8/6 ordning

Tak for din uddybning. Jeg mente det nemlig helt oprigtigt da jeg spurgte hvad du mente. Netop fordi jeg boede i en kuffert bogstaveligt talt hver anden weekend når jeg var hos min far. Jeg følte jeg var gæst i hans hjem når jeg kom med min sportstaske og havde to overnatninger. 

alle har ret til deres synspunkter. Jeg delte min til dig for at fortælle at det netop kan fungerer med gode rammer og at som jeg også siger til ts. At det afhænger meget af barnet også. For det skal være i barnets favør. Og ikke i forældrenes. Så i bund og grund tror jeg vi har samme holdning. 

Lige præcis. Mit fokus er også at man altid skal tænke på børnenes tarv først. Så det er vi enige om

Panther skriver:

Har du selv erfaring på området?

Hvis barnet er meget knyttet til både mor og far, tror du så det er okay for barnet kun at se den ene part hver anden weekend?

Hvordan forestiller du dig, at barnet “bor i en kuffert”, hvis barnet har to hjem med fuldt udstyr? Hvis forældrene bor tæt på hinanden og i øvrigt har god kommunikation indbyrdes?

Ja, jeg tror på - og har erfaring med - at barnet i mange tilfælde kan have det bedst ved at have en fast base - et hjem - som man lever sin tilværelse ud fra. Som nævnt længere nede i mit svar til en anden debattør, så vil barnet - efter min erfaring - risikere at opleve forskellige regler, roller, omgangskreds osv begge steder, og det synes jeg ikke er rimeligt at udsætte barnet for hver eneste uge

Jeg tænker også på hvordan vi selv ville have det med at skifte base, når man lige er faldet til? Ikke særlig optimalt.

Og ja - naturligvis giver 7/7 mening for nogle familier af mange årsager, men min erfaring siger noget andet. Nemlig at 7/7 i mange tilfælde mere tilgodeser forældrenes behov end barnets. Og den erfaring deler jeg herinde. 

Anonym skriver:

Men er det ikke synd for barnet, at skulle se den anden forældre så lidt? 

Nej ikke nødvendigvis. Der er så mange muligheder for at holde kontakt i dag, og det er vel heller ikke forbudt at tale sammen udover sit samvær. 

Kantar123 skriver:

Ja, jeg tror på - og har erfaring med - at barnet i mange tilfælde kan have det bedst ved at have en fast base - et hjem - som man lever sin tilværelse ud fra. Som nævnt længere nede i mit svar til en anden debattør, så vil barnet - efter min erfaring - risikere at opleve forskellige regler, roller, omgangskreds osv begge steder, og det synes jeg ikke er rimeligt at udsætte barnet for hver eneste uge

Jeg tænker også på hvordan vi selv ville have det med at skifte base, når man lige er faldet til? Ikke særlig optimalt.

Og ja - naturligvis giver 7/7 mening for nogle familier af mange årsager, men min erfaring siger noget andet. Nemlig at 7/7 i mange tilfælde mere tilgodeser forældrenes behov end barnets. Og den erfaring deler jeg herinde. 

Okay - det læses for mig som om du bare lirer standardfraser af og generaliserer over ordninger, hvor forældrene bor langt fra hinanden og er to helt afskårne entiteter. Der er mange, der vælger at bo tæt på hinanden - der ikke har “nye familier” - hvor barnet ikke skal “pakke en kuffert” - hvor forældrene kommunikerer om et fælles regelsæt etc.

For mig går der lidt Go’Morgen Danmark i dine udsagn, men jo - du skal selvfølgelig have lov til at mene, at det du har oplevet (uden hverken faglig eller personlig primær empiri må man forstå?) er gældende i alle familier.

Det vigtigt er for mig er ikke hvordan d eleordningen  blev man at der er enighed om det og samarbejdet er godt og trives hos barn / børn der er i det er godt og det børn jeg kender som er i deleordningen har alle de ting de har brug for begge steder på nær skoletaske som de har med så de bor ikke i en kuffert 

Jeg tænker i er nødt til at prøve det for at vide om det virker for jeres barn. 

Vi har 7/7. Vi talte meget om at det var det vi helst så lykkes, men havde også en klar aftale om at børnenes trivsel kom før vores, så hvis de viste tegn på at det ikke fungerede, måtte vi gøre noget andet. Men der har aldrig været problemer.

Børnene har 2 fuldt udstyrede hjem og bor derfor ikke "i en kuffert". Vi deltager sammen i alt skolerelateret og taler i det hele taget fint sammen. Det pædagogiske personale omkring vores unger har altid sagt at vores børn virkelig ikke lader sig mærke med at være skilsmissebørn.. så jeg kan overhovedet ikke genkende skræmmekampagnerne for 7/7 ordninger. Jeg tror rigtig meget det også handler om hvordan man som forældre tackler det.

For det første, have fuldt udstyrede hjem begge steder. Og så vær positiv og tal godt om den anden forældre. Altid. Og vælg kampene med omhu.

Jeg kender forældre der går helt i spåner når deres børn skal afsted til den anden forældre. Det kan børn altså mærke. Man er nødt til at tage voksen hatten på, og vise børnene at det hele er okay. Så kommer man langt, tror jeg