Hvordan får I tid til hobbyer/sport?

Jeg er meget alene om det hele, jeg får tid til sport ved at dyrke det med børnene. En rask gåtur med klapvogn, armbøjninger på legestativ. Cykle med vogn bagpå uden el selvfølgelig. Der er mange muligheder. Hobbyer har jeg fundet noget jeg nemt kan lave når børnene sover og som ikke tager tid at finde frem

Vi deler os op:

Min mand træner om morgenen i weekenden, og når den ældste er til træning 2 x ugentligt om aftenen, går jeg en tur imens. Min mand har også mulighed for at træne om morgenen på mine fridage, og jeg kan på mine fridage gå lange ture, besøge veninder mv. (ud over de huslige gøremål).

Da den ældste var ½ år, begyndte jeg til ridning 1 x om ugen igen (om aftenen), og det fortsatte jeg med de næste 6 år. 

Det fungerer fint for os på denne måde

Her prioterer vi at der skal være plads til mor/fars hobby. Vi er begge mennesker, som går/har gået utrolig meget op i vores hobbyer, så vi ved hvad det giver os. 

Her er der en aften i hver uge, hvor far er til hans træning, og ellers fitness træner han når datteren er puttet. 

Og så har jeg haft en aften i ugen, jeg gik til hundetræning. (Er pt højgravid, så det er lagt på hylden for en stund) 

Jeg er gammel konkurrence rytter, og har brugt minimum 20 timer om ugen på min hest.  Jeg havde ikke hest, da datteren kom til verden, og jeg har valgt at jeg ikke vil genoptage sporten, før tiden er til det. Fordi jeg ved jeg ligger rigtig mange timer i det. Min datter har dog allerede ytret ønske om at begynde til ridning, så regner med at vi måske kan få lidt fælles glæde ud af ridesporten :-) 

Men selv om vi går op i, at vi hver især har vores hobby, har vi også snakket om, at det kun er for en stund børnene er små, så vi vægter deres vågne tid meget højt, og at tiden bliver brugt sammen med dem. Derfor jeg glædes over datterens interesse for ridesporten, da det så er en win win for os begge:-) 

her er vi gode ti t komme f sted hver for sig - det lader bare batterierne op. Jeg går til kor. da den mindste var lille var han med og lå i barnevognene og det fungrede rigtig godt. da han ble  7 måneder pludrede han for meget og så blev han hjemme ved min mand. 

min man er med i en herreklub og hygger med dem ca en gang i måneden og han er også ind imellem på fiskeweekend. 

Det har aldrig været et problem og det bliver kun nemmer nu hvor de er store,

jeg gad godt i fitness men det synes jeg ikke jeg kan få passet ind uden t det skal være tidlig morgen eller sen aften og det er jeg for træt til, så jeg nøjes med kor og en gåtur hver dag

Vi deler os op, manden har to eftermiddage/aftener hver uge hvor jeg så er alene med børnene og omvendt har jeg to dage. I weekenden koordinere vi det bare så det passer ind, hvis vi gerne vil løbe, cykle, m.v 

Anonym skriver:

Vi har fravalgt at få flere børn end det ene, vi har - netop så vi har tid til at dyrke os selv og fordybe os i vores hobbyer og foretrukne sportsgrene.

Her ville jeg forsigtigt spørge om I ikke tænker på hvilken gave det er for jeres barn senere hen at have søskende? Fx den dag om 100 år når I ikke er her mere og I mange andre henseender. Jeres børnebørn har heller ingen onkler/faster osv… 

jeg synes det er meget at opgive for jeres barn pga. hobbyer i livet nu  bare en tanke. Det er en kæmpe gave at have nogle søskende 

Jeg har opgivet mine hobbyer som håndbold og sang. 
vi har tre børn på 4,8 og 12. 
og de skal køres i er væk frem og tilbage. Jeg går dog til banko næsten hver søndag aften sammen med min mor  det nyder jeg virkelig meget. 
men det andet, kan jeg sagtens opgive for at være mor og sørge for, at de kan gå til sport, have venner med hjem osv… det er surt, men sådan er det nok. Om ti år er jeg 45 og har (forhåbentligt!) masser af tid til at pleje mig Selv.

Jeg prøver at øve mig enormt meget på ikke at ville det hele, især efter Corona, som har ændret min lyst til altid at have været igang og på farten: Uddannelse, karriere, sport, hobby, osv. Det vil jeg ikke i samme omfang mere - og jeg vil også gerne lære mine børn til at vi ikke skal være igang med noget hele tiden. Så jeg prøver at acceptere at hobbyer og sport lige nu bedst lader sig gøre når vi er sammen som familie - om det er en rask gåtur i skoven, boldspil, eller kreative aktiviteter eller byggeprojekter. Jeg forsøger også at arbejde så lidt jeg kan, og i stedet bruge tiden sammen og med venner og familie - og bare frihed og fritid... så derfor har jeg ikke megen lyst til at træne fx før eller efter job, for jeg holder det altid op imod, at jeg i stedet kunne få tid med mine unger, kysse min mand eller besøge min gamle mormor. På den måde ender altid med at falde ud til, at tiden er brugt bedre på anden vis end på de aktiviteter  jeg tidligere har været fokuseret på. Det føles rart lige nu - og så kan det jo altid ændre sig. Hver ting til sin tid.

Anonym skriver:

Her ville jeg forsigtigt spørge om I ikke tænker på hvilken gave det er for jeres barn senere hen at have søskende? Fx den dag om 100 år når I ikke er her mere og I mange andre henseender. Jeres børnebørn har heller ingen onkler/faster osv… 

jeg synes det er meget at opgive for jeres barn pga. hobbyer i livet nu  bare en tanke. Det er en kæmpe gave at have nogle søskende 

Det er da bedre at man kun vælger at få et barn og så være glad og have overskud til barnet, end at få flere for “deres” skyld. Jeg ville aldrig få flere børn bare fordi de så har søskende. Jeg vil hellere være tro mod mig selv og mit barn og give det bedste som jeg kan tilbyde 

Anonym skriver:

Her ville jeg forsigtigt spørge om I ikke tænker på hvilken gave det er for jeres barn senere hen at have søskende? Fx den dag om 100 år når I ikke er her mere og I mange andre henseender. Jeres børnebørn har heller ingen onkler/faster osv… 

jeg synes det er meget at opgive for jeres barn pga. hobbyer i livet nu  bare en tanke. Det er en kæmpe gave at have nogle søskende 

Arh ... selvom jeg godt forstår hvad du skriver, så er det også lidt en kliché. Der findes jo hobetal af mennesker, for hvem det at have søskende er enten ligegyldigt eller i værste fald det modsatte af en gave. Og vi er da trods alt også ret mange lykkelig enebørn rundt om i verden  Derimod må det da være en temmelig flad fornemmelse for et barn primært at være blevet sat i verden for dets søskendes skyld, selvom forældrene ikke rigtig orkede eller ønskede en?