Det umulige valg

Hold nu op en hjerteskærende DR dokumentar

Jeg ville personligt vælge at slukke for respiratoren og give ham fred. Hvad ville I vælge i sådan en situation?

Jeg tror simpelthen ikke på, at man med sikkerhed ved, hvad man ville gøre, når man ikke har stået i situationen selv. Jeg mener, at det rigtigste er at slukke og give ham fred, men om jeg faktisk ville agere sådan i praksis, tør jeg ikke være skråsikker omkring. 

Jeg syntes det rigtige er at slukke. Men jeg ville aldrig selv kunne tage det valg, for jeg tror at håbet til bedring, vil være højere. 

Med mine professionelle briller på ville jeg slukke. Ingen aner om han har smerter, hvad hans hjerne kan kognitivt, han vil kun blive dårligere og mere plejekrævende. Respiratorisk kan en infektion slå ham ud
Med mit mor hjerte forstår jeg godt faderens behov for at holde fast i håbet
Det er hele familien der konstant skal tage hensyn til ham. Skyggebørene der bliver sat bagerst og ikke set. 
Jeg håber at han snart vil få fred. 

Jeg håber virkelig, at jeg ville slukke respiratoren hvis det var min søn, men ved det ikke. 

Der er ufatteligt svært at sige når man ikke har stået i situationen. Men jeg håber inderligt at jeg ville kunne tage valget og slukke. For det vil jeg mene er det rigtige. Men igen. Det er dæleme svært st vide og håber heller aldrig det er er valg jeg skal tage. 

jeg har derfor også allerede nu sagt til mine forældre at hvis jeg, Gud forbyde det, en dag ender i den situation hvor de skal tage et valg omkring mig. Så håber jeg de slukker aå mine organer kan bruges til en eller flere der haren chance i livet. 

Jeg slukkede respiratoren på min 4 dage gamle søn det er det værste jeg i mit liv har gennemgået. Tvivlen nærer hver dag. Slog jeg mit barn ihjel? Kunne der havde været bedring? Ødelage jeg chancen for et mirakel? 

Min dreng havde grad 4 hjerneblødninger (massive) i begge hjerne halvdele. Havde han overlevet ville han havde været svært mulit handicappet. Ville end ikke at kunne holdt sit hoved selv. 

Men tvivlen er der altid. Er det nu sikkert? Kunne et mirakel være sket? Går jeg glip af at se min søn sparke til en fodboldt? Klatre i træer? Eller skånede jeg ham fra et liv i kørestol.. det får jeg aldrig svar på

Anonym skriver:

Hold nu op en hjerteskærende DR dokumentar

Jeg ville personligt vælge at slukke for respiratoren og give ham fred. Hvad ville I vælge i sådan en situation?

jeg havde slukket. For de skrig og lyde han sagde inden han blev lagt i respirator var hjerteskærende at høre på. Tænk hvis han har masser af smerte hver dag men ikke kan give udtryk for det. det er en forfærdelig situation de står i. 

Når jeg ser og hører historien udefra, så siger alt i mig at jeg ville have slukket. Jeg kan dog godt forstå hvorfor det er så svært for faren, men sad smatidig med følelsen af at det var en lidt egoistisk beslutning fra hans side ikke at ville slukke. Jeg synes det virker meget voldsomt at de har levet deres liv sådan i 10 år - de andre børn må uundgåeligt var blevet tilsidesat på den ene aller den anden måde... 

Jeg sad også med tanken om, at hvis nu William kan mærke smerte, og har ondt, men ingen mulighed for at udtrykke det. Det er seriøst det mest uhyggelige at forestille sig...

Så ja, fra min egen position lige nu ville jeg helt klart træffe det svære valg at slukke; og jeg havde nok gjort det langt tid før.

Har lige læst det på nettet. Og fra start næsten til slut havde jeg tårer på mine kinder, og de var ikke ril at stoppe igen.  
det er simpelthen det værste forældre kan komme ude for.

jeg har fuld forståelse for dem begge. Jeg er bare mere bange for at faren har et håb der tæt på umulig at den bliver til virkelighed. ( tror han har et håb om at en dag begynder det at gå bedre for deres dreng) 

troede aldrig at en mor vil kunne sige sådan noget. Men forstår hende godt at der næsten ikke være noget støre smerte end at se sin søn ligge der og har lagt der endda der i 10 år uden bedring og endda bliver værre med tiden. 
man løber tør for ord at læse om sådan noget. Hvor må det være ekstrem hårdt for dem begge.