Når kun mor er bekymret for barn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

28. december 2021

Anonym

Anonym skriver:

Det første som springer i øjnene på mig er at du bruger ord som besværlig om din søn. 
Særlig sensitiv? Det er ikke en diagnose, men et personlighedstræk.. 

Du kan henvende dig til din sundhedsplejerske og fortælle om din bekymring. 
Sammen med barnets far kan du sætte klar struktur samt forberede dit barn i god til ved afvigelser. - brug evt piktogrammer i dagligdagen, så din søn kender næste skridt. Forudsigelighed-forudsigelighed og forudsigelighed til et barn som har det svært ved skift. 

At din søn står og slår på dig og griner samtidig.. Helt ærligt, så vil jeg tage hans arme og holde dem tæt ind til hans krop og sige så stopper du makker, det er ikke okay du slår mig. - Italesætte for ham at det er ikke ok at slå. - det er okay at være vred, men slå er ikke holdbart. 



Må man nu heller ikke sige at ens barn til tider er besværlig? Så stopper vi makker

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. december 2021

Anonym

Anonym skriver:



Må man nu heller ikke sige at ens barn til tider er besværlig? Så stopper vi makker



Et barn er IKKE besværlig, rammerne omkring et barn kan være besværlige for barnet at agere i. 
Makker ligefrem? Du er da helt væk i din retorik og (en manglende) god tone! 

Anmeld Citér

29. december 2021

Anonym



Men egen læge og ppr - det kan man jo ikke  når far ikke er bekymret.

Når han slår og griner samtidig, er det fordi han altid griner, når han er følelsesmæssig overstimuleret. Hvis jeg kommer til at skælde ud, så griner han i stedet for at græde og bliver meget ude af den. Men han griner ikke  fordi det er sjovt... og i de situationer aner jeg aldrig, hvad jeg skal gøre. For hvis jeg tager hans hænder og siger stop, så sparker han med benene. Og hvis jeg så holder hele hans krop raser han, nikker skaller og kalder mig grimme ting.

Ved bestemt godt at særlig sensitiv ikke er en diagnose. Og i starten tænkte jeg netop  at han blot var udfordret, fordi han var særlig sensitiv - men det virker efterhånden til at være mere end det.

Forudsigelighed betyder alt for ham. Han bekymrer sig hurtigt. Han er vild med byggelege, men leger ikke så meget andet. Han kan lege rollelege, men virker ikke til at leve sig ind i det og han er meget vellidt af sine venner, men har stadig svært ved fx at forstå grænser...

Han er meget klog og utrolig god sprogligt samt udmærket motorisk.

 



Det du få ved at henvende dig til ppr er værktøjer til at forhindre at han bliver så frustreret, at han ender der hvor han bliver voldsom og frustreret. 
Fagpersoner kommer ikke til at diagnostisere ham som autist/ aspergers, hvis han ikke har det. Det kan du jo sige til din mand, hvis det er det der gør ham nervøs. 
Min søn fik lavet en sensory profile, hvor man ser på sanseintegration. Min søn slog ud på alle parametrene. Det betyder at hans nervesystem ikke integrerer sanseindtryk på samme måde som andre. Han har aspergers. Og det forklarer mange ting. Fx blev jeg ofte før irriteret over, at jeg skulle sige hans navn 2-3 gange, før han lyttede efter. Det var ikke fordi han ignorerede mig men, men fordi han går ind i sig selv og konsentrerer sig om egne tanker. 
Jeg vil vædde min hat med at dine søn slår ud på en del af de parametre, med det du beskriver.

Anmeld Citér

29. december 2021

Anonym

Anonym skriver:



Et barn er IKKE besværlig, rammerne omkring et barn kan være besværlige for barnet at agere i. 
Makker ligefrem? Du er da helt væk i din retorik og (en manglende) god tone! 



Jeg elsker mit barn, han er en skøn dreng. Men han er mega besværlig. Kræver utrolig meget. Er det noget jeg fortæller ham? - nej da. Viser ham - nej selvfølgelig ikke. Men derfor er han altså stadig besværlig. 

Makker, er jo hvad den person skriver som indlægget reagere på? Måske du skal læse hele tråden inden du bliver gal. 

Anmeld Citér

29. december 2021

Anonym

Anonym skriver:

Men egen læge og ppr - det kan man jo ikke  når far ikke er bekymret.

Når han slår og griner samtidig, er det fordi han altid griner, når han er følelsesmæssig overstimuleret. Hvis jeg kommer til at skælde ud, så griner han i stedet for at græde og bliver meget ude af den. Men han griner ikke  fordi det er sjovt... og i de situationer aner jeg aldrig, hvad jeg skal gøre. For hvis jeg tager hans hænder og siger stop, så sparker han med benene. Og hvis jeg så holder hele hans krop raser han, nikker skaller og kalder mig grimme ting.

Ved bestemt godt at særlig sensitiv ikke er en diagnose. Og i starten tænkte jeg netop  at han blot var udfordret, fordi han var særlig sensitiv - men det virker efterhånden til at være mere end det.

Forudsigelighed betyder alt for ham. Han bekymrer sig hurtigt. Han er vild med byggelege, men leger ikke så meget andet. Han kan lege rollelege, men virker ikke til at leve sig ind i det og han er meget vellidt af sine venner, men har stadig svært ved fx at forstå grænser...

Han er meget klog og utrolig god sprogligt samt udmærket motorisk.

 



Det her lyder præcist som mit barn  

jeg har de samme udfordring som dig at jeg er meget alene med børnene og min mand siger at vi bare skal være mere hårde i vores opdragelse. Han kan godt se at vores den ældste er anderledes end de andre børn vi har, men han er sikker på at vi bare skal være mere konsekvente  jeg synes at det er så mega hårdt at stå med den følelse alene

jeg er sikker på at min dreng har Asbergers eller ADHD og han får hele tiden skrivelser med hjem fra skolen om at han opfører sig dårligt

Min mand vil ikke have at vi tager skolen med ind over (det er en privatskole) så nu har jeg booket en tid til lægen.

Anmeld Citér

29. december 2021

Anonym





Det her lyder præcist som mit barn  

jeg har de samme udfordring som dig at jeg er meget alene med børnene og min mand siger at vi bare skal være mere hårde i vores opdragelse. Han kan godt se at vores den ældste er anderledes end de andre børn vi har, men han er sikker på at vi bare skal være mere konsekvente  jeg synes at det er så mega hårdt at stå med den følelse alene

jeg er sikker på at min dreng har Asbergers eller ADHD og han får hele tiden skrivelser med hjem fra skolen om at han opfører sig dårligt

Min mand vil ikke have at vi tager skolen med ind over (det er en privatskole) så nu har jeg booket en tid til lægen.



Hvis jeres dreng har Aspergers og hele tiden får skrivelser hjem fra skolen, er I da nødt til at have dem ind over..? Hvis han skal have støtte er det jo skolen, der skal ind over alligevel..? Ikke at tale med dem gør ikke at udfordringerne forsvinder. Og i og med at de skriver sedler til jer, oplever de jo udfordringer, som de da nok vil tage op med jer på et møde, hvis det bliver grelt nok

At skrue op for volumen og “være mere konsekvente/ strenge” virker så absolut ikke på børn med autisme og får dem til at opføre sig endnu mere uhensigtsmæssigt. Og man bliver ved med at får bemærkninger fra skole/ familie/ venner osv om at ens barn opfører sig ... indtil at man kan give en ramme adfærden kan tales ind i - diagnose fx. Det er også rigtig hårdt for barnet at føle at man stikker ud fra mængden. du kan i hvert fald fortælle din mand at den strenge konsekvente opdragelse og strenge far ikke vil være gavnlig - overhoved.

Min søn, der har aspergers går nu på specialskole for normaltbegavede autister. Han gik før på privatskole. Han lærer mere, har bedre venskaber og voksne omkring sig der rummer ham. Det er en fornøjelse ikke at skulle til forældremøde hvor det kun er problemer der listes op. Når der er en diagnose forklarer det mange ting og gør andre mere accepterende overfor anderledes adfærd. Fx. Når min søn trækker sig ved er fødselsdagsarrangememt. Så er han ikke længere asocial, men de andre forstår, at han har brug for en pause.

 

 

 

Anmeld Citér

29. december 2021

Anonym





Et barn er IKKE besværlig, rammerne omkring et barn kan være besværlige for barnet at agere i. 
Makker ligefrem? Du er da helt væk i din retorik og (en manglende) god tone! 



Det er dig der skaber en dårlig stemning på debatten. TS er bekymret for sin søn men du vælger som det første at pointere at hun beskriver ham som besværlig; kunne det tænkes er det er besværligt at have et særlig sensitivt barn med en udadreagerende adfærd og det er derfor at TS vælger at bruge det ord?

Prøv at find din empati frem i stedet for at være så dømmende og hvis du ikke kan klare at folk beskriver deres børn som besværlige så bør du nok ikke være på et debatforum om børn. 

Anmeld Citér

29. december 2021

Jopige

Vil blot tilføje at Aspergers ER autisme. 
Autisme spektret er stort og Aspergers er en mild form for autisme. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.