Går I ind for aktiv dødshjælp?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Ja. 

Mener vi selv bør kunne vælge at komme herfra med værdigheden i behold, og uden unødvendigt lidelse.

For optakten til døden er desværre ikke lige fredelig for alle. 

Jeg hælder mest til ja, for jeg i store træk mener vi skal have lov til at vælge døden, når det kommer dertil at aktiv dødshjælp kan komme på tale.

Men jeg synes bestemt ikke det er ukompliceret. Vi ved eksempelvis ikke hvor mange mennesker som går gennem svære og måske dødelig sygdomsforløb, der måske vil føle et pres for at slutte det før de egentlig selv har lyst for ikke længere at være "en belastning" for familie og omgangskreds.

Jeg er som udgangspunkt for. 
Dog ser jeg nogle udfordringer. 
Fx unge mennesker med depression, kærestesorger eller andet, som tror at det aldrig bliver godt igen, og som derfor har lyst til at dø. 
Jeg mener, hvor skal grænsen gå? Hvad er en god nok grund til at ville dø, og hvem skal bestemme det

Jeg går absolut ind for aktiv dødshjælp, men jeg er også klar over, at der er mange etiske gråzoner og store spørgsmål, som jeg er glad for, at jeg ikke skal finde svarene på. 

Ja det gør jeg 100%

hvis man alligevel er så syg af kræft eller en anden sygdom og den har dødelig udgang ja så skal man have lov. Så man ikke ender som en grøntsag eller bare bliver fyldt med så meget smerte stillede at livet alligevel bare render ud. 

men folk med desperation eller andre psykiske problemer ja der burde samfundet ski tage sig mere sammen så alle kan få den hjælp de har behov for så ingen er ladt alene

B&J skriver:

Ja det gør jeg 100%

hvis man alligevel er så syg af kræft eller en anden sygdom og den har dødelig udgang ja så skal man have lov. Så man ikke ender som en grøntsag eller bare bliver fyldt med så meget smerte stillede at livet alligevel bare render ud. 

men folk med desperation eller andre psykiske problemer ja der burde samfundet ski tage sig mere sammen så alle kan få den hjælp de har behov for så ingen er ladt alene

Depression kan godt være kronisk, så i sådanne tilfælde synes jeg faktisk at aktiv dødshjælp bør være tilladt, da det at det er psykisk ikke gør det mindre ulideligt end hvis det er fysisk. 

Ja det gør jeg. Jeg mistede min mor for under 1 måned siden til kræft, og den sidste uge inden hun døde var intet andet end forfærdelig. Kunne vi så havde vi hjulpet hende mere på vej, end man må i dag, for at se ens mor ligge og dø på sådan en opslidende måde, hvor det nok endte med at det var organsvigt mere end kræften der tog livet af hende, var ganske enkelt ikke den måde min mor ønskede at dø. 

Mom skriver:

Ja det gør jeg. Jeg mistede min mor for under 1 måned siden til kræft, og den sidste uge inden hun døde var intet andet end forfærdelig. Kunne vi så havde vi hjulpet hende mere på vej, end man må i dag, for at se ens mor ligge og dø på sådan en opslidende måde, hvor det nok endte med at det var organsvigt mere end kræften der tog livet af hende, var ganske enkelt ikke den måde min mor ønskede at dø. 

Det gør mig ondt at høre. Kram til dig

Anonym skriver:

Det gør mig ondt at høre. Kram til dig

Tak