Veninden har ikke tid.

RikkeR skriver:

Er man kun rigtige veninder, hvis man ser hinanden rigtig tit?

Du må ikke misforstå mig men måske har I bare forskellige opfattelser af hvordan venskabet bliver plejet og holdt ved lige. De bedste veninder jeg har VED at jeg ikke kan overskue at ringe eller være sammen altid - tror egentlig heller ikke det er det du forventer. Jeg ELSKER tanken om at jeg nærmest uanset, hvor lang tid der går, bare kan ringe og så er alt som det plejer. Vi har jo alle travlt.

 Måske du kan skrive at du savner hende og fortælle hende hvor meget hun betyder for dig - du må ikke blive fornærmet fordi hun ikke har tid eller overskud - vis du er large og spørg om der er noget du kan hjælpe hende med. Spørg hvornår hun næste gang skal gøre hovedrent og tilbyd at komme og hjælpe hende - syng, dans, pjat og snak sammen samtidig. Lav lækker mad bagefter - altså man må tænke alternativt.

Hun skriver tit til dig og det betyder altså at du er i hendes tanker. Synes bestemt ikke du skal droppe hende som veninde -

Tanker fra

Rikke

Helt enige i det du siger der.

Hun skriver til dig næsten hver dag så du er jo ikke glemt og hvis det er hende der tit skriver først er det jo ikke bare fordi hun svare igen på en sms du har sendt.

efter jeg er blevet mor sætter jeg også familie osv først og har ikke den vilde overskud til at skal mødes med andre flere gange på en uge det er så også fordi jeg er syg så har ikke meget overskud generalt. Og jeg kan se det  meget fra din venindes side af og tag det i hendes tempo og som nævnt oven over så prøv at få en aftale der foregår hjemme ved hende.

Ikke at du forlanger at se hende flere gange om ugen som jeg nævner der. Sæt pris på de gange hun har overskud og tid og find evt andre måder at møde hende på.

Har en veninde der bor på sjælland og jeg bor i jylland og vi ses jo jaa næsten aldrig, men ved at hvis jeg skriver en sms til hende nu om godt eller skidt så svare hun med det samme og støtter osv. Det er en veninde.

Har selv lige mistet en nær veninde pga dumme misforståelser om hvad vi skulle lave nu jeg endelig havde tid til en tur i byen her den 13 og endte med at hun gik direkte ind på min personlighed og svinede mig til og det skal jo nødig gå sådan med jer.

Så se frem til jeres møde her i næste uge, skal da nok blive smadre hyggeligt

Jeg tror det er meget forskelligt hvordan man betragter et venskab. Nogle ses med deres venner stort set hver dag, nogle kun et par gange om året, og nogle ses med en del af dem ofte og andre sjældent. Men hvis man ikke ligesom har det ens med det, så kan det godt være rigtig øv for den der gerne vil ses noget oftere.

Jeg er nok ligesom dig med det. Jeg vil også gerne pleje mine venskaber. Men synes jo ældre jeg er blevet, des mindre bliver det også til med de fleste, og det er egentlig mest deres "skyld".

Jeg har en veninde, som var en rigtig god veninde i gymnasiet, og vi spillede teater sammen og var rigtig tætte i det hele taget. Men hende har jeg ikke set i snart 3½ år, har ikke set hende siden hun startede på hendes uddannelse til lærer. Og hun har ikke engang mødt Jens, selvom vi har været sammen i 3 år og 2 måneder. Og må indrømme at jeg føler mig såret og forrådt af hende. Og hver gang jeg skriver om hun ikke snart har tid til at ses, så har hun lige en eksamen eller for mange opgaver på seminariet. Og det er virkelig meget ØV! For vi havde et meget specielt venskab, lavede de mystiske ting sammen, og det savner jeg sq. Tror bare hun har fundet nye venner via hendes uddannelse og så prioterer den meget højt - også højere end jeg synes hun burde. Men det er jo hendes valg. Jeg er faktisk stoppet med at kontakte hende, for føler mig tilsidesat hver gang jeg prøver, og det gider jeg ikke.

Heldigvis har jeg nu fået en rigtig skøn veninde, som også prøver på at få barn med hendes kæreste, og det er skønt. Og hun prioterer lige så meget som mig venskabet (hvis ikke endda endnu mere). Så i dette venskab føler jeg mig virkelig ØNSKET.

Tænker lidt at det er dumt at spilde ens tid og energi på at prøve at holde liv i et dødt venskab, så hellere finde nogle nye. Nu er jeg også kun 23, og jeg mærker da hele tiden hvordan man enten vokser længere fra eller tættere på dem man har tilbragt tid sammen med de senere år. Nogle venskaber vokser man nok bare fra på den ene eller anden måde.

Synes du evt. skal fortælle din veninde hvordan du har det med at hun nedprioterer dig sådan, og så se hvad hun siger til det. Er der ingen ændring synes jeg du skal glemme hende.

FrkT skriver:

Jeg tror det er meget forskelligt hvordan man betragter et venskab. Nogle ses med deres venner stort set hver dag, nogle kun et par gange om året, og nogle ses med en del af dem ofte og andre sjældent. Men hvis man ikke ligesom har det ens med det, så kan det godt være rigtig øv for den der gerne vil ses noget oftere.

 

Jeg er nok ligesom dig med det. Jeg vil også gerne pleje mine venskaber. Men synes jo ældre jeg er blevet, des mindre bliver det også til med de fleste, og det er egentlig mest deres "skyld".

 

Jeg har en veninde, som var en rigtig god veninde i gymnasiet, og vi spillede teater sammen og var rigtig tætte i det hele taget. Men hende har jeg ikke set i snart 3½ år, har ikke set hende siden hun startede på hendes uddannelse til lærer. Og hun har ikke engang mødt Jens, selvom vi har været sammen i 3 år og 2 måneder. Og må indrømme at jeg føler mig såret og forrådt af hende. Og hver gang jeg skriver om hun ikke snart har tid til at ses, så har hun lige en eksamen eller for mange opgaver på seminariet. Og det er virkelig meget ØV! For vi havde et meget specielt venskab, lavede de mystiske ting sammen, og det savner jeg sq. Tror bare hun har fundet nye venner via hendes uddannelse og så prioterer den meget højt - også højere end jeg synes hun burde. Men det er jo hendes valg. Jeg er faktisk stoppet med at kontakte hende, for føler mig tilsidesat hver gang jeg prøver, og det gider jeg ikke.

 

Heldigvis har jeg nu fået en rigtig skøn veninde, som også prøver på at få barn med hendes kæreste, og det er skønt. Og hun prioterer lige så meget som mig venskabet (hvis ikke endda endnu mere). Så i dette venskab føler jeg mig virkelig ØNSKET.

 

Tænker lidt at det er dumt at spilde ens tid og energi på at prøve at holde liv i et dødt venskab, så hellere finde nogle nye. Nu er jeg også kun 23, og jeg mærker da hele tiden hvordan man enten vokser længere fra eller tættere på dem man har tilbragt tid sammen med de senere år. Nogle venskaber vokser man nok bare fra på den ene eller anden måde.

 

Synes du evt. skal fortælle din veninde hvordan du har det med at hun nedprioterer dig sådan, og så se hvad hun siger til det. Er der ingen ændring synes jeg du skal glemme hende.

Jeg har en veninde jeg har kendt siden børnehaven - vi havde en periode da vi var omkring 20, hvor vi slet ikke så hinanden. Vi talte heller ikke telefon. En dag ringede hun til mig og fortalte at hun var blevet gravid og ikke vidste, hvordan hun skulle takle det. Idag bor hun i Dubai og vores venskab er bedre end nogensinde. Jeg har besøgt hende to gange og når hun er i DK bliver jeg prioriteret rigtig højt - jeg har en tæt forhold til hende og ikke mindst hendes tvillinge drenge.

Hvis det nu viser sig at din veninde ligepludselig indser at du er VERDENS BEDSTE ville du så afvise hende? Det ville være nærliggende og jeg kan også sagtens forstå at du er blevet lidt fornærmet - men tænk altid igen.

Uhh, jeg lyder enormt gammel og klog - men jeg forstår og kan sagtens følge dig at man ikke bare skal læne sig tilbage og sige: Kom, pis på mig.

Gav det mening?

Knus

Kloster skriver:

Hej.

Ja hun har 2 børn og en mand der er lastbilchefør. Han arb ikke 7-16. Så jeg ved hun har meget om ørerne.

Hvad mener du med, at de forhold er løbet ud i sandet for dig??

Jeg mener at som årene er gået er det bare blevet mindre og mindre man har set hinanden og nogle er faldet helt fra og har jeg ikke set eller snakket med i mange år, mens andre har taler jeg mere med i perioder end andre. Og så er der de veninder jeg har tæt på mig og har haft i mange år som jeg ser kontinuerligt.

RikkeR skriver:

Jeg har en veninde jeg har kendt siden børnehaven - vi havde en periode da vi var omkring 20, hvor vi slet ikke så hinanden. Vi talte heller ikke telefon. En dag ringede hun til mig og fortalte at hun var blevet gravid og ikke vidste, hvordan hun skulle takle det. Idag bor hun i Dubai og vores venskab er bedre end nogensinde. Jeg har besøgt hende to gange og når hun er i DK bliver jeg prioriteret rigtig højt - jeg har en tæt forhold til hende og ikke mindst hendes tvillinge drenge.

Hvis det nu viser sig at din veninde ligepludselig indser at du er VERDENS BEDSTE ville du så afvise hende? Det ville være nærliggende og jeg kan også sagtens forstå at du er blevet lidt fornærmet - men tænk altid igen.

Uhh, jeg lyder enormt gammel og klog - men jeg forstår og kan sagtens følge dig at man ikke bare skal læne sig tilbage og sige: Kom, pis på mig.

Gav det mening?

Knus

Nej det ville jeg da naturligvis ikke.

Men jeg ville nok starte forsigtigt ud med at finde ud af hvor meget vi egentlig havde tilfælles mere. Og det kan jo så både være en positiv eller negativ "overraskelse".

Men fedt med hende din gamle veninde!