Anonym skriver:
Jeg har flere angst diagnoser, og netop derfor hat jeg ikke fået vaccinen.
De sidste næsten 2 år, imens COVID-19, har raseret, er mit angst fuldstædig gået amok. Katastrofe tanker nonstop, angst for mennesker, medicin, sygehuse alt er bare blusset helt op. Det sker, når store ændringer kommer.
Jeg kender mine sygdomme, jeg ved blev jeg presset nok, ville jeg få vaccinen, og efterfølgende gå meget længe med en angst, for hvad er kommet i min krop. En angst jeg får hver gang jeg tager nyt medicin mm Jeg vil ikke komme i et dybere hul mentalt, for andres sikkerhed. Ja jeg lyder måske egoistisk, men en vaccine vil betyde frihed for de meste. For mig,vil det betyde måneder for at bearbejde angsten…
Det væreste er jo fornuften stadig er der. Jeg ved det ville være bedre hvis jeg fik stikket. Jeg ved at keg ville være mere sikker, hvis jeg fik COVID-19.
men åh, angst og andre mentale ting overdøver det fuldstædig.
Ja jeg er i behandling, og min psyiaker har sagt keg nok burde vente, til jeg ved jeg ikke kommer ud næsten angst 24/7, og jeg skal ikke føle mig som et dårlig menneske for det, men hold op hvor for jeg mange ubehagelige blikke, når jeg fortæller jeg ikke er vaccineret..
Jeg har isoleret mig selv fra første tilfælde og isolere mig stadig. Jeg handler, men når jeg kommer hjem, skal jeg minimum have 3 bade, for at være sikker på bakterier er væk og jeg ikke bliver syg, så langt går mine tanker ud..
Det her har overtaget mit liv!!!
Og så træt at mennesker, som fortæller mig “Tag dig sammen, det er bare et stik”
Det er simpelthen ikke ok. Jeg er så træt af den del af samfundet/befolkningen, der synes, at de har ret til at dømme/fordømme andres valg og, at man skal mødes med ubehagelige blikke og kommentarer pga. det valg man har truffet omkring bl.a. vaccine.
Fra nogle folk dømmes man som egoist, hvis man ikke bliver vaccineret uanset grunden og fra andre dømmes man som dum/får hvis man bliver vaccineret. Heldigvis har jeg indtryk af, at det stadig er en mindre del af befolkningen, der har travlt med fordømmelserne, og skal jeg være den fordømmende tror jeg, at det i høj grad er dem uden så meget indhold i livet for de har godt nok god tid til at være på sociale medier og råbe højt om andres valg.
Langt de fleste har snart deres normale liv tilbage. Kan vi ikke også komme tilbage til, at der ikke er så mange, hvis indhold i livet er konstant at skulle pege fingre af andre. Jeg ved godt, at der sidder nogle tilbage, der pga. skrøbeligt helbred og/eller angst ikke vil få deres totale frihed tilbage den 10. september, når alle restriktioner er væk, men langt hovedparten af befolkningen kan om få dage få deres normale liv tilbage, hvis de ønsker det.