Når alle variable poster skal være med i beløbet, så ligger jeres budget et par tusind under vores reelle forbrug. Vi har godt nok også mere end jer udbetalt, men prioriterer at sætte meget på posten med ferie og oplevelser.
Jeg kan se i mit regnskab, at vi bruger omkring 4500 pr. måned på husholdning til en familie på 4. Vi sparer ikke på noget her, men har nogle gode kontakter til indkøb af kød og grønt til en god pris, så det betyder, at vi kan købe godt ind men til en lavere pris end mange andre, så skulle vi købe til Bilka priser ville det nok være 1000 kr mere om måneden.
Tøj, gaver, frisør og tandlæge er et par tusind mere om måneden i gennemsnit. Normalt køber vi langt de fleste gaver og tøj i udlandet og sparer meget på det, men kigger jeg på regnskabet under corona er posten omkring 2500 om måneden.
Børnenes sko er en af de dyrere poster, men køber man på tilbud/udsalg så kan man få dem til gode priser selv her i Danmark. Vi har under corona købt Ecco vinterstøvler til 450-500 pr. par og Ecco sandaler til 300. Sneakers har været Fila og Skechers til 300 pr par. Sønnen har lige fået nye Adidas fodboldstøvler til 400, så de dyre mærker kan godt fås til en fornuftig pris.
Udflugter og restaranter ligger ofte på en 700-800 pr gang, så er man ude flere gange på en måned, kommer der også en 2-3 tusind oveni på den konto.
Diesel bruger jeg 1500 på hver måned, da jeg pendler på arbejde. Min mand tager toget, så hans transportudgifter er vel omkring 1000 pr. måned.
Resten ryger på opsparing og rejser. I det seneste 1½ år har det så været mest opsparing, da rejserne af gode grunde jo er skruet voldsomt ned. Det har så betydet, at jeg pt. har konti 3 steder for ikke at skulle betale negative renter, men det tog så også lidt tid at undersøge markedet for konti uden negative renter og gebyrer, når man ikke har Nemkonto hos dem 