Forelskelse

At du overhovedet overvejer at kaste dig ud i en affærer som en mulig løsning på dit problem, vidner for mig om et meget koldt og kynisk menneske og jeg håber godt nok ikke at I har børn.

Jeg ville tale med min mand for umiddelbart tænker jeg da at han fortjener noget bedre.

Man kæmper vel altid for sit forhold og ikke bare går med en (højst sandsynligt) forbigående forelskelse

Der er intet rationelt over at være forelsket - det er kemiske ting der sker i hjerne, som sender en på grænsen til noget der minder om et stofmisbrug. 

Både min mand og jeg har været der. I starten syntes min mand at det var hyggeligt at jeg var forelsket og vi begyndte at leve polyamorøst. Det var ikke en god beslutning, for det er pisse svært at styre en forelskelse og vi blev begge enormt irrationelle og sårede hinanden og var ved at gå fra hinanden. Men jeg er glad for at vi gjorde det åbent og ærligt - det værste i verden er at blive bedraget og ført bag lyset. Det er der ingen der har fortjent. Vi er stadig sammen i dag, men det har været et hårdt forløb at skulle genopbygge tillid og finde hinanden igen. Og vi ved begge at vores forelskelser ikke havde nogen hang i det virkelige liv og på ingen måde kan måle sig med 20 års venskab og kærlighed. 

Så jeg kan kun anbefale at lukke ned for det og behandle det som man ville behandle alkohol, hvis man var alkoholiker. Og så i stedet kanalisere din forelskelse over på din mand og tage i parterapi. Det er en god investering i fremtiden. 

Jeg kan kun tale på egne vegne,men hvis jeg blev oprigtigt forelsket i en anden end min mand,ville jeg omgående blive skilt.

Og jeg håber min mand,ville have samme respekt for mig,og vores tid sammen.
I min verden er ægteskabet ikke sundt og i tip top form,hvis man begynder at kaste sin kærlighed på andre,så måske er det et størrere eftersyn,at jeres ægteskab,der sksl til.

preggo2021 skriver:

Der er intet rationelt over at være forelsket - det er kemiske ting der sker i hjerne, som sender en på grænsen til noget der minder om et stofmisbrug. 

Både min mand og jeg har været der. I starten syntes min mand at det var hyggeligt at jeg var forelsket og vi begyndte at leve polyamorøst. Det var ikke en god beslutning, for det er pisse svært at styre en forelskelse og vi blev begge enormt irrationelle og sårede hinanden og var ved at gå fra hinanden. Men jeg er glad for at vi gjorde det åbent og ærligt - det værste i verden er at blive bedraget og ført bag lyset. Det er der ingen der har fortjent. Vi er stadig sammen i dag, men det har været et hårdt forløb at skulle genopbygge tillid og finde hinanden igen. Og vi ved begge at vores forelskelser ikke havde nogen hang i det virkelige liv og på ingen måde kan måle sig med 20 års venskab og kærlighed. 

Så jeg kan kun anbefale at lukke ned for det og behandle det som man ville behandle alkohol, hvis man var alkoholiker. Og så i stedet kanalisere din forelskelse over på din mand og tage i parterapi. Det er en god investering i fremtiden. 

Bare af nysgerrighed, men fungerede dit ægteskab fint, da I begyndte at forelske jer i andre? Jeg synes ofte, at der er et eller andet, der virker mindre godt, når det sker. Men jeg synes, at det er flot, at I har kunnet rumme hinanden i både et åbent og et lukket forhold igen. Det ville jeg gerne have kunnet, men min kæreste kunne slet ikke "se" mig være sammen med andre. 

Kontrast skriver:

Bare af nysgerrighed, men fungerede dit ægteskab fint, da I begyndte at forelske jer i andre? Jeg synes ofte, at der er et eller andet, der virker mindre godt, når det sker. Men jeg synes, at det er flot, at I har kunnet rumme hinanden i både et åbent og et lukket forhold igen. Det ville jeg gerne have kunnet, men min kæreste kunne slet ikke "se" mig være sammen med andre. 

Ja - vi havde det super godt i vores forhold. Og vi havde det slet ikke kedeligt med hinanden. I starten var det også en mega fed rejse og oplevelse at åbne vores parforhold op. Og vi brugte meget tid på at tale om alting der var godt og svært og vores behov hver især. Vi kom meget tæt på hinanden. Der er også mange der fungerer godt med at have flere partnere, men i vores tilfælde var det for stor en mundfuld, fordi de andre partnere også havde behov og hensyn man skulle tænke på, og pludselig blev det en svær daglig konflikt at finde ud af hvordan man skulle vælge. Og selvom vi fra starten havde aftalt at vi ville trække stikket på vores forelskelser hvis det begyndte at give os problemer, så var det ikke noget nogen af os kunne finde ud af, fordi det føltes forkert at deponere nogle mennesker som vi hver især havde lært at holde af. 

Jeg tror vi  kunne komme videre fordi vi begge havde en meget stor forståelse for hvor kompliceret og svær en situation vi var i. Men jeg dealer med en del traumer over det følelsesmæssige stress det var at være i. Og over at være ved at miste mit fundament. 

Jeg tror først og fremmest jeg ville mærke efter om der er tale om ren fysisk tiltrækning - eller en reel forelskelse hvor du synes manden er fantastisk som menneske..  jeg kan ikke helt læse hvor godt i egentlig kender hinanden. 

Hvis du reelt er forelsket i ham.... Så er det mere alvorligt. Og så ville jeg tale med ham om det. Jep. Grænseoverskridende... Men for pokker, du kan da ikke gå og overveje at smutte fra din mand, for en forelskelse du ikke engang ved om er gengældt. 

Hvis den ikke er gengældt i samme omfang som du går og håber, så lægger du låg på det og kommer videre. Hvis det er, så må du grave dybt dybt i dig selv for at mærke efter om det du har, virkelig er værd at smide på gaden for denne nye mand. Eller om i måske "bare" er gået lidt i stå og skal arbejde på jeres forhold. 

Anonym skriver:

Kære jer derude 

Jeg har forelsket mig hovedkulds i en mand, en rigtig skøn mand. Jeg tror at han har det på samme måde som mig. Jeg har aldrig haft den ger følelse før, det er som om jeg får strøm igennem kroppen når han ser på mig. Vi arbejder i samme virksomhedskompleks og har nogen gange fælles opgaver. Vi har aldrig rørt ved hinanden fysisk, alligevel føler jeg den vildeste tiltrækning mellem os. 

Sagen er bare den, at jeg er gift. Jeg er gift med en god, ansvarlig og rigtig ordentlig mand. Vores liv er ukompliceret og let, men det er også en smule kedeligt. Jeg har dog aldrig haft tanker om skilsmisse. 
Og nu står jeg så her, smask forelsket og total i vildrede. 
Jeg tænker jeg har 3 valg muligheder 

- slå min forelskelse ud af hovedet og noget parterapi

- at blive skilt også se om den forelskelse/mand er min eneste ene

- at have en affære, for at “prøve” om den nye forelskelse er værd at forlade min ellers dejlige mand for

 

hvad havde i gjort?

Jeg har selv været der, lad vær, lad vær med splitte familien op, græsset er ikke grønnere på den anden side for altid. 

Jeg blev skilt, kæreste med min kollega og vi endte med skulle have barn sammen men tingene viste sig ikke være som forventet mellem os, vi gik fra hinanden.. 

Føl dit hjerte, tænk på din familie. Det er bare mit råd, forelskelsen stopper en dag

Jeg tror, følelser for andre end vores partnere kan handle om mange ting. Det behøver ikke være fordi, vi keder os sammen med kæresten eller finder vores parforhold utilstrækkeligt. Det kan også handle om, at vi har nogle behov i os selv, der ikke bliver imødekommet, eller at vi er utilfredse med noget i vores liv, f.eks. karrieren. Man bliver draget af noget nyt, noget ukendt, og det, det repræsenterer. Måske føles det som om, man ville kunne være en anden og starte på en frisk med den nye. 

Derfor ville jeg starte med at kigge indad. Er du glad og tilfreds med dit liv? Mangler der noget? 

Jeg ville aldrig sætte alting overstyrs for en forelskelse, fordi en forelske er irrationel og kan handle om så mange ting.

Jeg havde nok bare ‘nydt’ forelskelsen og de følelse der er med der lige nu…. 
en dag ser du måske anderledes på det og ser at han nok ikke når din mand til sokkeholderne. Men man bliver sgu bare betaget nogle gange. Og det er ok! 
men det ér bare en forelskelse …. De går altid over. Selv hvis du gik fra din mand og prøvede den nye mand er…. Han bliver også hverdag. 
så hvis du ELSKER din mand….. så bliver du. Men elsker du ham ikke, så går du fra ham. Men ikke pga. en harmløs forelskelse

Jeg synes, du skal gå fra din mand - han fortjener bedre end en, der overvejer at være ham utro.