Forelskelse

Kære jer derude 

Jeg har forelsket mig hovedkulds i en mand, en rigtig skøn mand. Jeg tror at han har det på samme måde som mig. Jeg har aldrig haft den ger følelse før, det er som om jeg får strøm igennem kroppen når han ser på mig. Vi arbejder i samme virksomhedskompleks og har nogen gange fælles opgaver. Vi har aldrig rørt ved hinanden fysisk, alligevel føler jeg den vildeste tiltrækning mellem os. 

Sagen er bare den, at jeg er gift. Jeg er gift med en god, ansvarlig og rigtig ordentlig mand. Vores liv er ukompliceret og let, men det er også en smule kedeligt. Jeg har dog aldrig haft tanker om skilsmisse. 
Og nu står jeg så her, smask forelsket og total i vildrede. 
Jeg tænker jeg har 3 valg muligheder 

- slå min forelskelse ud af hovedet og noget parterapi

- at blive skilt også se om den forelskelse/mand er min eneste ene

- at have en affære, for at “prøve” om den nye forelskelse er værd at forlade min ellers dejlige mand for

hvad havde i gjort?

Du har kun to valgmuligheder - den sidste af de muligheder du opremser er ikke en reel mulighed, for ingen har lyst til at være en bedrager/kryster imod et menneske de elsker eller respekterer, og har lovet troskab. Man kan ikke love nogen altid at ville elske dem - men man kan love dem, at behandle dem ordentligt.

Der ud over synes jeg, at dit dilemma lyder ret klassisk, og jeg tror at det er mere normalt end mange tror. Derfor ville jeg også med ro i sindet forsøge at slå det ud af hovedet og rykke videre (eller nyde det lidt i hemmelighed uden at handle på det). Det er næppe en unik once-in-a-lifetime-situation. Nok nærmere er der tale om, som du skriver, at du keder dig og mangler passion. Sidstnævnte kan du jo arbejde på hjemme, hvis du vælger at blive.  

Når du er gift med en sød og ordentlig mand og har et ægteskab, som ellers fungerer, så havde jeg gjort alt hvad jeg kunne for at undgå kontakt med mit crush og samtidig kigget dybt i mig selv for at finde ud hvad jeg manglede i mit ægteskab. Derefter havde jeg brugt alt min energi på at tale med min mand om hvad jeg/vi kunne gøre for at gøre vores ægteskab endnu bedre/mere spændende. 

Skilsmisse er ikke for sarte sjæle og med tiden ville det også blive hverdag med ham den nye.

Jeg tror ikke du er forelsket jeg tror du savner den spændning som mangler i jeres ægteskab .

Hvis du virkelig elsker din mand er der kun 1 mulighed i mit hovede det er at arbejde på jeres ægteskab sammen.

hvis der ikke er flere følelser tilbage i ægteskabet og det hele kun er tryghed ja så syntes jeg i kan gå fra hinanden og finde sig selv igen 

Er enig med Stortogsmåt.. Den sidste valgmulighed, du remser op, er ikke en mulighed.. Det er aldrig i orden at være utro, og det kan være virkelig ødelæggende for begge parter resten af livet.. 

Var det mig, der stod i den situation, så havde jeg valgt nr. 1.. Alene af den årsag, at jeg elsker min kæreste.. Havde jeg ikke haft de følelser, så havde jeg nok valgt nr. 2.. Men eftersom jeg elsker min kæreste, og man hurtigt kan kede sig lidt i et forhold, hvor der ikke er drama, så kan man også hurtigt få "følelser" for en anden.. Altså den der spænding, det hele er nyt, ny bekræftelse, smigren og ja alt.. Men græsset bliver ikke grønnere af den årsag .. En dag bliver det også hverdag og kedeligt med den nye

Jeg kastede mig ud i at have en affære og det er jeg ikke stolt af i dag. Det er ikke kun dit ægteskab og dine børns familieliv, du risikerer at smadre, men også dit eget selvværd. Jeg var helt nede i kulkælderen bagefter og kunne næsten ikke tilgive mig selv for at være sådan et røvhul. Så jeg vil virkelig ikke anbefale den mulighed, som i virkelig ikke. Jeg forstår godt argumentet med, at det er overilet at smide sit ægteskab væk for Noget man ikke ved er holdbart, men jeg tænker, at det er man nødt til at gøre, hvis man er forelsket nok. Du er nødt til at opveje, hvad der betyder mest for dig. Er det muligheden for at være forelsket igen og udforske det nye eller vil du hellere arbejde på at få dit ægteskab til at virke igen?  Jeg skriver "virke igen " fordi der ofte er noget, som ikke kører, når man kan gå ud og forelske sig i en anden. 

Jeg forstår dit dilemma. Jeg blev engang vildt forelsket i en anden end min kæreste. Jeg elskede stadig min kæreste og var meget i tvivl om jeg skulle smide alt det vi havde, væk for at se hvad det kunne blive til.

Jeg var blevet rigtigt gode venner med min forelskelse og han lagde ikke skjul på at han gerne ville mig. Det var en lang periode med et skønt venskab/flirt hvor jeg samtidig var bund fortvivlet over hvad jeg skulle gøre.

Jeg endte med at holde fast i min kæreste, som i dag er min mand og far til mit barn

Græsset er ikke altid grønnere og jeg ved ikke om den vanvittige forelskelse ville holde i længden. Jeg vidste at det jeg havde var rigtig godt og ikke bare noget man smed væk

Det er ikke bare sådan at komme over den slags forelskelse. Jeg tænker stadig nogen gange på ham og det vi havde. Heldigvis mødte han kort efter en sød pige som nu er hans kone og de har stiftet familie Så det endte godt for alle. Det var sjovt nok lettere at komme videre da han gjorde, fordi jeg så ikke behøvede bekymre mig over om han var trist

Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre. Det er desværre den slags man kun selv kan løse. En affære ville jeg ikke kunne holde ud, så er der jo alligevel ikke noget godt at vænne tilbage til?! Men hvis I kan have et venskab som giver dig bedre mulighed for at træffe en beslutning, så synes jeg det er okay. Men jo mere man går ind i det jo sværere bliver det også at bakke ud...

Pøj pøj med det.

Jeg havde slået forelskensen ud af hovedet og fokuseret på mit ægteskab. 

Det er aldrig ok at have en affære.  

Det kommer an på om I har børn. Hvis I har, så slår du det ud af hovedet og koncentrerer dig om din familie. 
Hvis I ikke har børn, kan du gøre hvad det passer dig, bare du smutter fra din mand først. 
Dog ville jeg ikke ødelægge et godt ægteskab for en tilfældig forblændelse. 
Men ok - hvis du seriøst overvejer at have en affære, så er det sgu nok bedst for din mand at I går fra hinanden

Jeg lover dig, at livet bliver mindre rosenrødt med et nyt forhold og børn. Så du risikerer din familie, din børns trivsel og dit eget ægteskab for en forelskelse. Dét er nok ikke det værd i længden. Overvej at kontakte en god terapeut, så du kan få det snakket igennem.