Kære Mette, dit livsstykke af et menneske! 
Det er dælme i orden at have en "ked-af-det"-hed inden i.
Og det er ABSOLUT også okay at lukke op for posen og sige det højt til andre. Du har ret - brug os endelig herinde!
Nogle gange kan det være nemmere, at sige tingene u-indpakket til nogle, som man ikke har så tæt på sig i det daglige ....og dém som føler ligesom een selv, de ved det jo godt selv ....måske netop dérfor kan det nogle gange være lidt sværrere at tage hul på snakken og på alle følelserne....?!
- Som du siger, det tapper en masse kræfter.
Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i det. Men selvfølgelig kender jeg ikke til dine følelser og din afmagt. Men jeg føler med dig.
Jeg håber også at I, uden en helt masse ubehagelige undersøgelser først, kan finde frem til en diagnose.
Det må da give een en form for ro, endelig at kunne kalde tingene ved et navn, og vide hvad det helt indebærer. Det ønsker jeg for Jer!
Jeg forstår godt, at det er en hård melding at få, men som du selv siger - inderst inde vidste du jo nok at der var noget galt. Desværre.
Så er det bare om at sluge møget og finde glæden og overskudet igen, og tage imod med kyshånd, at der kommer nogle ud til Jer, som har forstand på dét med lys og lege-stimuli til svagtseende børn. Sådan så Ida kan få det bedst muligt, sådan som hun nu engang er ment til at skulle leve sit liv i fremtiden.
Jeg håber altså ikke jeg formulerer mig underligt eller dumt !?!
Det er velment skrevet, men jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan få noget ordentligt ud..... Og ja, hvad end jeg kunne sige, så ved du jo også allerede.
Nogle gange er det også bare rart nok bare at få lov til at fortælle.
Og det skal du altid bare gøre, Mette, når du trænger til det.
Jeg sender dig et ordentligt kram 
Og også et til prinsesse Anna og lille dejlige Ida
Anmeld
