Hvorfor er det svært at acceptere? (Fødsel)

LineD skriver:

Grunden til han ikke skal med står i parantes i mit indlæg, jamen det er ikke mig som ikke VIL have ham med, det er en fælles beslutning på det grundlag at Morten har svært ved at bearbejde nogen oplevelser, og i forvejen har utrolig svært ved at samle sig når jeg ligger og har smerter normalt (har en rygsygdom der giver smerter), og når han har svært ved bare at bearbejde dem, har vi sat os ned og vendt fordele og ulemper og er så kommet frem til at Morten ikke deltager ved fødslen, han er jo med på sygehuset, han er bare ikke med i cirkusnummeret, hvis man kan sige det sådan...

 

Jeg kan blive lidt grrrr over det der med "jamen manden skal da med til fødslen" - Det er da en træls bemærkning, det er først i vores tidsalder det er begyndt at være lov de er det... Det var de ikke i f.eks. min mors fødselstid..

Bemærkningen er slet ikke for at nedgøre nogen! Men det må du undskylde... !

Fordi han har lavet et barn med dig...derfor børn han også være til stede når det kommer til verden....og så er en fødslen sgu heller ikke være altså:-)

Lad ham blive ude i ny og næ når der er veer og så lad ham følge det med han synes han kan....ike abre opgive på forhånd når i ikke ander hvad der kommer til at ske

Og det gik altså fint for min mand at holde i hånd...ikke en gang gloede han mellem mine ben og så intet han ikke havde lyst til at se..

Jo, det kan sagtens lade sig gøre og synes det er drøn synd for jer og barnet at han ikke tør.

Men der er frit valg,m og kan han kun lave børn og ikke være med til deres liv starter så er det abre møg trist, men helt og holdent hans valg.

Synes i skylder jer selv at han i det mindste prøver og så bare går hvis han føler det alt for ubehageligt....

Men hvorfor skal mænd slippe så nemt??? vi andre skal ligge og føde og det mindste de kan gøre er da at være med og opleve det sammen med en.

Jo, en fødsel er skræmmende, men også rigtig fantastisk.

Nå, men i finder selv ud af hvad der virker, og håber det er gør jer begge glade

Jeg synes ikke det skal være LOV, men manden bør bare være med fordi det sgu er lige så meget hans barn og hans oplevelse som det er kvinders. Det bør da være lidt 50/50 i min verden....

LineD skriver:

Ja så har jeg været til MG idag (Ja vi mødes et par gange allerede inden fødsel ) og på mandag er så sidste gang, hvor vi skal snakke fødsel, se FG og barselsgangen og sådan, og så siger JM så at vi skal have mændene med...

 

Jeg siger så, det har jeg altså ikke lyst til, Morten skal ikke være med ved fødslen. (Han er meget sart, og bærer nogen oplevelser med sig længe og kan ikke rigtig se ud over dem, så det først at se mig i mange smerter strukket over mange timer, og så opleve fødslen, det skal han ikke, det er en beslutning vi har snakket meget om og truffet i fællesskab, jeg ønsker ikke at det eneste han kan tænke på hver gang han ser på mig, er et hoved der er på vej ud mellem benene, eller hvad det nu måtte være, - Det er hans egne ord, så han kommer ind når det er ovre.)

Og dette fik jeg så VIRKELIG at høre for, at selvfølgelig skulle han med mandag, og selvfølgelig skal han med til fødslen, for han kan jo bare sidde med ryggen til de nedre regioner og koncentrere sig om at holde hånd og se dybt i øjnene... Hverken Morten eller jeg ser dette som en mulighed, det vil ikke fungere. Punktum.

 

Men JM bliver veeeed med at køre i det, så nu skal han med mandag og se det hele og høre en masse om fødslen..

 

Hvorfor er det så svært at acceptere at faren ikke er med til fødslen?

Jeg er nok klar over at det er normalen, men der er jo bare nogen med lidt andre kriterier for en drømmefødsel... Og herhjemme er det altså min mor der er fødselshjælper...

 

Hvor er jeg bare ked af at folk ikke kan acceptere det

Måtte bare lige ud med det!

Synes ærlig talt ikke den jordmoder kan være bekendt nærmest at gennemtvinge at han skal med på mandag.
Det er vel for pokker jeres beslutning og jeg går da ud fra at det er noget i har gennemtænkt.
Selvfølgelig er det mest normalt at faderen er med nu om stunder, men for pokker altså....
Synes bare hun skulle have accepteret/respekteret at i har valgt som i har

Jeg har været med til to fødsler, efter at have været med til min egen! Og det er seriøst også HÅRDT arbejde at være med! Jeg havde ret meget jeg skulle bearbejde psykisk efter at have været med til den første fødsel, og fik faktisk ret meget respekt for vores mænd der skal være med.

Derfor har jeg også fået respekt for de mænd der siger nej tak. Det er altså helt okay, især så længe at du også er helt med på den! Før jeg selv havde været med til en fødsel synes jeg at mændene bare skulle tage sig sammen og være med. Men det synes jeg ikke mere! Altså jeg var halvt død af skræk efter at have været med til min venindes fødsel. Jeg kender også mænd der er rædselsslagne efter at have været med, og simpelthen næsten ikke kan komme over det.

Hold du på dit, og lad de andre om at tænke deres!! Heldigvis er det jo dig der bestemmer om du tager ham med når veerne kommer!!

DK skriver:

Jeg har været med til to fødsler, efter at have været med til min egen! Og det er seriøst også HÅRDT arbejde at være med! Jeg havde ret meget jeg skulle bearbejde psykisk efter at have været med til den første fødsel, og fik faktisk ret meget respekt for vores mænd der skal være med.

Derfor har jeg også fået respekt for de mænd der siger nej tak. Det er altså helt okay, især så længe at du også er helt med på den! Før jeg selv havde været med til en fødsel synes jeg at mændene bare skulle tage sig sammen og være med. Men det synes jeg ikke mere! Altså jeg var halvt død af skræk efter at have været med til min venindes fødsel. Jeg kender også mænd der er rædselsslagne efter at have været med, og simpelthen næsten ikke kan komme over det.

Hold du på dit, og lad de andre om at tænke deres!! Heldigvis er det jo dig der bestemmer om du tager ham med når veerne kommer!!

 

Hvor er det rart at høre at selv en kvinde kan finde det ret hårdt at bearbejde - Vi holder os til planen, den har trods alt lagt fast i snart 9 mdr Tusind tak for et indblik fra en der har prøvet at være den der ligger der, OG den der hjælper!

LineD skriver:

Grunden til han ikke skal med står i parantes i mit indlæg, jamen det er ikke mig som ikke VIL have ham med, det er en fælles beslutning på det grundlag at Morten har svært ved at bearbejde nogen oplevelser, og i forvejen har utrolig svært ved at samle sig når jeg ligger og har smerter normalt (har en rygsygdom der giver smerter), og når han har svært ved bare at bearbejde dem, har vi sat os ned og vendt fordele og ulemper og er så kommet frem til at Morten ikke deltager ved fødslen, han er jo med på sygehuset, han er bare ikke med i cirkusnummeret, hvis man kan sige det sådan...

 

Jeg kan blive lidt grrrr over det der med "jamen manden skal da med til fødslen" - Det er da en træls bemærkning, det er først i vores tidsalder det er begyndt at være lov de er det... Det var de ikke i f.eks. min mors fødselstid..

Jeg tror helt klart grunden er at din jordmoder mener det er en så enorm oplevelse at være med til sit barns fødsel. Så hun mener han går glip af noget stort og smukt, som binder den lille familie sammen.

Jeg må indrømme jeg tænker at det er sørgeligt at gå glip af en så (trods smerter) dejlig oplevelse.... Og jeg ville ikke acceptere at min mand ikke tog med. For ham er fødslen også noget vildt stort og han glæder sig sådan til at skulle opleve det igen her ved 3. barn.

....Men når det så er sagt, så synes jeg det er stort af dig at du kan forholde dig til hans ønske om ikke at deltage. Det er nok de færreste kvinder der som dig kan tilsidesætte behovet for at have ham med, for hans skyld. Du må være en utrolig forstående pige, med en enorm accept af folks forskellighed! Det er flot og så længe i begge har det godt med beslutningen, så er det jo bare super.

Men helt klart tror jeg at folks reaktion bunder i at de synes en fødsel er en oplevelse for livet, som er dejlig at dele som par

Har du prøvet at tale med JM om det jeg skrev - eller noget i den retning? Hun vil jo nok jeres bedste, så det kunne være, at I bare skulle være lidt mere præcise... Altså udvise lidt tillid til at hun nok skal forstå det!

Jeg syntes det er så godt at i har snakket det hele rigtig godt igennem inden det hele går løs, og tænker også at mange mænd syntes det er enorm hårdt at skulle stå og kigge på den man elsker og vide at man ikke kan gøre noget for at gøre smerten mindre, tror også at selvom man glemmer alt omkring sig når man er "igang" så skal du jo også være fokuceret på at få din dejlige baby til verden og vil jo ikke være i stand til at tage hensyn til din kæreste, så jeg kan slet ikke se at det er en diskussion... men syntes det lyder som en god løsning med at han selv "går fra" når han ikke kan mere.. du ved jo heller ikke hvordan du vil reagere under selve fødslen, så når I nu ved det I gør så er det da fantastisk at i v ælger at tage nogle forholdsregler, selvfølgelig kan det være at det bliver noget helt andet i situationen, men kan virkelig slet ikke se problemet, når I nu begge er afklaret med det.. så må hun altså klappe hesten.. hende jordmoderen

Knuz fra J