Sex i parforhold

Her kommer en længere smøre. Beklager på forhånd.

Sagen er den, at min mand og jeg har et problem, som vi ikke ved, hvordan vi skal løse. Vi har været sammen i 14 år (gift de sidste 6), har tvillingepiger på snart 10 og er gode til at få hverdagen til at fungere. Vi er glade for hinanden, og det lyder jo altsammen meget godt. Problemet er, at vores lyst til sex er meget forskellig. Min er meget lav, og hans er nok en smule over gennemsnittet. Jeg har sjældent lyst til sex og kan sagtens gå 3-6 måneder uden at være sammen på dén måde. Min kæreste kunne sagtens ha’ sex hver dag og ser gerne, at det finder sted mindst en gang om ugen. Vi har forsøgt alle mulige (og umulige) ting for at få vores behov til at mødes - sex på planlagte dage, afholdenhed for at “fremprovokere” en lyst, aftaler om sex minimum en gang om ugen etc. Intet har dog virket, og det slider i den grad på vores forhold. 

Det har været sådan altid, så der er altså ikke tale om, at det er, fordi jeg pludseligt har mistet lysten (hverken til ham eller til sex generelt). Han vil ikke ha’, jeg gør noget for hans skyld og er ikke interesseret i det, han kalder “medlidenhedssex”. Derfor begrænser vores seksuelle udfoldelser sig vel i gennemsnit til en til to gange om måneden, men det er slet ikke nok for ham. 

Vi har talt og talt og talt og er nået til en erkendelse af, at det ikke kommer til at ændre sig, og at der ikke er mere, vi kan gøre. Jeg lever jo fint med det - bortset fra, at den dårlige samvittighed æder mig op. Min mand er i perioder nærmest deprimeret og går helt ned over det. Alligevel mener han, vi skal blive sammen, og han siger gang på gang, at han er indstillet på at få det til at fungere. Problemet er bare, at det ikke fungerer. Han kan ikke trække sig selv op, og jeg kan ikke hjælpe ham, uanset hvor hårdt jeg prøver. 

Det er det eneste problem i vores forhold, og vi synes begge, det er så ærgerligt, at det skal ødelægge det hele, men jeg er jo ikke interesseret i, at han “spilder sit liv” sammen med mig, og han er ikke interesseret i at være så trist og give mig dårlig samvittighed hele tiden. 

Jeg er ikke interesseret i at høre om muligheden for at frembringe mere sexlyst hos mig, for som sagt er dét forsøgt. Derimod kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, om andre har samme udfordringer, og hvad I eventuelt har gjort ved det? Kan man få et parforhold til at fungere med så store forskelle i lysten til noget så essentielt for i hvert fald den ene part?

Her kommer en længere smøre. Beklager på forhånd.

 

Sagen er den, at min mand og jeg har et problem, som vi ikke ved, hvordan vi skal løse. Vi har været sammen i 14 år (gift de sidste 6), har tvillingepiger på snart 10 og er gode til at få hverdagen til at fungere. Vi er glade for hinanden, og det lyder jo altsammen meget godt. Problemet er, at vores lyst til sex er meget forskellig. Min er meget lav, og hans er nok en smule over gennemsnittet. Jeg har sjældent lyst til sex og kan sagtens gå 3-6 måneder uden at være sammen på dén måde. Min kæreste kunne sagtens ha’ sex hver dag og ser gerne, at det finder sted mindst en gang om ugen. Vi har forsøgt alle mulige (og umulige) ting for at få vores behov til at mødes - sex på planlagte dage, afholdenhed for at “fremprovokere” en lyst, aftaler om sex minimum en gang om ugen etc. Intet har dog virket, og det slider i den grad på vores forhold. 

Det har været sådan altid, så der er altså ikke tale om, at det er, fordi jeg pludseligt har mistet lysten (hverken til ham eller til sex generelt). Han vil ikke ha’, jeg gør noget for hans skyld og er ikke interesseret i det, han kalder “medlidenhedssex”. Derfor begrænser vores seksuelle udfoldelser sig vel i gennemsnit til en til to gange om måneden, men det er slet ikke nok for ham. 

Vi har talt og talt og talt og er nået til en erkendelse af, at det ikke kommer til at ændre sig, og at der ikke er mere, vi kan gøre. Jeg lever jo fint med det - bortset fra, at den dårlige samvittighed æder mig op. Min mand er i perioder nærmest deprimeret og går helt ned over det. Alligevel mener han, vi skal blive sammen, og han siger gang på gang, at han er indstillet på at få det til at fungere. Problemet er bare, at det ikke fungerer. Han kan ikke trække sig selv op, og jeg kan ikke hjælpe ham, uanset hvor hårdt jeg prøver. 

Det er det eneste problem i vores forhold, og vi synes begge, det er så ærgerligt, at det skal ødelægge det hele, men jeg er jo ikke interesseret i, at han “spilder sit liv” sammen med mig, og han er ikke interesseret i at være så trist og give mig dårlig samvittighed hele tiden. 

 

Jeg er ikke interesseret i at høre om muligheden for at frembringe mere sexlyst hos mig, for som sagt er dét forsøgt. Derimod kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, om andre har samme udfordringer, og hvad I eventuelt har gjort ved det? Kan man få et parforhold til at fungere med så store forskelle i lysten til noget så essentielt for i hvert fald den ene part?

Hvis du på ingen måde er villig til at arbejde på din sexlyst, så har I vel kun to muligheder - åben jeres forhold så din mand kan blive tilfredsstillet af en anden/andre eller gå fra hinanden. 

Hvad bruger du af prævention. Nogen mister totalt deres sexlyst på p-piller eller hormonspiral.?

Det behøver måske heller ikke at være medlidenheds sex .. men man kan da godt eventuelt give et håndjob/ blowjob uden at man selv skal i sexet undertøj og i bad mm. Det gør det måske lidt mere overskueligt. Alt er jo et kompromis og jeg synes da godt man kan arbejde med det. Man behøver ikke at have samme lyst hver gang man gør noget sexuelt sammen. Men det betyder jo ikke at det er ubehageligt eller et overgreb på en selv nødvendigvis. Jeg har da også haft sex hvor jeg var mindre oplagt til at starte med.

Maj Wismann! 

Anonym skriver:

Her kommer en længere smøre. Beklager på forhånd.

 

Sagen er den, at min mand og jeg har et problem, som vi ikke ved, hvordan vi skal løse. Vi har været sammen i 14 år (gift de sidste 6), har tvillingepiger på snart 10 og er gode til at få hverdagen til at fungere. Vi er glade for hinanden, og det lyder jo altsammen meget godt. Problemet er, at vores lyst til sex er meget forskellig. Min er meget lav, og hans er nok en smule over gennemsnittet. Jeg har sjældent lyst til sex og kan sagtens gå 3-6 måneder uden at være sammen på dén måde. Min kæreste kunne sagtens ha’ sex hver dag og ser gerne, at det finder sted mindst en gang om ugen. Vi har forsøgt alle mulige (og umulige) ting for at få vores behov til at mødes - sex på planlagte dage, afholdenhed for at “fremprovokere” en lyst, aftaler om sex minimum en gang om ugen etc. Intet har dog virket, og det slider i den grad på vores forhold. 

Det har været sådan altid, så der er altså ikke tale om, at det er, fordi jeg pludseligt har mistet lysten (hverken til ham eller til sex generelt). Han vil ikke ha’, jeg gør noget for hans skyld og er ikke interesseret i det, han kalder “medlidenhedssex”. Derfor begrænser vores seksuelle udfoldelser sig vel i gennemsnit til en til to gange om måneden, men det er slet ikke nok for ham. 

Vi har talt og talt og talt og er nået til en erkendelse af, at det ikke kommer til at ændre sig, og at der ikke er mere, vi kan gøre. Jeg lever jo fint med det - bortset fra, at den dårlige samvittighed æder mig op. Min mand er i perioder nærmest deprimeret og går helt ned over det. Alligevel mener han, vi skal blive sammen, og han siger gang på gang, at han er indstillet på at få det til at fungere. Problemet er bare, at det ikke fungerer. Han kan ikke trække sig selv op, og jeg kan ikke hjælpe ham, uanset hvor hårdt jeg prøver. 

Det er det eneste problem i vores forhold, og vi synes begge, det er så ærgerligt, at det skal ødelægge det hele, men jeg er jo ikke interesseret i, at han “spilder sit liv” sammen med mig, og han er ikke interesseret i at være så trist og give mig dårlig samvittighed hele tiden. 

 

Jeg er ikke interesseret i at høre om muligheden for at frembringe mere sexlyst hos mig, for som sagt er dét forsøgt. Derimod kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, om andre har samme udfordringer, og hvad I eventuelt har gjort ved det? Kan man få et parforhold til at fungere med så store forskelle i lysten til noget så essentielt for i hvert fald den ene part?

Jeg er har godt nok ikk selv prøvet det samme. Men har et vennepar hvor det var på samme måde. Deres løsning var at manden fik en profil på scor og mødtes med kvinder der kunne opfylde hans behov når han blev for tyk bag ørene. Det havde hun det fint med så længe at de ikk holdt kontakten efterfølgende. Og at det blev på seksuelt plan og ikke alt muligt privat snak og getting to know each other samtaler. 

Jeg har aldrig lyst…. Som I aldrig. Vi har sex, fordi han har behov. Du behøver jo ikke kalde det medlidenhedssex

Anonym skriver:

Jeg har aldrig lyst…. Som I aldrig. Vi har sex, fordi han har behov. Du behøver jo ikke kalde det medlidenhedssex

Er det ikke ubehageligt, hvis du vitterlig aldrig har lyst? 

For mig ville det være et problem i en størrelsesorden, der gjorde det nødvendigt enten at bryde med min partner eller at få grønt lys til at være seksuelt sammen med andre. Jeg ville ikke kunne leve (lykkeligt) med at undertrykke den del af mig selv, ikke at føle mig begæret af ham,  og jeg ville heller ikke kunne holde ud at påføre min mand den smerte, der følger med ikke at kunne tilfredsstille sin elskede og altid at have dårlig samvittighed over det. 
Jeg opfatter sex som noget nær det vigtigste bindemiddel i et parforhold - dét, der gør næsten hele forskellen på at være sammen med sin allerbedste ven og sin mand/kone. 

Måske kan en sexolog eller en parterapeut hjælpe jer på vej mod en afklaring af, hvad I kan stille op. Det ville jeg selv opfatte som en klog og nødvendig indsats for enten at redde forholdet eller jer selv hver for sig. 

Anonym skriver:

Her kommer en længere smøre. Beklager på forhånd.

 

Sagen er den, at min mand og jeg har et problem, som vi ikke ved, hvordan vi skal løse. Vi har været sammen i 14 år (gift de sidste 6), har tvillingepiger på snart 10 og er gode til at få hverdagen til at fungere. Vi er glade for hinanden, og det lyder jo altsammen meget godt. Problemet er, at vores lyst til sex er meget forskellig. Min er meget lav, og hans er nok en smule over gennemsnittet. Jeg har sjældent lyst til sex og kan sagtens gå 3-6 måneder uden at være sammen på dén måde. Min kæreste kunne sagtens ha’ sex hver dag og ser gerne, at det finder sted mindst en gang om ugen. Vi har forsøgt alle mulige (og umulige) ting for at få vores behov til at mødes - sex på planlagte dage, afholdenhed for at “fremprovokere” en lyst, aftaler om sex minimum en gang om ugen etc. Intet har dog virket, og det slider i den grad på vores forhold. 

Det har været sådan altid, så der er altså ikke tale om, at det er, fordi jeg pludseligt har mistet lysten (hverken til ham eller til sex generelt). Han vil ikke ha’, jeg gør noget for hans skyld og er ikke interesseret i det, han kalder “medlidenhedssex”. Derfor begrænser vores seksuelle udfoldelser sig vel i gennemsnit til en til to gange om måneden, men det er slet ikke nok for ham. 

Vi har talt og talt og talt og er nået til en erkendelse af, at det ikke kommer til at ændre sig, og at der ikke er mere, vi kan gøre. Jeg lever jo fint med det - bortset fra, at den dårlige samvittighed æder mig op. Min mand er i perioder nærmest deprimeret og går helt ned over det. Alligevel mener han, vi skal blive sammen, og han siger gang på gang, at han er indstillet på at få det til at fungere. Problemet er bare, at det ikke fungerer. Han kan ikke trække sig selv op, og jeg kan ikke hjælpe ham, uanset hvor hårdt jeg prøver. 

Det er det eneste problem i vores forhold, og vi synes begge, det er så ærgerligt, at det skal ødelægge det hele, men jeg er jo ikke interesseret i, at han “spilder sit liv” sammen med mig, og han er ikke interesseret i at være så trist og give mig dårlig samvittighed hele tiden. 

 

Jeg er ikke interesseret i at høre om muligheden for at frembringe mere sexlyst hos mig, for som sagt er dét forsøgt. Derimod kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, om andre har samme udfordringer, og hvad I eventuelt har gjort ved det? Kan man få et parforhold til at fungere med så store forskelle i lysten til noget så essentielt for i hvert fald den ene part?

Er du stadig på prævention!? Jeg har været på p piller fra jeg var 16 til i år, hvor jeg var 36 og stoppede, og wow jeg skal love dig for jeg er som en 16 årig dreng min mand bliver godt udfordret den første uge efter menstruation, da det topper, og så stilner min lyst mere af som jeg nærmer mig næste periode. Jeg mærkede ikke på samme måde den lyst da vi var yngre og jeg holdte pause for at lave en baby. Så måske det kunne være noget det skulle prøves hvis du stadig er på pillen? 

Jeg stemmer i koret omkring præventionen. Det kommer sandsynligvis ikke til at betyde en lyst hver dag, men hvis det nu kunne betyde, at du havde en reel lyst hver- eller hveranden uge i stedet for hver 3-6 måned. Jeg har selv haft glæde af at droppe hormonspiralen og overvejer nu at blive steriliseret for at undgå hormonpåvirkningen.

I jeres forholder tæller alle små ændringer så i kan få jeres behov til at balancere.

Håber i finder en løsning som ikke betyder skilsmisse eller indblanding fra eksterne sexpartnere i jeres ellers gode forhold. Især fordi din mand faktisk ønsker jeres forhold tiltrods for din manglende lyst.