt ikke sådan min stedmor tog imod mig og det kan altså virkelig mærkes. Men jeg forstår godt at det må føles mærkeligt for dig

Tusind tak for svar. I bund og grund er jeg jo mega glad for det er lykkes, når nu det skulle være, at min søn er så glad for hende, og er tryg ved at fortælle mig om hende. Tror også det mest handler om jeg aldrig har mødt hende, som har taget så kæmpe stor rolle i min søns liv, og bliver bange for hvor tydeligt det er blevet for min søn hvor mange mangler hans far har, og bange for at hun i sidste ende ikke holder til min eks.

(skal siges mit forhold til min eks var præget af psykisk vold, og det fortsætter i vores kommunikation, og derfor kun på skrift)

Det er bare ja, så voldsomt, "bare" at skulle se på og lytte, så min søn fortsat er tryg ved at komme til mig og fortælle alt, uanset hvad det er.

Så hun symbolisere nok mere den jeg blev til med min eks, og endte med at måtte ende forholdet for eget, og sønnikes bedste.

Sgu svært sådan noget... 

Jeg synes det lyder mere som at du er bange for hendes rolle. At hun “overtager” en del af dit domæne måske? At du endnu ikke har affundet dig med at i er skilt og det betyder at der kan komme nye primære omsorgspersoner ind i din søns liv. 

udefra set, så ser jeg det slet ikke som overkompensation. Tvært imod. Jeg tænker det er lige præcis dét engagement man ønsker sig af en ny partner der skal indgå i et familie liv hvor der allerede er børn. Hvis jeg var hende, havde jeg også taget tyren ved hornene og arrangeret fødselsdag hvis manden var så sløv at han ikke kunne magte det selv. Det er et kæmpe tegn på at hun oprigtigt holder af din søn og synes han skal have det bedste og selvfølgelig fejres af mennesker der holder af ham. Og det er altså ikke kun din og farens familie længere. Hvad mere kan man ønske sig af en ny bonus forældre?

Selvfølgelig inviterer hun sin egen familie. din eks og hende, er et par og bor sammen og hendes familie blevet en del af din søns familie. Sådan er det med nye partnere. 

jeg ville juble hvis min eks fandt en kvinde der ville hanke op i tilværelsen hos ham og tage sig af de opgaver, som jeg synes han sylter. 

i min verden er den fineste præstation som bonusforældre, at blive en naturlig primær omsorgsperson. Og det lyder til hun er netop dét. 

det eneste jeg tænker er negativt, er faktisk at du ikke har mødt hende. Det er måske også derfor du har svært ved at anse hende som en ægte seriøs del af din søns liv. Jeg synes du skal tale med din eks om at det er underligt at du ikke har hilst på hende når de nu har et seriøst familieliv sammen. Hun er garanteret rigtig sød. I har i hvertfald én ting til fælles og det er at i holder af det samme barn. 

Anonym skriver:

Tusind tak for svar. I bund og grund er jeg jo mega glad for det er lykkes, når nu det skulle være, at min søn er så glad for hende, og er tryg ved at fortælle mig om hende. Tror også det mest handler om jeg aldrig har mødt hende, som har taget så kæmpe stor rolle i min søns liv, og bliver bange for hvor tydeligt det er blevet for min søn hvor mange mangler hans far har, og bange for at hun i sidste ende ikke holder til min eks.

(skal siges mit forhold til min eks var præget af psykisk vold, og det fortsætter i vores kommunikation, og derfor kun på skrift)

Det er bare ja, så voldsomt, "bare" at skulle se på og lytte, så min søn fortsat er tryg ved at komme til mig og fortælle alt, uanset hvad det er.

Så hun symbolisere nok mere den jeg blev til med min eks, og endte med at måtte ende forholdet for eget, og sønnikes bedste.

Sgu svært sådan noget... 

Ja det er bare mega svært! Og selvfølgelig er det ikke rart, ikke at have mødt hende. Det kan du måske komme til? 

Det lyder ikke som et rart forhold du havde med din eks og derfor er det kun naturligt at du tvivler på om forholdet til den nye kæreste vil holde. Det vil jo uden tvivl såre din søn hvis de går fra hinanden når nu han knytter sig til hende. Men så er det jo så fint at han har dig som allerede er opmærksom på den problemstilling hvis den skulle opstå. Så kan du støtte ham hvis det bliver svært og lære ham at det stadig er en god ting at knytte tætte bånd til andre mennesker, selvom man aldrig kan være sikre på at de følger en igennem hele livet, hvilket er en vigtig erfaring. Den tid der går godt kommer jo ikke ondt igen, og du kan desværre ikke forhindre din søn i at blive såret hele livet. Men du kan hjælpe ham med at komme godt videre hvis det skulle ske. 

Jeg tror at din søn vil blive rigtig glad hvis han kan fornemme på dig at du er positivt stemt overfor den nye kæreste og hans relation til hende. Han vil givetvis føle sig lettet og vil ikke føle at han gør dig ked af det ved at være glad når han er hos sin far og kæreste. Det vil også gøre at han føler det trygt at dele de ting han oplever med dig, ligesom han gør nu. 
Så selvom det er svært, er det den vej jeg ville forsøge at gå. 

Anonym skriver:

Ja det er bare mega svært! Og selvfølgelig er det ikke rart, ikke at have mødt hende. Det kan du måske komme til? 

Det lyder ikke som et rart forhold du havde med din eks og derfor er det kun naturligt at du tvivler på om forholdet til den nye kæreste vil holde. Det vil jo uden tvivl såre din søn hvis de går fra hinanden når nu han knytter sig til hende. Men så er det jo så fint at han har dig som allerede er opmærksom på den problemstilling hvis den skulle opstå. Så kan du støtte ham hvis det bliver svært og lære ham at det stadig er en god ting at knytte tætte bånd til andre mennesker, selvom man aldrig kan være sikre på at de følger en igennem hele livet, hvilket er en vigtig erfaring. Den tid der går godt kommer jo ikke ondt igen, og du kan desværre ikke forhindre din søn i at blive såret hele livet. Men du kan hjælpe ham med at komme godt videre hvis det skulle ske. 

Jeg tror at din søn vil blive rigtig glad hvis han kan fornemme på dig at du er positivt stemt overfor den nye kæreste og hans relation til hende. Han vil givetvis føle sig lettet og vil ikke føle at han gør dig ked af det ved at være glad når han er hos sin far og kæreste. Det vil også gøre at han føler det trygt at dele de ting han oplever med dig, ligesom han gør nu. 
Så selvom det er svært, er det den vej jeg ville forsøge at gå. 

Hørt! I det hele taget er det altid altid altid super vigtigt i skilsmissefamilier, at man viser sit barn at man er positivt stemt overfor den anden part - og tilhørende partner. Også selvom man kan have følelser i klemme eller synes eksen er en kæmpe idiot. Det skal bare pakkes så langt væk fra børnene som muligt.

Kære du

Jeg forstår godt dine følelser og frustrationer. Jeg har været der. Dog ebbede interessen ud for mine børn, ved stedmoderen. Men jeg “bed” det i mig, selvom jeg synes det var hårdt og at der lige pludselig var en anden kvinde på “mit” territorium. En anden kvinde der havde nogle andre værdier og holdninger end jeg. En kvinde som synes mine børn skulle dit og dat osv. osv. 

Min eks og jeg har altid prioriteret kommunikation med hinanden, men kun omhandlende børnene. Vi var enige om ved skilsmisse at familieretshuset ikke skulle være en del af vores beslutninger og forældreskab. Det er vi kommet i mål med. Men at møde hinandens nye kæreste har vi ikke gjort noget ud af. Men noget der lige pludselig ikke kunne undgås. Som udgangspunkt tænker jeg ikke det er en nødvendighed at møde hinandens nye partnere som det første. 
Men det er da klart det er rart at se hvem “giraffen” er. 

Jeg tror det virkelig rammer ens mor-følelser når en anden kvinde kommer ind i billedet. Det gjorde det for mig. Frygten for om børnene bedre ville kunne lide hende, om hun var en bedre “mor” end jeg, om hun ville overtage min rolle mere og mere. Men det er jo ikke det der er tilfældet. Det er DIG der er mor og DIG dit barn elsker allerhøjest. Men han holder også af hans stedmor, men på en anden måde. Men det er vigtigt at rumme ham i han følelser og rumme at der er en anden familie også. 

Og alt det din eks har gjort før, eller ikke gjort, det ændrer sig naturligvis, fordi han har fundet en ny kvinde. Og det er ikke sikkert han er på samme måde overfor hende som for dig. 

Du bliver nødt til at tro på dig selv som mor og som det voksne menneske du er. Tro på at du er god som du er, du skal ikke overgå nogen, hverken med hensyn til at holde fødselsdage eller give alverdens. Du skal give al den kærlighed og rummelighed du kan finde frem. Det er din søn bedst tjent med.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kan finde ro i den “nye” situation.

Jeg er også bonusmor og har arrangeret en del fødselsdage efterhånden. Jeg skiftede alle bleerne, kører til legeaftaler, i skole og smørrer den dag i dag alle madpakkerne. Jeg står op om natten og henter teenageren efter fest. Vi skelner ikke mellem mine/dine/vores børn. Alle bliver behandlet lige godt. Jeg har aldrig talt med deres mor udover igennem advokaternes breve. Det er jeg virkelig ked af. Jeg ville ønske vi kunne sammen og kunne fx. have været i samme stue, kunne drikke en kop kaffe, måske endda kunnet have holdt ferie i nærheden af hinandens familier. 

Har du måske mulighed for at række ud til hende? Og derigennem vise din accept af hende?
Det ville nok være det bedste for barnet.
Hos os er det for sent. Jeg ville ønske vi havde haft en anden start.  

Anonym skriver:

Jeg er også bonusmor og har arrangeret en del fødselsdage efterhånden. Jeg skiftede alle bleerne, kører til legeaftaler, i skole og smørrer den dag i dag alle madpakkerne. Jeg står op om natten og henter teenageren efter fest. Vi skelner ikke mellem mine/dine/vores børn. Alle bliver behandlet lige godt. Jeg har aldrig talt med deres mor udover igennem advokaternes breve. Det er jeg virkelig ked af. Jeg ville ønske vi kunne sammen og kunne fx. have været i samme stue, kunne drikke en kop kaffe, måske endda kunnet have holdt ferie i nærheden af hinandens familier. 

Har du måske mulighed for at række ud til hende? Og derigennem vise din accept af hende?
Det ville nok være det bedste for barnet.
Hos os er det for sent. Jeg ville ønske vi havde haft en anden start.  

Ku ikke siges bedre flot! Seje mødre (trådstarter også) og stedmødre der bekymre sig for deres/andres børn. Børn er børn.