Vi har forsøgt i over et år at blive gravide og efter en snak med lægen, var næste skridt udredning af min mand.
Jeg blev undersøgt/scannet hos gynækolog da jeg fik taget min spiral ud og der var ikke noget der gav anledning til bekymring dengang.
Min mand har fået svar på sin test og den viser let nedsat sædkvalitet, med en konklusion at man kan overveje IUI. Vi har ikke snakket med egen læge om svaret endnu, men vi gøre det i den kommende uge.
Vi har to skønne børn i forvejen, lavet helt øko i hhv 1. forsøg og efter et halvt års prøven. Så vi har jo lykkes fint før, uden aborter eller andet problematisk i bagagen.
Min cyklus har ændret sig en del fra første barn til nu. Er dog også blevet det ældre, men er stadig under 35 år. Min første graviditet er snart 10 år siden.
Denne gang oplever jeg ikke at min cyklus bliver helt stabil. Længden har varieret mellem 30 til 54 dage. I de sidste 8 måneder har jeg testet for ÆL og ved derfor også, at vi har haft gode forudsætninger for at ramme den. Ligegyldig længden på min cyklus falder ÆL altid 10 dage før min menstruation er kommet. Det er jo lidt kortere end standard, men kan det, kombineret med let nedsat sædkvalitet, mon gøre det endnu sværere?
Jeg kan regne ud, at vi skal igang med behandling i det private, hvis vi ønsker det.
Men hvordan vurderer man hvornår man “burde” det ene frem for det andet?
Er der nogen på linjen der har været den tur igennem? Og rent faktisk haft succes med IUI? Og så det rent økonomiske aspekt: Hvad endte sådan en omgang i for jer?
Allermest er jeg nok lidt forvirret og skal lande i, at tingene ikke var helt som vi håbede. Behandling virker som en meget stor beslutning, mens jeg føler mig utaknemmelig utålmodig. Men for pokker hvor vi ønsker os det sidste medlem af vores familie. 
Anmeld
Citér