Kærestens skiftende arbejde

Jeg kan godt høre muligheden endelig er der lige nu - men kunne det være en mulighed at foreslå han venter 1 eller 2 år - så i kan få opbygget en opsparing og i dermed har mulighed for at have en mere robust økonomi til at klare hans lønnedgang.

Kan også godt forstå man bliver træt af hele tiden at sætte sig selv på standby for at han kan forfølge endnu en drøm, som viser sig ikke at være lykken.

Eller er der måske en mulighed for at han evt. kunne få orlov fra sit nuværende job og prøve drømmen af i et år - og så vende tilbage, hvis det viser sig ikke at være lykken.

 

Det er helt sikkert en god ide! Det med at vente et par år også få lavet en opsparing til formålet  det vil vi se nærmere på. Tak! 
det er desværre ikke en mulighed med orlov  

Anonym skriver:

Jeg ville prøve at perspektivere det følgende: nu ved jeg ikke hvor længe elevlønnen skulle vare, men hvis tiden med elevlønnen giver en glad mand på sigt = glad familie! - vil den tid jo føles kort ift hvad den giver igen på den lange bane.

Det er røv og nøgler at skulle vende hver en øre, omvendt ved I at I kan klare det, for det har I gjort før.

Spørgsmålet er vel om jeres familie har råd til det - følelsesmæssigt (og selvfølgelig også økonomisk).

Nogle gode perspektiver. Det er en branche, som har det hårdt da det langsomt bliver erstattet af det digitale, så samtidig er der mulighed for at uddanne sig til en høj ledighed. Det er der selvfølgelig altid, men her er det ret sandsynligt. Det kan også være, det er derfor jeg er mere negativ :/ 

ja det skal vi have kigget på. Altså konsekvenserne, på begge plan. Tak for input

AnjaZenia skriver:

Jeg prøvede det med min x-mand. Han har skiftet job hvert år i de 10 år han var på arbejdsmarkedet imens vi var sammen. De første mange gange støttede jeg men til sidst kunne jeg ikke mere. Hver gang var det ændringer i arbejdstider, julefrokoster som altid lå sammen (hvor jeg så var nødt til at blive hjemme da han jo var startet nyt sted og derfor skulle med), ferier der skulle planlægges og lønnedgang.. Vi endte med at blive skilt. Ikke udelukkende pga hans skift selvfølgelig men det var også en faktor, da jeg slet ikke følte mig hørt og han følte jeg ikke var opbakkende..

Puha det lyder hårdt.. det er også det, jeg kan frygte der sker her   For jeg synes også, jeg har bakket ham op hver gang og har forsvaret ham over for andre, som var uforstående, men jeg har virkelig svært ved det den her gang. Det er skruen uden ende føler jeg 

Nu har læst lidt i tråden, og jeg synes det virker som en rigtig dårlig ide. Lønnen er elendig, der er ingen overenskomst indenfor faget og der er sandsynligvis ingen fremtid for faget pga digitalisering. Synes din kæreste må opgive tanken om at det er drømmejobbet for ham. Og så synes jeg han evt skulle sætte sig ned (evt med noget professionel hjælp fra fx en coach) og finde ud af hvorfor han konstant skifter job og uddannelse. Måske må han også bare erkende at drømmejobbet ikke findes? Jeg har selv været i gang med flere forskellige ting, og jeg har måtte erkende at jeg arbejder for at kunne leve, jeg lever ikke for at arbejde. Jeg ville ønske jeg havde noget jeg brænder for, men har accepteret at så længe jeg ikke keder mig på arb og har nogle gode kolleger og en god løn, så må det være nok. Og så laver jeg det jeg brænder for, i min fritid

Kir skriver:

Nu har læst lidt i tråden, og jeg synes det virker som en rigtig dårlig ide. Lønnen er elendig, der er ingen overenskomst indenfor faget og der er sandsynligvis ingen fremtid for faget pga digitalisering. Synes din kæreste må opgive tanken om at det er drømmejobbet for ham. Og så synes jeg han evt skulle sætte sig ned (evt med noget professionel hjælp fra fx en coach) og finde ud af hvorfor han konstant skifter job og uddannelse. Måske må han også bare erkende at drømmejobbet ikke findes? Jeg har selv været i gang med flere forskellige ting, og jeg har måtte erkende at jeg arbejder for at kunne leve, jeg lever ikke for at arbejde. Jeg ville ønske jeg havde noget jeg brænder for, men har accepteret at så længe jeg ikke keder mig på arb og har nogle gode kolleger og en god løn, så må det være nok. Og så laver jeg det jeg brænder for, i min fritid

Tak for dit input �� 

synes det lyder som en god ide med en coach. Han er heldigvis mere afklaret med, at det ikke skal være det, efter vi fik snakket ordentligt omkring det, så det er dejligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at han stadig ikke føler, hans arbejde er det rigtige, så helt sikkert en god med med en coach. Det vil jeg lufte for ham, tak

Anonym skriver:

Tak for dit input �� 

synes det lyder som en god ide med en coach. Han er heldigvis mere afklaret med, at det ikke skal være det, efter vi fik snakket ordentligt omkring det, så det er dejligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at han stadig ikke føler, hans arbejde er det rigtige, så helt sikkert en god med med en coach. Det vil jeg lufte for ham, tak

Dejligt I fik en god snak og at han har skiftet mening jeg går helt sikkert ind for at man skal have et job man trives med, men det er også godt at være lidt realistisk og fornuftig jeg har i hvert fald hørt godt om coaching fra flere. Jeg håber han snart finder den vej han vil gå, jeg ved hvor frustrerende det er ikke at føle sig på rigtige hylde. 

Hvis han er medlem af en fagforening, så tilbyder mange fagforeninger gratis karrierevejledning og udvikling, så en mulighed kunne være han kunne starte der, hvis i ikke lige har råd til en coach ligenu.